I kølvandet på coronakrisen er der udsigt til en bølge af retssager mod staten fra virksomheder, der er gået konkurs på grund af lukning, ikke har fået den erstatning eller kompensation, de mener sig berettiget til, er blevet ofre for fejl og lovsjusk eller oplever urimeligheder i forbindelse med genåbningen af Danmark.

Det vurderer professor, dr. jur. Frederik Waage fra Syddansk Universitet. Han bakkes op i sin vurdering af Dansk Industri.

Derfor foreslår Frederik Waage nu, at der oprettes en særlig forvaltningsdomstol for coronaretssager mod den danske stat.

»Inden for de seneste fem uger har vi oplevet danmarkshistoriens mest vidtgående indgreb i borgernes privatsfære og virksomhedernes erhvervsudøvelse. To hasteændringer i epidemiloven har tildelt Sundhedsministeren nogle ganske ekstraordinære magtbeføjelser, som er blevet brugt til at bestemme, hvilke virksomheder der må holde åbent, hvilke der må lukke, og hvor mange mennesker, der må forsamle sig,« siger Frederik Waage.

Kim Haggren, underdirektør for erhvervsjura og CSR i Dansk Industri

»Jeg har aldrig nogensinde set lovgivning, der er kommet så hurtigt igennem, og dermed vil der også opstå fejl og strid om fortolkningen, og der vil være et retsopgør på den anden side.«

---

Samtidig har Folketinget afskåret virksomhederne fra at kunne få erstatning for virksomhedslukninger, aflyste arrangementer og lignende, fordi de har fjernet de særlige regler, der lå i den tidligere epidemilov om erstatning.

Bølge af erstatningssager på vej

Erstatningsreglerne er blevet afløst af en bestemmelse om erstatning ved ekspropriation, men den kan kun bruges i ganske få tilfælde.

»Som kompensation for de alvorlige indgreb har Folketinget vedtaget hjælpepakker for et trecifret milliardbeløb. De skal blandt andet gøre det ud for erstatning, enhver virksomhed før kunne have krævet efter epidemiloven. Det er sådan set fornuftigt nok, da reglerne i epidemiloven ikke er møntet på en situation, hvor hele landet var lukket ned. Og det ville have slået bunden ud af statskassen,« siger Frederik Waage.

Men de mange indgreb og de nye kompensationsordninger åbner for en bølge af retssager mod staten i den kommende tid, mener Frederik Waage.

Samme vurdering har Dansk Industri.

»Lige nu fortæller virksomheder, som ringer ind til vores hotline, at de er frustrerede over, at de ikke får det i kompensation, som de troede, de ville få. Eller de tror, at de er omfattet, og så er de det ikke alligevel,« fortæller Kim Haggren, underdirektør for erhvervsjura og CSR i Dansk Industri.

Han er ikke i tvivl om, at der vil komme en stribe søgsmål i den kommende tid.

»I kølvandet på alle de forskellige ordninger er det klart, at der vil være nogle virksomheder, der vil føle, at de ikke får det, de har krav på. Både når det gælder sagsbehandling og kompensation. Vi står med ny lovgivning og regler, der bliver udviklet stort set fra dag til dag.«

»Der er tale om lovgivning, som bliver lavet på en helt anden måde, end vi er vant til. Jeg har været advokat gennem mange år. Jeg har aldrig nogensinde set lovgivning, der er kommet så hurtigt igennem, og dermed vil der også opstå fejl og strid om fortolkningen, og der vil være et retsopgør på den anden side. Det kan næppe undgås,« siger Kim Haggren.

Erfaringerne fra tidligere store kriser viser, at der kommer et retsopgør i kølvandet, men det kan være svært for virksomheder at finde ressourcer til at kæmpe mod staten.

»Hvis frisøren, det lille pizzaria eller den store hotelkæde skal have prøvet en myndighedsbeslutning om erstatning, vil det i dag skulle ske via en retssag, der føres med udgangspunkt i Grundlovens regler om domstolsprøvelse. Det bliver dyrt både for virksomheden og for staten, og sagerne vil tage mange år,« forudser Frederik Waage.

