Business

Dyre smykker og helikoptertur. Georgiske svindlere lever luksusliv, mens de snyder danskere

»Jeg kan ikke mere.« Danskeren J.E. faldt i kløerne på udenlandske investeringssvindlere og mistede sine sidste penge. Da han var klar til at tage sit eget liv, kaldte svindleren ham en »tudeprins« og pressede ham til at investere mere. Stort læk giver unikt indblik i to ekstremt velorganiserede kriminelle netværk med milliardomsætning. Hør journalist Eva Jung læse artiklen højt ved at klikke på play-ikonet under billedet.

De har en rå tone og et kynisk syn på de mennesker, hvis liv de ødelægger.

De er ansatte på et særligt callcenter, og de er fuldt bevidste om, at de stjæler menneskers sparepenge i hele verden – heriblandt i Danmark.

De ansatte på kontoret bruger et bestemt ord, når de omtaler sig selv:

»Skameri,« skriver de til hinanden internt.

Direkte oversat fra georgisk betyder det svindlere.

Mere end en million lydfiler giver et unikt indblik i en professionel og organiseret kriminel industri i to separate investeringssvindelnetværk med en milliardomsætning. Eksemplerne på hård jargon står i kø:

»Jeg fucker dem. Det lover jeg.«

»Hun er en fucking bitch.«

»Jeg håber, hendes ejendomme brænder ned.«

Sådan lyder det i den interne chat på callcenteret i Georgiens hovedstad, Tbilisi.

Eksemplerne kommer fra et læk, som svenske SVT har fået adgang til og har delt med Berlingske og mere end 30 andre medier globalt. Den internationale journalistorganisation OCCRP har koordineret samarbejdet mellem medierne.

De ansatte på et callcenter i Georgien gør meget for at skjule deres arbejde. Virksomhedens navn »A.K. Group« fremgår ikke ved kontorernes adresser, og de ansatte bruger dæknavne. Men de havde glemt at slette en billedserie med navnet »AK Party« fra en nytårsfest i 2023. Berlingske har sløret deres ansigter.

Materialet dokumenterer en organiseret svindelindustri, der ikke holder til i snuskede kælderlokaler, men i smarte kontorbygninger, mens de gør brug af avanceret it – udstyr og software, der er designet til at vise falske billeder af ofrenes investeringer, der yngler. Der er ansatte inden for hr, marketing, compliance, kvalitetskontrol og it – præcis som havde det været almindelige, lovlydige virksomheder.

Det lækkede materiale består af blandt andet lydoptagelser, skærmoptagelser og intern kommunikation fra to separate investeringssvindelnetværk.

Det ene netværk er baseret i Georgien og har flere kontorer. Dertil kommer et israelsk-europæisk netværk med ansatte i blandt andet Israel, Cypern, Bulgarien og Ukraine. Regneark fra de to netværk viser, at der er mere end 500 ansatte. Der er ikke nogen dokumentation for, at netværkene er forbundne, men deres modus operandi ligner hinanden:

De ansatte lokker verden over med professionelle salgstaler og falske løfter borgere til at investere deres sparepenge i falske investeringsprodukter. Pengene ser ofrene aldrig igen.

I løbet af en periode på fire år har de to netværk tilsammen en omsætning på mindst 275 millioner dollar eller 1,9 milliarder kroner. Samlet set har de mere end 32.000 ofre på tværs af 33 lande.

Forbrugerrådet Tænks politiske chef, Uffe Rabe Krag, er rystet over at høre om de »voldsomt kyniske metoder.«

Han betegner denne type af svindel som »en epidemi«:

»Og ligesom et virus muterer svindlen hele tiden. Hver gang myndighederne får sat en prop i ét sted, finder bagmændene bare nye metoder og veje.«

»Vi må konstatere, at den enkelte forbruger er oppe imod helt urimeligt stærke kræfter,« tilføjer han.

Udsigt over Georgiens hovedstad, Tbilisi. Svindelnetværket i Georgien omsatte for mere end 240 millioner kroner fra maj 2022 til februar 2025. Indtjeningen kom fra mere end 6.000 ofre i hele verden.Foto:Niels Ahlmann Olesen/Berlingske
Udsigt over Georgiens hovedstad, Tbilisi. Svindelnetværket i Georgien omsatte for mere end 240 millioner kroner fra maj 2022 til februar 2025. Indtjeningen kom fra mere end 6.000 ofre i hele verden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Berlingske.

