Er du rig eller fattig i forhold til dine jævnaldrende? Få svaret her

Ny formueopgørelse viser ikke overraskende, at danskernes formuer vokser hen over livet. Men hvor stor er din formue i forhold til dine jævnaldrende? Det kan du se i denne aldersbestemte opgørelse.

Danskernes formuer vokser hen over livet og topper typisk ved det 71. år. Oscar Scott Carl

Der er en naturlig sammenhæng mellem alder og formue. Typisk sparer man op i den erhvervsaktive alder for at kunne opretholde levestandarden, når man er gået på pension, påpeger cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen, som på baggrund af data fra Danmarks Statistik har kortlagt danskernes samlede foirmuer.

Hans data viser, at den gennemsnitlige formue topper for de 66-årige på 2,6 millioner kroner i gennemsnit., hvoraf pensionsformuen efter skat udgør cirka 1,3 millioner kroner.