Toppen af fagbevægelsen har i årevis kendt til Lizette Risgaards grænseoverskridende adfærd

I flere år har toppen af Fagbevægelsens Hovedorganisation og dele af fagbevægelsen været bekendt med Lizette Risgaards grænseoverskridende opførsel. Alligevel er den upassende adfærd fortsat.

62-årige Lizette Risgaard gik af som FH-formand efter anklager om grænseoverskridende adfærd. Nu viser det sig, at dele af fagbevægelsen har været bekendt med problemet. Nicolai Lorenzen, Fotografik: Kristian Stauning

Afsløringerne af upassende adfærd fra Lizette Risgaard, tidligere formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), har ramt fagbevægelsen som et chok.

Men reelt burde afsløringerne, der har kostet Lizette Risgaard posten som FH-formand, ikke komme som et chok.