Der er tale om en global kriminel industri, der er i hastig vækst i disse år – også i Danmark. I 2023 var der ifølge interesseorganisationen Finans Danmark svindeltransaktioner for 85,6 millioner kroner. Blot for halvdelen af året 2024 var tallet 95,1 millioner kroner. Af de transaktioner har bankerne været i stand til at forhindre mere end halvdelen.

»Det er en meget voldsom stigning,« siger digitaliseringsdirektør Michael Busk–Jepsen, der forventer, at den tendens er fortsat i andet halvår af 2024.

Og det er langtfra hele billedet.

Dertil kommer »et meget stort mørketal«, siger Michael Busk-Jepsen.

Drømmeshopping, tjek!

Når svindlerne fra det georgiske callcenter har fri, fremviser de det luksusliv, de lever.

En ansat poserer med et armbånd fra Cartier på Instagram og skriver: »Drømmeshopping, tjek.« Indkøbt var et armbånd fra Cartier til en værdi af 45.000 kroner.

En ansat ankommer til sit bryllup i helikopter. Noget, der startede spekulationer på sociale medier i Georgien: »Hvilken millionærs bryllup er der tale om?« lød det blandt andet i en kommentar.

En tredje fejrede sin 21-års fødselsdag i Dubai og sin 22-års fødselsdag i Paris. »Happy fckn birthday to me,« lød det på hendes Instagram-profil.

Regneark viser, at arbejdet på callcenteret i Georgien kan være lukrativt. De agenter, der er bedst til deres arbejde, tjener nogle måneder 140.000 kroner. Det er vel at mærke i et af Europas fattigste lande, hvor den gennemsnitlige indkomst ligger på omkring 5.300 kroner om måneden. Materialet viser, at bonusser er en del af aflønningen – i det israelsk-europæiske netværk modtager en ansat blandt andet et Rolex.

Verden over har svindlernes ofre fortalt, at de har mistet alt mellem 1.700 kroner – svarende til første indskud – og mere end syv millioner kroner.

Manden, der står som nummer to fra højre er Akaki Kevkhishvili. Af de interne chats ses det, at han omtales som »chefen,« og at han presser sine medarbejdere til at gå aggressivt til kunderne: »Sluk for dine følelser fuldstændig, de blokerer dig.« 

Gennemgang af det lækkede materiale viser, at ofrene kan findes i hele verden, herunder i Danmark, Sverige, Norge og Finland, og at investeringssvindel rammer bredt i samfundet.

I Danmark har Berlingske været i kontakt med danskere fra alle samfundslag, blandt andre:

  •  En selvstændig revisor, der i årtier har haft egen virksomhed og fortæller, hun har mistet 800.000 i svindlernes klør.
  •  En dansk mand, der er ledende direktør for en udenlandsk virksomhed med milliardomsætning, der fortæller, han mistede 35.000 kroner.
  • En medejer af et mekanikerværksted i Jylland, der mistede 20.000 kroner.

Fælles for dem alle er, at de i dag græmmer sig over, at de lod sig overtale til at »investere« af de kriminelle, og at de forsøger at glemme oplevelsen og komme videre.

I januar 2024 gik det ud over en mand fra Midtjylland, her kalder vi ham blot ved hans initialer, J.E.

»Min kære«

Kvinden ringede på det helt rigtige tidspunkt. J.E. havde lige mistet sit job og var blevet skilt.

Men så havde han set en artikel på Instagram, hvor den kendte danske radio- og TV-vært Sara Bro fortalte, hvordan hun havde haft succes med at investere penge online. Der var mulighed for at indtaste sine egne kontaktoplysninger og høre mere om muligheden for selv at investere, så det gjorde J.E.

Kvinden præsenterede sig i telefonen som Nadia Sidorova, finansiel rådgiver med syv års erfaring fra selskabet Golden Currencies. Nadia forstod godt de forbehold ved at investere online, som J.E. sagde, han havde.

»Hvis man ikke ved noget om at investere, så er det en risikabel affære. Hvis man ikke aner, hvad man gør, så er der en risiko for at miste pengene, ikke? Men nu har du valgt et professionelt selskab, som giver dig professionel vejledning,« sagde hun i det første opkald i januar 2024.

