Fem ATP-partnere er blevet multimillionærer på få år: »Røverkapitalisme for fuld udblæsning«

Trods kritik af gyldne lønpakker har fem partnere i ATPs kapitalfond optjent 195 mio. kr. i deres fælles investeringsselskab. Den historie viser, hvor perverteret den finansielle sektor er, siger Karsten Hønge, politisk ordfører i SF.

ATPs nye topchef, Bo Foged, erkender, at partnerne i ATP-PEP er blevet godt betalt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Det er ikke noget, ATP gør voldsom reklame for. Men pensionskæmpen i Hillerød, som alle danske lønmodtagere er tvunget til at betale til, har siden 2003 opbygget sin helt egen kapitalfond. Afkastet har været så stort, at fem ATP-folk er blevet styrtende rige.

ATPs kapitalfond, som lyder det mundrette navn ATP-PEP,  har gennem en årrække investeret i en stribe andre kapitalfonde og er en såkaldt fund-of-funds. ATPs pensionsindbetalere har siden 2003 høstet enorme 26,8 mia. kr. i afkast af kapitalfonden til gavn for pensionskæmpens opsparere.

Men de, der har fået relativt størst gevinst ud af ATP-PEP, er ATPs guldfugle, nemlig fem partnere, som er medejere af og ansat i kapitalfondens administrationsselskab. Det viser en analyse af ATP-PEPs regnskaber, som Berlingske har foretaget.

En lille gruppe andre ansatte i ATP-PEP har også fået andel i pengene, men det er helt overvejende fem partnere – som udover deres gode løn – har ejer broderparten af formuen på 195 mio. kr. i deres eget private investeringsselskab. Ialt 33 personer har andel i pengene. De kommer fra de investeringer, som de fem partnere med managing partner Torben Vangstrup i spidsen siden 2003 har placeret i ATP-PEP.

Bo Foged, topchef i ATP, erkender, at partnerne i ATP-PEP er blevet godt betalt.

»Jeg er fuldstændig enig i, at det er mange penge, og hvis jeg kunne få det billigere, så havde jeg med glæde gjort det. Men det er vores opgave at få den bedst mulige deal, og det har vi fået med den her konstruktion. Vi har fået det både bedre og billigere, og det har givet medlemmerne i ATP nogle fantastiske afkast,« siger Bo Foged.

Alene i 2017 var partnerne i fonden i stand til at lægge 50 mio. kr. til egenkapitalen i deres fælles investeringselskab svarende til ti mio. kr. pr. mand, hvortil kommer deres normale løn. Daværende ATP-chef Christian Hyldahls årsgage lå i 2017 på 7,6 mio. kr.

Kælderkolde kapitalister

SFs politiske ordfører, Karsten Hønge, er kendt som manden, der kaldte Goldman Sachs for »kælderkolde kapitalister«, da den amerikanske storbank købte sig ind i DONG i 2014. Han lægger ikke fingrene imellem i sin kritik af, at PEP-partnerne er blevet rige på at investere sammen med ATP:

»Den historie viser noget om, hvor perverteret den finansielle sektor er, og hvor perverteret kapitalismen er. Det her er røverkapitalisme for fuld udblæsning, hvor man læner sig op ad den medvind, som lønmodtagernes penge i ATP giver. Partnerne i ATP-PEP har spillet i kapitalismens store lykkehjul, og der har de tydeligvis bare vundet i kasinoet, og det er stærkt provokerende,« siger Karsten Hønge.

Oplysningerne om ATP-PEP-partnernes formue kommer samtidig med, at blandt andet repræsentanter for fagbevægelsen ved flere lejligheder har kritiseret kapitalfonde generelt og store lønpakker specifikt. ATPs kapitalfondsmodel er bemærkelsesværdig, fordi ATP er styret af arbejdsmarkedets parter. Pensionsgiganten har således flere topfolk fra bevægelsen siddende i bestyrelsen, herunder Lizette Risgaard og Bente Sorgenfrey, begge fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH.

ATP etablerede kapitalfonden tilbage i 2003 ud fra ideen om, at hvis medarbejderne er medejere, så har de incitament til at gøre en større indsats. ATP-PEP skulle være en rigtig kapitalfond og flyttede væk fra ATPs fjerne hovedkvarter i Hillerød til en mere passende beliggenhed over for Kongens Have i København og åbnede kontor i New York, som dog blev lukket sidste år.

Siden er det gået godt for partnerne i ATP-PEP. De har i perioden skabt et afkast på 12,5 pct. om året. Til sammenligning er det toneangivende globale aktieindeks MSCI i perioden steget med 7,2 pct. De betyder, at fonden har skabt et afkast, der ligger omkring 50 pct. højere end aktiemarkedet.

Samtidig er partnere i ATP-PEP fem gange siden 2013 blevet kåret til verdens bedste til at investere i kapitalfonde.

»Det er ikke nemt at blive kåret til verdens bedste fond så mange gange. De har lavet et markant merafkast i forhold til aktiemarkedet, og det har de gjort, fordi de har været dygtige til det, de laver. Det ser ud til at være mange penge, som de har tjent, men vi har også fået rigtig meget ud af det,« siger Bo Foged.

Risiko

ATP vil ikke oplyse, præcist hvor meget partnerne i ATP-PEP selv har skudt ind for at få andel i de mange penge. Men pensionskassen oplyser dog, at det er tale om et to-cifret millionbeløb – sandsynligvis i den lave ende.

Ekstern lektor ved CBS Robert Spliid, som er ekspert i kapitalfonde, forklarer: »Konstruktionen bag ATP-PEP er baseret på den simple teori, at hvis folk selv har hånden på kogepladen og sætter deres egne penge på spil, så er de mere engagerede, end hvis de blot er ansatte til at investere andre folks penge.«

Robert Spliid, ekstern lektor ved CBS

»Vi har efterhånden fået et system, hvor det er blevet muligt at blive rig ved at sætte andres penge på spil. Og hvis det går godt, så tjener du gode penge. Men går det skidt, nå ja, så er tabet begrænset.«


»Grundlaget for det kapitalistiske system er, at folk kan blive rige, hvis de tager risiko ved at sætte egne penge på spil. Men vi har efterhånden fået et system, hvor det er blevet muligt at at blive rig ved at sætte andres penge på spil. Og hvis det går godt, så tjener du gode penge. Men går det skidt, nåh ja, så er tabet begrænset. Risikoen er så at sige asymmetrisk. Det er en model, vi ser flere og flere steder med Nets som det mest udtalte eksempel,« siger han.

Men partnerne i ATP-PEP risikerer jo at miste deres egen investering, hvis det går skidt?

»Jeg kender ikke hele strukturen bag PEP, og jeg ved ikke, hvor meget partnerne reelt har sat på spil,« siger Robert Spliid, som peger på, at partnerne i ATP-PEP har haft en væsentligt nemmere gang på jorden end andre kapitalfonde, hvis største hurdle er at sælge sig selv til potentielle investorer og stampe penge op på baggrund af partnernes hidtidige virke:

»Kapitalfondenes store udfordring er at rejse pengene. Men i modsætning til andre kapitalfonde har partnerne i ATP-PEP ikke skullet rejse pengene alene på baggrund af deres hidtidige performance, fordi de har haft ATP i ryggen. Så hvis partnerne har fået serveret investorerne på et sølvfad af ATP, er det – om ikke en gave – så i hvert fald en god start,« siger Robert Spliid.

Egne ansatte

Han undrer sig over, hvorfor ATP har valgt at overlade den attraktive opgave til egne ansatte: »Man kan spørge, hvorfor ATP lige præcis vælger nogle af deres egne ansatte. Hvorfor investerer ATP ikke i nogle af de eksisterende fonde, som allerede har bevist deres performance?«

Men hvor dygtige har ATP-PEP-partnerne så været?

»Aktiemarkedet er jo bugnet de sidste tyve år, hvor det har været svært at undgå et godt afkast, og der er meget få pensionsfonde, som ikke har klaret sig godt absolut set. Problemet er, at performance-kontrakter sjældent afhænger af, om folk har været dygtigere end andre, men om de har opnået et bestemt afkast. Og da alle har opnået fantastiske afkast, har alle kunnet score kassen. Risikoen har været til at overse,« siger Robert Spliid.

Karsten Hønge vil godt anerkende, at incitamentsprogrammer kan virke i nogle tilfælde: »Jo, i en eller anden målestok kan man godt tale om det. Men det her beløb (195 mio. kr. i 2018, red.) er så stort og helt ude af proportion med noget som helst. Man risikerer småpenge, men vinder en pengetank,« lyder bandbullen fra Folketingets kapitalistkritiker nummer ét.

Bo Foged understreger, at ATP har stor fokus på, at aflønningerne til for eksempel partnerne i ATP-PEP ikke løber løbsk.

»Vi følger nøje med i, om PEPs afkast er konkurrencedygtig, og vi ser nøje på, at vi kan gøre noget for at holde omkostningerne så lave som muligt,« siger ATP-direktøren.

Tidligere er blandt andre Nets-direktør Bo Nilssons enorme lønpakke blevet kraftigt diskuteret i offentligheden.