Fagbevægelsens top mødes på en hemmelig lokation til skæbnesvangert møde: Stor mystik om Lizette Risgaard-undersøgelse

Flere måneders kulegravning af grænseoverskridende adfærd fra Lizette Risgaard kulminerer torsdag, når resultatet af en advokatundersøgelse lander. Men op til de afgørende timer er der stor mystik om det møde, hvor fagbevægelsens top skal træffe en række skæbnesvangre beslutninger.

Torsdag lander der en advokatundersøgelse fra Kromann Reumert, der har undersøgt grænseoverskridende og upassende adfærd fra Lizette Risgaard. Arkivfoto: Nicolai Lorenzen, fotografik: Kristian Stauning Nicolai Lorenzen, Fotografik: Kristian Stauning

Torsdag morgen går en lang række centrale stemmer i fagbevægelsen ind i et rum et hemmeligt sted.

Her skal de drøfte den advokatundersøgelse af Lizette Risgaards grænseoverskridende og upassende adfærd, der har været tre måneder undervejs, samt træffe en række vigtige beslutninger om fagbevægelsens fremtid.