Svindleren Nadia Sidorova præsenterer sig for danskeren J.E. og udgiver sig for at være finansiel rådgiver. Hun lover ham, at hans investeringer vil være indbringende for dem begge og uden risiko.

Berlingske har adgang til optagelser af alle deres samtaler. Efter aftale med manden, har vi sløret hans stemme i lydoptagelserne.

Nadia Sidorova erkendte, at hun ikke investerede J.E.s penge for sine blå øjnes skyld. Hun fik en kommission på tre procent af alle handler, forklarede hun.

»Jo flere penge, jeg laver for dig, jo flere penge laver jeg til mig selv,« lød det.

Af samme årsag ville hun netop ikke risikere at miste J.E.s penge, forklarede hun.

Over de næste to måneder ringede de to sammen løbende, fortalte J.E., da Berlingske kontaktede ham i forbindelse med denne historie.

Nadia kaldte J.E. for »min kære«.

Hun var god til at lytte.

Og hun huskede alle de ting, der var svære for J.E. og spurgte ind til dem.

J.E. anede det ikke på det tidspunkt. Men den tekst, han havde læst om Sara Bro, var ikke en artikel. Det var en annonce med en opdigtet tekst, der misbrugte Sara Bro som blikfang. Nadia Sidorova var ikke finansiel rådgiver. Golden Currencies, som hun angiveligt repræsenterede, var i søgelyset hos finansielle myndigheder flere steder i verden. De rosenrøde løfter om, at hans investeringer ville yngle, viste sig at være falske.

To måneder senere havde J.E. mistet alt ned til sidste krone, hans konto stod i nul, han kunne ikke betale sine regninger. Han var desperat. Han fandt et rødt reb frem og bandt en løkke.

»Jeg kan ikke mere,« skrev han til Nadia på beskedtjenesten Telegram i marts 2024.

Han planlagde at tage sit eget liv.

»Dumme bitch«

»Nadia Sidorova«, der præsenterede sig som finansiel rådgiver for danske J.E, var ansat på callcenteret i Tbilisi, hvor hun – ligesom de andre ansatte – gjorde brug af et dæknavn. Hvis en kunde tvivlede på, hvem en af de ansatte var, fremsendte de et billede af et falsk pas med et autogenereret pasfoto. Undervejs forfalskede Nadia Sidorova og de andre ansatte i det hele taget masser af dokumenter – herunder fra udenlandske myndigheder. Det fremgår af det lækkede materiale, Berlingske har adgang til.

Og svindlerne skrev åbent til hinanden om, at de hver dag gik på arbejde for at svindle over for mennesker i hele verden.

Nadia skrev for eksempel i en chat til en kollega:

»Me patiosani scameri var.«

»Jeg er en ærlig svindler,« lyder oversættelsen.

Chattene viser, at de ansatte blev opfordret af deres chef til at være rå.

»Sluk for dine følelser fuldstændig, de blokerer dig,« lød det blandt andet.

Chefen for de ansatte i A.K.Group, Akaki Kevkhishvili, til højre, er glad for biler. Han kører en splinterny Range Rover. På sociale medier har han lagt billeder op af sig selv bag rattet på en Lamborghini og en Rolls-Royce.

At medarbejderne lyttede til sin chef, viser et forløb, Berlingskes kolleger hos CBC/Radio-Canada har fundet i materialet. En canadisk fabriksmedarbejder, som mistede 17.500 kroner konfronterede den kvinde, der har begået svindel mod ham, på en optagelse, Berlingske har hørt.

»Du er til grin … du er så fucking dum,« svarede hun.

En canadisk mand, Marcel, der er blevet snydt af svindlerne fra Georgien kommer op og skændes med svindleren. ”Du får aldrig dine penge at se igen,” siger hun til ham.

Da Marcel blev vred og skældte hende ud, sagde hun:

»Gå ud og slå dig selv ihjel.«

Hundreder af milliarder

Onlinesvindel vurderes nu at have en værdi på flere hundrede milliarder dollar, et beløb der svarer til indtægterne fra international narkohandel, siger Jürgen Stock, der er tidligere generalsekretær for Interpol.

»Laptoppen er så at sige lige nu det skarpeste sværd i de kriminelle gruppers arsenal.«

Sebastian Bley, der leder kontoret for økonomisk kriminalitet under Europol, siger, at investeringssvindel er i fokus i Europols rapport om alvorlig organiseret kriminalitet, der udkommer senere i marts. Rapporten udkommer hver fjerde år.

