Energikrisen hærger verden over, og det sender massive regninger videre til forbrugerne.
Herhjemme har vi blandt andet set historisk høje priser på el. Lige før jul blev der slået rekord på den såkaldte Nordpool børs, hvor prisen kom op på tre kroner pr. kilowatt-time.
Hvis det prisniveau stabiliserede sig over et år, så ville det ifølge beregninger foretaget af Brian Friis Helmer, privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, betyde en ekstraregning på omkring 3.500 kroner om året.
Men nu ser det det ud til, at mange danskere kan se frem til yderligere stigninger på deres elregning. Flere selskaber har nemlig ifølge B.T. varslet, at netselskaberne sætter prisen på transport af strømmen op. Det er det, der hedder nettariffen.
Blandt andet har selskaberne Radius og N1 varslet prisstigninger. Radius dækker omkring en million husstande i københavnsområdet samt dele af Nord- og Midtsjælland. N1 dækker 735.000 husstande i Jylland.
Dansk Energi, der er energiselskabernes interesseorganisation, vurderer, at den gennemsnitlige nettarif vil stige med 6,3 øre pr. kWh over hele året. Det svarer til en årlig prisstigning på omkring 250 kroner for et hjem, der bruger 4.000 kWh om året.
»Det er jo et mindre beløb end de meget voldsomme prisstigninger, vi har set på elprisen. Men det kommer oveni, og derfor kan jeg da godt forstå, hvis kunderne føler, det er kedeligt,« siger administrerende direktør i Dansk Energi, Lars Aagard, til B.T.
Nettariffen stiger, fordi de elledninger, som man fører strøm igennem, bliver varme. Den overskydende varme er tabt energi, som selskaberne skal erstatte. Det gør selskaberne ved at købe el, og når strømpriserne er høje, så stiger selskabernes omkostninger også.
Nye stigninger
Strømpriserne toppede lige før jul, og siden er de faldet til et lavere niveau. Mandag viser data fra Nordpool børsen, at strømprisen igen er steget, således at de danske strømpriser igen ligger over 1.800 kroner pr. MWh. Det er det højeste niveau i 19 dage.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser også, at årsstigningen på elektricitet i december 2021 var på 32 procent. Det samlede forbrugerprisindeks landede på 3,1 procent i forhold til samme måned året før.
De høje elpriser skyldes en kombination af mange faktorer. Nogle af dem er bestemt af vejret. Det har blandt andet blæst mindre end normalt, således at produktionen af strøm fra vindmøller ikke har bidraget med lige så mange kW-timer.
Derudover har det regnet mindre i Norge end normalt, således at mængden af vandkraftstrøm heller ikke har været, som den plejer. Disse forhold betyder, at vores energiproduktion har været mere afhængig af gas, og ligesom elpriserne har gaspriserne været historisk høje.