Preben Bang Henriksen (V), formand for Folketingets Retsudvalg

»Der vil opstå et væld af krav fra borgere og virksomheder, der mener, at coronalovgivningen burde have været tolket anderledes af myndighederne.«

---

I udlandet er der tradition for forvaltningsdomstole, der kan tage sig af denne type sager. Her kan en virksomhed for eksempel få afgjort sin sag, måske endda skriftligt, uden at det forventes, at man møder med en advokat. Dermed er systemet langt billigere end det danske, fordi virksomhederne sparer advokatudgifter, og staten sparer millioner på at betale for Kammeradvokatens varetagelse af sagerne. Virksomheden risikerer typisk heller ikke at skulle betale statens omkostninger til retssagen, hvis staten ender med at få ret.

Grundloven giver mulighed for ny løsning

Selv om forvaltningsdomstole ikke har været brugt i Danmark tidligere, er det ifølge Frederik Waage muligt at etablere forvaltningsdomstole med to instanser inden for Grundlovens rammer.

»Grundlovens paragraf 63, stk. 2 er central i den forbindelse. Bestemmelsen gør det muligt at oprette forvaltningsdomstole efter udenlandsk forbillede, og afgørelserne vil langt hen ad vejen kunne køre på skriftligt grundlag. Det vil være nyttigt i den her situation, fordi der må forventes et stort antal forholdsvis enkle og sammenlignelige sager, hvor der ikke stilles krav om den store bevisførelse og fakta. Sagerne vil i stedet handle om, hvorvidt virksomhederne har krav på kompensation fra hjælpepakkerne eller erstatning efter Grundlovens regler om ekspropriation,« siger Frederik Waage.

Han understreger samtidig, at Grundlovens paragraf 63 sikrer, at afgørelser ved en forvaltningsdomstol kan indbringes for Højesteret. Og her vil man hurtigt kunne få lagt en linje for de underliggende sager.

Formand for Retsudvalget: Interessante tanker

Formanden for Folketinget retsudvalg, Preben Bang Henriksen fra Venstre, hilser Frederik Waages forslag velkomment.

»Frederik Waages tanker er interessante, så længe sagområdet er nøje afgrænset. Der er næppe tvivl om, at der vil opstå et væld af krav fra borgere og virksomheder, der mener, at coronalovgivningen burde have været tolket anderledes af myndighederne,« skriver Preben Bang Henriksen i en e-mail til Berlingske.

Ifølge ham er en af udfordringerne at »kortene ikke er ligeligt fordelt«.

»Staten har uanede ressourcer og kan via Kammeradvokaten gennemføre retssager i en udstrækning, så enhver må give op af proces-økonomiske grunde. Det er dybt betænkeligt i et retssamfund,« understreger Preben Bang Henriksen.

»Så kan et nævnslignende organ – der selv sørger for sagens oplysninger – hjælpe med en retfærdig behandling af borgerens og virksomhedernes krav mod staten uden advokatudgifter, så kan jeg kun hilse ideen med glæde,« tilføjer han.

Preben Bang Henriksen advarer dog mod, at man vælger en løsning, hvor der bliver tale om en domstol, der skal køre efter retsplejelovens regler og via sædvanlige domstolsprocedurer, hvor advokater skal medvirke.

»Så er der intet opnået. Staten vil fortsat være økonomisk foran på point, og virksomheden vil sjældent have ressourcer til at matche staten, skriver Preben Bang Henriksen.

Ifølge Frederik Waage er en fordel ved modellen med forvaltningsdomstole, at små virksomheder vil kunne undgå advokater, fordi dommeren i sagerne får større ansvar for at oplyse sagen på samme måde, som vi kender det fra råd og nævn i Danmark.

Her er det netop normen, at parterne kan møde uden advokat.

»Vi har muligheden for at undgå lange, opslidende og for statskassen dyre retssager, som vi har set det efter finanskrisen, hvis vi løfter coronasagerne ud af det almindelige domstolssystem og over i et forvaltningsdomstolssystem,« siger Frederik Waage.