»Bedrageri i mere bred forstand, herunder investeringssvindel, er blevet identificeret som den største trussel, EU står over for i de næste fire år,« siger han i et interview med Berlingskes samarbejdspartner Le Monde og OCCRP.

Kort før Berlingske og avisens samarbejdspartnere publicerede sine artikler om de georgiske svindlere, begyndte flere af dem at slette alt indhold fra sine sociale medier. Billederne med dyre smykker og luksusrejser verden rundt var pludselig væk fra Instagram.Foto:Foto: SVT
Kort før Berlingske og avisens samarbejdspartnere publicerede sine artikler om de georgiske svindlere, begyndte flere af dem at slette alt indhold fra sine sociale medier. Billederne med dyre smykker og luksusrejser verden rundt var pludselig væk fra Instagram. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: SVT.

Det store læk viser med al tydelighed den udvikling, callcentrene har været igennem de seneste år:

»De her callcentre er ekstremt professionelt struktureret og organiseret og bliver drevet derefter,« lyder det fra Nino Goldbeck, der er senioranklager i Bayern i Tyskland og specialiseret i cybercrime.

»De er veludrustede, har god it, godt udstyr … vi er ofte forbløffede over, hvor velfungerende de er, hvor godt alting bliver monitoreret og optaget. Efter vores mening er driften af disse selskaber nogle gange endnu bedre end i mange helt lovlige selskaber,« siger han.

Berlingske har spurgt digitaliseringsdirektør Michael Busk-Jepsen hos bankernes interesseorganisation Finans Danmark, om bankerne er gode nok til at opdage og stoppe investeringssvindel i Danmark i dag.

»Vi gør så meget, som vi overhovedet kan. Sektoren arbejder hele tiden med svindelbekæmpende foranstaltninger, men det er vanskeligt.«

Han siger, at man med investeringssvindel ofte ser »en alliance mellem svindler og kunde.«

»Hvor kunden faktisk ønsker at overføre de her penge, fordi kunden jo er blevet bildt ind, at kunden er i gang med at investere i noget lukrativt. Og hvis kunden både skjuler det for banken og fortæller banken en historie, der ikke er korrekt, så er det jo svært for banken at reagere.«

Finans Danmark håber især, at sociale medier i fremtiden langt mere effektivt vil fjerne de annoncer, der ser ud som rosenrøde fortællinger om investeringer med stort afkast, men som i virkeligheden sender mennesker videre til svindelnetværk verden over.

»Det ville virkelig gøre en forskel,« siger Michael Busk-Jepsen.

Facebook og Instagram er ejet af Meta. Berlingske og avisens samarbejdspartnere har sendt en stribe spørgsmål til Meta.

Meta svarer, at det er imod deres politik »at promovere eller facilitere svindel.«

Lækket viser, at de ansatte på kontoret ikke kun svindlede deres ofre for penge. Nogle blev også udsat for chikane. En ansat ringede for eksempel til en af callcenterets »investorer« og påstod, at han skulle aflevere sexlegetøj til hans kone. »Familie fuld af pikhoveder,« skrev han i sine noter om kunden.Foto:Foto: ZDF
Lækket viser, at de ansatte på kontoret ikke kun svindlede deres ofre for penge. Nogle blev også udsat for chikane. En ansat ringede for eksempel til en af callcenterets »investorer« og påstod, at han skulle aflevere sexlegetøj til hans kone. »Familie fuld af pikhoveder,« skrev han i sine noter om kunden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: ZDF.

»Disse kriminelle målretter deres angreb mod mennesker og tjenester på tværs af brancher ved hjælp af ondsindede planer – at komme dette til livs kræver samarbejde på tværs mellem banker, regeringer, myndigheder og telekommunikation,« siger en talsmand.

Danskeren J.E. og andre ofre for svindlerne bliver bedt om at købe kryptovaluta på en af verdens største platforme, Binance, for kort efter at blive bedt om at føre pengene videre igen. Platformen skriver i et svar til Berlingske og avisens samarbejdspartnere, at man »arbejder hårdt for at holde lyssky aktører« væk fra platformen.

»Vi tager vores ansvar for at beskytte brugerne mod svindel og svig meget alvorligt og tager affære med det samme, når vi bliver gjort opmærksom på det. Vi arbejder tæt sammen med myndigheder over hele verden for at hjælpe med deres efterforskning,« lyder et svar fra virksomhedens talsmand.

