Efter månedlange og svære overvejelser indgik otte medlemmer af den tidligere ledelse i Amagerbanken for nylig forlig med Finansiel Stabilitet om at betale 255,5 mio. kroner. Forliget kom, efter at den tidligere bankledelse i juni i landsretten blev dømt til at betale 343,5 mio. kroner inklusive procesrenter i erstatning oven på Amagerbankens krak.

Men rent økonomisk er sagen ikke slut med forliget for syv af de otte medlemmer af den tidligere ledelse. Statskassen har under retssagerne lagt ud for de dømtes egne private udgifter til advokat, og de penge indgår ikke i forliget. Statskassen har således lagt i alt 34 mio. kroner ud for advokatbistand i byretten og siden i landsretten. De penge skal falde nu.

Kun tidligere bestyrelsesformand advokat N.E. Nielsen går fri for advokatregninger. Hans ansvarsforsikring fra hans tid som partner i advokatfirmaet Bech-Bruun dækker nemlig hans private udgifter til advokat. Samtidig er han den eneste, der har fået tilkendt advokatomkostninger. Finansiel Stabilitet skal nemlig betale ham 5,5 mio. kroner i sagsomkostninger.

Den samlede regning fra staten til de øvrige syv medlemmer af den tidligere bankledelse kan på basis af domsudskrifter og oplysninger fra flere af de dømte opgøres til 34 mio. kroner.

Regning på 5,9 mio. kr. til fodbolddirektør

Tidligere bestyrelsesmedlem Kent Madsen, som er direktør for og medejer af fodboldklubben Silkeborg IF, forklarer, at de fleste af medlemmerne af den tidligere ledelse fik afslag på at få fri proces, hvor staten betaler den enkeltes afvokatregning.

»Vi blev pålagt at tage en advokat på grund af sagens kompleksitet. Så er det åbenbart sådan, at når man ender med at tabe – eller delvis tabe – så kommer man til at skulle tilbagebetale en meget væsentlig del af de penge, staten har lagt ud til advokatomkostninger,« siger Kent Madsen.

Selv har han fået en regning på 5,9 mio. kroner fra staten.

Regningen på de 34 mio. kroner er fordelt meget ulige mellem medlemmerne af bankens tidligere ledelse. Tre forhenværende bestyrelsesmedlemmer, nemlig forhenværende S-borgmester Henrik Zimino, tidligere koncerndirektør for Dagrofa-koncernen og Toms-formand Villy Rasmussen og som nævnt fodbolddirektør Kent Madsen, har fået meget store regninger omkring seks mio. kroner hver.

Henrik Zimino og Villy Rasmussen har begge siddet i bestyrelsen siden 1998 eller næsten lige så længe som advokat N.E. Nielsen, som var formand for banken fra 1996 og frem til november 2011, hvor størstedelen af ledelsen trak sig.

Fri proces til bankdirektør

Amagerbankens tidligere bankdirektør Jørgen Brændstrup fik som den eneste fri proces i den del af sagen, der udspillede sig i Østre Landsret. Han slipper derfor med en regning på 4,5 mio. kroner for omkostninger vedrørende byretssagen.

De tre medlemmer, som har siddet i bestyrelsen kortest tid, nemlig motorcykelmillionæren Jesper Reinhardt og Henrik Håkonsson, direktør og medejer af Phase One, slipper ligesom tidligere statsautoriseret revisor Carsten Ehlers med en advokatregning på 3,5 mio. kroner hver især. De tre nåede kun at sidde halvandet år i Amagerbankens bestyrelse og gik under retssagerne sammen om at dele en advokat.

Borgmester ruineret

For tidligere borgmester Henrik Zimino er advokatregningen på over seks mio. kr. ruinerende.

»Jeg står med en kæmpestor gæld. Jeg har fået pålæg om at betale halvdelen af mine udgifter til advokat i byretten svarende til 4,5 mio. kroner. Oveni kommer knap 1,9 mio. kroner for advokatomkostninger i landsretten, så jeg skylder nu 6,4 mio. kroner til staten,« siger han.

»Så mange penge kan jeg ikke betale, og det bliver kun værre, for der løber procesrenter på otte pct. årligt på. Jeg har en ganske almindelig pension, men renterne alene overstiger min pension før skat,« siger Henrik Zimino, der nærmer sig de 70 år.

Ligesom Henrik Zimino vedrører Kent Madsens største regning første runde i byretten, som fejede Finansiel Stabilitets erstatningskrav på 900 mio. kroner af bordet. Det undrer ham.

»Søgsmålet i byretten var jo meget mere omfattende end i landsretten. Derfor er det jo lidt svært at forstå, hvorfor vi bliver pålagt så stor en andel af advokatomkostningerne. I landsretten havde Finansiel Stabilitet skåret sagen til, og her blev retssagen meget mindre,« siger han.