Tysklands største våbenproducent, Rheinmetall, der både producerer våben og militærkøretøjer som Leopard 2-kampvognen, oplevede tidligere i dag et mindre aktiefald. 

Tidligt mandag faldt aktien kortvarigt med fem procent, og ved middagstid var det tab reduceret til knap tre procent. 

Her til eftermiddag, da børsen lukkede klokken 17.00, lå aktien på et fald på 2,55 procent ifølge Börse Frankfurt.

Selvom producenten mandag har oplevet et lille fald, sker det, efter at producenten så en stigning på 28 procent på bare to uger og nåede rekordhøjde. 

Det skriver det tyske medie Der Spiegel.

Aktieudsvinget kommer efter, at den tyske regering, ifølge avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung, i sidste uge besluttede sig for at begrænse den militære støtte til Ukraine. Det fremgår af regeringens nye forhandling af næste års finanser. 

Helt konkret betyder det, at den tyske regering ikke længere vil kunne frigive yderligere midler i form af militærstøtte til Ukraine i 2024. 

Vicetalsmanden for regeringen Wolfgang Büchner understreger dog mandag aften, at den tyske regering ikke har nogen planer om at begrænse sin fremtidige støtte til Ukraine.  Det skriver Ritzau. 

Også Tysklands præsident, Frank Walter Steinmeier, fortæller under et besøg i Ungarn, at Tyskland fortsat vil være en af Ukraines største støtter.

Dog nåede Frankfurter Allgemeine Zeitungs artikel at sætte sit præg på de tyske våbenproducenters aktiekurs. 

Også hos våbenproducenterne Renk og Hensoldt faldt aktien med omkring fire procent for begge producenter.

Det er dog ikke kun våbenproducenterne, der mærker konsekvenserne af den nye politiske kurs. 

Lykke Friis, direktør i Tænketanken EUROPA, udtalte til Berlingske for nylig, at beslutningen er »rigtig dårligt nyt for Ukraine«, og tilføjede:

»Det, som Tyskland har besluttet, er at smække kassen i.«

Selvom Tyskland fortsat vil øge støtten til Ukraine, som Büchner understreger, så vil det formentlig ikke være på samme niveau som det, vi hidtil har set. 

Tyskland er efter USA det land, der donerer flest penge til Ukraine. Derfor vil den nye beslutning om at omlægge finansieringen også kunne mærkes på slagmarken, forklarer Friis. 

»Det rammer militære områder og vil for eksempel betyde, at der bliver sendt færre droner og mindre ammunition afsted,« siger hun.