Det største af de to investeringssvindelnetværk målt på omsætning og antal medarbejdere er det israelsk-europæiske netværk, som holder til i flere lande. Det er fortsat helt uklart, hvem der konkret driver og ejer netværkets callcentre.

Callcenteret i Georgien drives af en virksomhed, der hedder A.K. Group og en georgisk statsborger, der hedder Akaki Kevkhishvili. Ifølge officielle registre har han ikke nogen forbindelse til callcenteret, men de ansatte henviser til ham i chats som »chefen«.

Akaki Kevkhishvili er ikke vendt tilbage på de henvendelser, Berlingske sammen med sine internationale kolleger har fremsendt.

Anklagemyndigheden i Georgien har oplyst til OCCRP, at de undersøger virksomheden. Herhjemme ønsker National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK hverken at be- eller afkræfte, om der en verserende efterforskning i gang.

»Sådan en tudeprins«

I marts 2024 havde J.E. lyttet til Nadia Sidorovas forsikringer om, at der ikke var nogen risici ved at investere hos hende. Da han fik udbetalt dagpenge sidst på måneden og var klar til at investere, pressede hun ham til at investere så meget som muligt, viser en lydoptagelse.

Svindleren Nadia Sidorova rådgiver den intetanende dansker J.E. til, hvordan han skal lyve, hvis hans bank skulle blive mistænksom og stille spørgsmål, når han overfører pengene til svindelfirmaet.

Berlingske har set kvitteringer for overførsler af lidt mere end 14.000 kroner via kryptoplatformen Binance. Nadia Sidorova fik J.E. til at hæve pengene fra platformen med det samme igen og dernæst sende dem videre til det, hun påstod er hans investeringskonto.

Og hun kunne ikke skjule sin glæde over overførslen:

»Jeg er så glad, min kære. Du forstår slet ikke, hvor god en ting, du lige har gjort. Nu kan vi vise alle, at du er succesfuld. Når du hæver pengene i morgen – eller når som helst, du har brug for dem – så vil alle kunne se det,« siger Nadia Sidorova.

Men da J.E. ville hæve pengene for at være i stand til at betale sine regninger 1. april, kunne pengene alligevel ikke hæves, som Nadia Sidorova havde lovet.

Det var dråben for J.E. Det var der, han sendte et billede af det røde reb med løkken og konstaterede, at han »ikke kunne mere«.

Optagelser af Nadia Sidorovas computerskærm viser, at hun ringede til ham få minutter efter. Da han tog telefonen, skældte hun ham ud:

»Hvad sker der? Vil du virkelig tage dit eget liv på grund af 2.000? Hva’?«

Med en hæs stemme svarede han:

»Jeg har mistet alt. Jeg har ingen penge.«

»Hvad tror du, folk har tænkt sig at sige, når du er død? Åh, han var sådan en taber. Han slog sig selv ihjel, fordi han mistede 2.000 dollar. Vil du have, at din familie og dine venner skal tale om din død på den måde. Eller vil du dø som en mand?«

»Stop med at være så pessimistisk, sådan en tudeprins, og gør noget ved dit liv,« sagde hun og opfordrede ham til at brænde det røde reb.

Danskeren J.E. bliver dybt nedtrykt, da det går op for ham, at han har mistet sine sidste penge til svindlerne. Han skriver til svindleren Nadia Sidorova, at han vil tage sit eget liv. Hun ringer ham op og håner ham.

Ved enden af den knap 20 minutter lange samtale, opfordrede hun ham igen til at investere flere penge.

»Den eneste måde, jeg kan bevise over for dig, at du virkelig får pengene retur, er ved at du sender mig det her beløb.«

Når J.E. tænker tilbage på den dag for et år siden, siger han, at han var »et meget ulykkeligt sted«.

»Alt gik bare ned af bakke for mig. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv.«

I sidste ende, var det, der holdt J.E. oppe, et lille mirakel i hans eget liv. Hans bror ventede barn. J.E skulle være onkel. Og han kunne ikke leve med aldrig at skulle møde den lille baby.

»Jeg ramte bunden der, men jeg kom op igen. Det var en lærestreg,« siger han i dag.

Billedet i toppen af artiklen er taget af Mikko Ahmajärvi fra finske Yle.