Efter nye bilafgifter: Nu falder prisen på brugte biler

Efter at de nye afgifter trådte i kraft ved årsskiftet, er brugte biler faldet i pris. Én bestemt biltype er faldet markant mere end de øvrige.

Porsche Panamera 4 E-Hybrid er på grund af de nye registreringsafgifter faldet med omkring 700.000 kroner til 1,2 millioner kroner.

Kun et par måneder efter, at de nye bilafgifter trådte i kraft, har de haft en dramatisk effekt på markedet for brugte biler.

Prisnedsættelsen på bestemte biltyper nærmer sig ti procent i forhold til gennemsnitspriserne i fjerde kvartal 2020 – og det er inden en eventuel forhandling med en køber.