På blot fem år har det børsnoterede A.P. Møller - Mærsk forandret sig markant. Enorme frasalg plus et par enkelte opkøb. Samlede virksomhedshandler i størrelsesorden 125 mia. kr. på få år.
Det kommer efter en lignende frasalgsbølge i 00erne. Det har gjort Mærsk-gruppen fokuseret – som investorerne krævede det – men det har samtidig også pillet storheden, det unikke, det risikovillige og den særlige Mærsk-ånd ud af det blå univers på Esplanaden. Mon det var det, forfædrene havde i tankerne?