Elpriserne fortsætter himmelflugten: »Det er et meget vildt niveau«

Elpriserne slår endnu en gang rekord og når op på hidtil usete niveauer. Privatøkonom peger på, at det er en god idé, at forbrugerne tænker over strømforbruget, idet det »absolut« vil kunne mærkes på elregningen.

Man skal tilbage til 2009 og 2010 for at finde tårnhøje elpriser som nu. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Energipriserne fortsætter himmelflugten mod usete højder.

Gennem en længere periode er priserne blevet ved med at sætte nye rekorder, og igen her i slutningen af december når priserne et nyt rekordniveau.

Den gennemsnitlige danske elpris er nu 3.002 kroner per megawatt-time – eller tre kroner per kilowatt-time ifølge Nordpool Børsen onsdag. Det er næsten en tredobling af den gennemsnitlige pris i november, som har været årets dyreste måned indtil videre.

»Det er et meget vildt niveau, og det er ikke noget, vi har set de sidste mange, mange år. Elpriserne svinger i sagens natur, men de har bevæget sig inden for et noget mindre spænd, end det vi ser nu,« siger Brian Friis Helmer, privatøkonom i Arbejdernes Landsbank.

Ser man på Nordpools prisstatistik, skal man tilbage til 2009 og 2010 i kølvandet på finanskrisen for at se noget, der nærmer sig de samme topniveauer.

Gennem de seneste måneder har energipriserne – også på tværs af energiformer – været stort set konstant stigende. Det har vidnet om, at de danske forbrugere så ind i en markant dyrere vinter end normalt.

»Man troede egentlig, at priserne for naturgas og el var nået op på et muligt maksniveau. Men de bliver jo så ved med at stige. Det er absolut noget, der kan mærkes hos en almindelig familie,« siger Brian Friis Helmer.

Efterspørgselschok og kolde temperaturer

Der er en række årsager til, at elpriserne bliver ved med at stige. De rekordhøje niveauer er blandt andet blevet påvirket af et efterspørgselschok, da verdenshandlen har haft svært ved at følge med oven på coronakrisen.

Samtidig påvirker vejrforholdene prisniveauerne. Mens temperaturerne bliver koldere, bruger forbrugerne mere strøm og tænder langt flere lys i juletiden.

»Det kan klart mærkes på elregningerne. Der er ingen tvivl om, at det er blevet dyrere at varme boligen op. I en mørk vinter kan man selvfølgelig ikke bare slukke for al strøm, men det er nok en god idé at finjustere sit forbrug og tænke over, hvor meget strøm man bruger,« lyder det fra Brian Friis Helmer.

Meldingen har tidligere været, at det høje prisniveau blot ville være midlertidigt – at det enten ville falde eller i det mindste stabilisere sig, men det er p.t. ikke til at spå om, hvornår udviklingen vil begynde at bevæge sig i den modsatte retning.

»Vi skal nok forberede os på, at priserne vil forblive på det her ekstremt høje niveau hen over vinteren. Men der er en vis grad af midlertidighed. Når efterspørgslen begynder at stabilisere sig, og vejrforholdene igen ændrer sig, kan vi forvente, at det vil lægge en dæmper på priserne,« siger Brian Friis Helmer.

De stigende energipriser har ligeledes påvirket danskernes tillid til økonomien, idet forbrugerne forventer en betydelig ændring i familiens økonomiske situation sammenlignet med sidste år. Berlingske skrev tirsdag, at nye tal for den såkaldte forbrugertillidsindikator er på minus 2,1 i december. Gennemsnittet for det seneste år har været plus 0,3.

»Det er især de stigende energipriser, der trækker ned, fordi de rammer meget direkte. Lige pludselig får man en regning, der er steget med et par hundrede kroner. Så på den måde er det en meget gennemsigtig og konkret prisstigning,« sagde Louise Aggerstrøm Hansen, der er chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank.