Markedet for andelsboliger har i flere år været brandvarmt. Langt hovedparten er blevet solgt gennem ventelister og netværk. Det bliver de stadig. Men priserne i særligt en del andelsboligforeninger med valuarvurderinger er nu kommet så højt op, at andelene ikke længere går som varmt brød.
Samtidig er kravene til bankerne blevet strammet, hvad angår udlån til andelsboliger, ligesom den såkaldte Blackstone-aftale kombineret med coronakrisen har skabt stor usikkerhed om fremtidsudsigterne på andelsboligmarkedet. Det forklarer Tejs Carstensen, som er uafhængig andelsboliganalytiker.