Er du rig eller fattig i forhold til dine naboer? Få svaret her

Regeringen vil gerne udjævne rigdom blandt danskerne. Formuerne fordeler sig også ujævnt over landet. Se her om din formue er større eller mindre end dine naboers – eller beboerne i din nabokommune.

Af de ti kommuner, hvor beboerne har de største gennemsnitformuer, ligger de otte nord for København. Søren Bidstrup

I de rigeste kommuner nord for København, som er Gentofte, Rudersdal og Hørsholm, er den gennemsnitlige nettoformue tre til fire millioner kroner pr. voksen. Det er omtrent fire gange så meget som i kommunerne med de mindste formuer, som er Ishøj, Randers og Brøndby. Her ligger de gennemsnitlige formuer mellem 900.000 og en millioner kroner pr. voksen inklusive pensioner og friværdi i ejerboliger.

Det viser en opgørelse, som Cepos har udarbejdet på baggrund af data fra Danmarks Statistik.