Opsving, vækst og glade dage i Europa. Mandag glædede flere økonomer sig over, at Europa-Kommissionen for første gang siden finanskrisen forventer positiv BNP-vækst for samtlige EU-lande frem mod 2018. Udsigten er uden tvivl positiv – der er dog et men.
De positive tal dækker nemlig over, at den europæiske økonomi siden finanskrisen har modtaget kunstigt åndedræt fra Den Europæiske Centralbank (ECB) og dens direktør Mario Draghi i form af negative renter og massive opkøb af europæiske statsobligationer. Det har banket eurokursen i bund og styrket den europæiske konkurrenceevne og eksport.
»En svagere euro har helt sikkert hjulpet med til at sætte fart i eurozonens økonomi gennem det seneste år. Fra foråret 2014 til foråret 2015 blev euroen handelsvægtet svækket med knap 15 pct. Vi vurderer, at det isoleret set har løftet den økonomiske vækst med omkring 0,5 procentpoint gennem de sidste ét til to år,« siger Jacob Graven, der er cheføkonom i Sydbank.
Eurokursens ræs mod bunden begyndte i oktober 2014, hvor den amerikanske centralbank, Federal Reserve, for alvor slog ind på en anden pengepolitisk kurs end ECB. Fed afsluttede opkøbene af obligationer, mens ECB siden er gået i den anden retning. Derfor ligger ECBs repi-rente på 0,0 pct., mens centralbanken opkøber europæiske værdipapirer for 60 mia. euro om måneden som minimum indtil december 2017. Til sammenligning har Fed hævet renten to gange til 0,75 pct.
Valutaer i hver sin retning
Ser man på den europæiske og amerikanske valuta er udviklingen også gået i hver sin retning. Siden 2013 er den amerikanske dollar blevet styrket med 26,7 pct. i forhold til euroen, selv om den europæiske valuta handelsvægtet faktisk er blevet styrket en smule gennem de seneste to år. Hvis euroen ikke bliver svækket yderligere i det kommende år, vil medvinden fra valutakursen ebbe ud og snarere blive vendt til modvind, vurderer Jacob Graven.
Medvinden fra svækkelsen af euroen har vi ligesom fået. Når vi så kigger ind i 2017, vil den valutakurs-medvind, vi har haft, blive vendt til sidevind eller måske endda modvind med den styrkelse, vi har set af eurokursen,« siger han.
Pernille Bomholdt Henneberg, senioranalytiker i Danske Bank, er enig i, at medvinden til den økonomiske vækst i Europa vil aftage i 2017.
»For at man kan blive ved med samme effekt på væksten, skal man have en vedvarende svækkelse af euroen, og det er ikke længere tilfældet,« siger hun.
Alligevel er hun relativt optimistisk på vegne af europæisk økonomi:
»Det er vigtigt at huske på, at det primært er privatforbruget, som har været årsag til den stærke vækst i Europa. Samtidig er den europæiske optimisme stadig meget høj, da folk ikke længere er så bange for at miste deres arbejde, som de var for tre til fire år siden.«
I 2016 landede væksten samlet set på 1,7 pct. i Europa, og generelt er Europa-Kommissionen relativt optimistisk på udsigterne for europæisk økonomi. Således løftede kommissionen mandag vækstskønnet for eurozonen i både 2017 og 2018 med 0,1 pct.point i forhold til efterårets prognose til henholdsvis 1,6 og 1,8 pct.
I en situation hvor valutamedvinden til EU kan blive til modvind, vil økonomernes fokus rette sig mod den realøkonomiske udvikling i Europa. Selv om vækstprognoserne ser positive ud, ligger den skrøbelige banksektor og politiske usikkerhed som mørke skyer over Europas økonomi. I Europa er det især Brexit og forestående valg i en række store EU-lande, der kan risikere at slå opsvinget i stykker.
»Hvis nogle lande beslutter sig for ikke at være med i euroen længere, er jeg helt overbevist om, at det har potentiale til at få europæisk økonomi til at bremse meget kraftigt op og måske endda gå i bakgear,« siger Jacob Graven, cheføkonom i Sydbank.