Er du på vinder- eller taberholdet med din pensionsopsparing?

Forskellen i afkast på din pensionsordning er i et beregnet eksempel blevet 200.000 kroner over tre år samtidig med, at der er sket et markant tronskifte mellem landets største pensionsselskaber, hvor Danicas afkast til kunderne har overhalet PFAs afkast, der til gengæld er røget helt til bunds i feltet, efter Danica hentede PFAs nu forhenværende investeringschef. Se hvor meget din opsparing er vokset i de forskellige selskaber.

Der er ganske stor forskel på afkastet i de forskellige pensionsselskaber. På et treårigt sigt er Danica strøget til tops på ranglisten, mens den tidligere duks, PFA, er gået nedad. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix Jens Nørgaard Larsen

Det seneste år har den massive optur på de finansielle markedet forkælet pensionskunder med tilsvarende massive afkast.

De har i bedste fald været på godt 25 procent på en cirka 45-årig danskers opsparing med middelhøj risiko.