En 52 år gammel reform blev et af sygeplejerskernes kerneargumenter – nu skydes det ned

For to år siden blev en ellers glemt reform fra 1969 pludselig central i den offentlige debat om sygeplejerskernes lønkamp. Nu har længe ventet ekspertgruppe fældet sin dom.

Da flere tusinde sygeplejersker strejkede for højere løn i flere uger i sommeren 2021, blev en over 50 år gammel reform igen og igen fremhævet som et centralt argument.

Den såkaldte Tjenestemandsreform fra 1969 havde været helt og aldeles afgørende for, at sygeplejerskerne stadig led under et gammeldags og kønsbestemt lønniveau, lød det.