Eje eller leje sommerhus – eller måske en blanding? Læs beregningerne her

Flere og flere danskere overvejer at eje eller leje et sommerhus under de hjemlige ferier. Men en blanding af at købe et sommerhus og leje det ud noget af tiden kan også være ideel. Se en beregning af økonomien i alle kombinationerne.

Danskerne køber rigtig mange sommerhuse i øjeblikket. Spørgsmålet kan være, om man i stedet skulle leje. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Henning Bagger

Danskere i tusindvis har kastet sig ind på sommerhusmarkedet. Efter flere års stigning i antallet af handler blev der lagt yderligere til omsætningen af sommerhuse under coronakrisen.

I fjerde kvartal 2020 nåede omsætningen op på 3.800 sommerhuse, der skiftede ejer i fri handel. I det tilsvarende kvartal året før var tallet 2.372.