Sommeren har medbragt regulær kaos i luftfartsbranchen.
I Norden lammede en milliarddyr pilotstrejke SAS' drift i 15 dage, inden en ny overenskomstaftale blev indgået.
Da aftalen så landede, fortsatte forstyrrelserne, fordi der på tværs af Europas lufthavne mangler medarbejdere i snart sagt alle led af forsyningskæden.
Og zoomer man ud fra SAS, vil man se, at forløbet på mange måder er symptomatisk.
I de fleste af de 100 travleste lufthavne i verden har mindst 20 procent af flyvningerne været forsinket ifølge flydatabasen FlightAware, der målte flyvninger mellem 1. og 24. juli, kunne The Wall Street Journal berette.
Men forsinkede fly er blot et af en række problemer, da også tabt og forsinket bagage, aflyste afgange og for krævende efterspørgsel har plaget lufthavne, flyselskaber og kunder.
Akbar Al Baker, topchefen i Qatar Airways, har for nylig i Financial Times været ude og kritisere Heathrow Lufthavn i London for – groft sagt – ikke at have styr på sagerne. Han ser forstyrrelserne fortsætte længe endnu.
»Covid-19 har skadet forsyningskæden i industrien … Det tror jeg vil vare i nogle år – det forsvinder ikke i morgen,« sagde Akbar Al Baker, der også sidder i bestyrelsen i Heathrow Lufthavn som repræsentant for Qatars statslige pengetank, der er aktionær i lufthavnen.
Qatar Airways er også hovedaktionær i IAG, der ejer British Airways, som med nød og næppe undgik en strejke tidligere på sommeren, efter det britiske flyselskab gik med til lønstigninger. Alligevel har selskabet aflyst tusindvis af afgange på grund af manglende personale.
Kannibaliserer på kaosset
Tysklands største flyselskab, Lufthansa, har også udsigt til uro på land såvel som i luften.
I sidste uge fik selskabet en forsmag, da 20.000 Lufthansa-personale på landjorden strejkede i et døgn fra onsdag til torsdag – hvilket ramte 1.000 fly og 134.000 passagerer. Her forlanger de en lønstigning på 9,5 procent for at rette op på medarbejdernes lønnedgang under coronakrisen og tabt købekraft under den tårnhøje inflation. De planlægger at strejke igen 3. og 4. august.
Og nu har piloterne i Lufthansas datterselskab SWISS forkastet en ny overenskomstaftale, mens piloterne i Lufthansa har vedtaget, at de er villige til at strejke under en kommende konflikt med SWISS og Lufthansa, skriver nichemediet Check-in, der dækker luftfartssektoren.
Især i Spanien er lufthavnene hårdt ramt. Her har personalet i de to lavprisselskaber Ryanair og Easyjet tidligere på sommeren nedlagt arbejdet i protest mod deres arbejdsforhold. Nu har piloterne i Easyjet varslet, at de vil strejke sammenlagt ni dage i august. Fagforeningen SEPLA forlanger, at Easyjet giver piloterne de samme arbejdsforhold, som de havde før coronakrisen, skriver britiske The Sun.
Og to spanske fagforeninger for Ryanairs kabinepersonale har netop meldt ud, at de vil strejke fra mandag til torsdag i fem måneder – fra august til januar, skriver euronews. Her lyder det dog fra Ryanair-ledelsen, der har en aftale med den største kabineforening i Spanien, at man ikke forventer større forstyrrelser i de kommende måneder.
Uanset hvad er det denne sommer tydeligt, at fagforeningerne i branchen er mere end klar over, hvor hårdt spændt for virksomhederne er i branchen. Og de ved, hvad det kan bruges til.
Noget paradoksalt
Sydbanks aktieanalysechef, Jacob Pedersen, der følger luftfartsbranchen tæt, forklarer, at de mange forstyrrelser og konflikter kommer som en følgevirkning af coronakrisen.
»Flytrafikgenrejsningen er gået hurtigere, end man havde regnet med. Det har flyselskaberne ikke været klar til. Og dem, der skal levere mad, groundhandling, sikkerhed, kapacitet har heller ikke været klar. Det har skabt al det mas, som de sommerferierejsende har kunnet mærke,« siger han.
Flaskehalsproblemerne er dermed også indirekte forklaringen på, at så mange fagforeninger i sektoren enten er i konflikt eller forbereder sig på konflikt: De har langt bedre forhandlingskort på hånden nu.
»De ansatte er for få, de mangler hænder, og det er i forvejen en kultur, hvor de ved, at de har en ret stor indflydelse,« siger Jacob Pedersen.
»Så kan man pege på det paradoksale i, at man ikke er villig til at tage en ekstra tørn i en periode, eftersom ni ud af ti job i den her sektor er reddet af skatteyderne. Man er meget solidarisk med sig selv,« siger han.
Sydbank-analytikeren er dog ikke af samme overbevisning som topchefen i Qatar Airways, der tror, at forstyrrelserne fortsætter år frem.
»Det tror jeg slet ikke. Jeg tror, at de europæiske forbrugere kommer i klemme i inflationsspiralen, og at efterspørgslen falder allerede her til det tidlige efterår. Det, der i øjeblikket føles som en kæmpe rejselyst efter corona, vil blive erstattet af noget nær det modsatte, når først folk har brugt deres coronaopsparing,« siger Jacob Pedersen.
