Drop barnepigeøkonomien. Jeg voksede op i 1970erne – dem vil vi ikke have tilbage

I skal ikke fortælle mig noget om kriser. Jeg har overlevet otte af slagsen, så lyt hellere til mine råd.

Birgitte Erhardtsen, journalist og erhvervskommentator på Berlingske Business: »Belær mig ikke om kriser!« Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Da jeg var ung …« er en party killer, når erfarne mennesker forsøger at videregive guldkorn til yngre generationer. Så holder de unge op med at lytte.

Ikke desto mindre vover jeg at begynde sådan, for det giver ordene vægt, at jeg har overlevet hele otte samfundskriser siden 1973 – ikke sandt? Jeg kan faktisk ikke helt forstå det selv.

Kære unge mennesker, mens I brokker jer over høje gasregninger, dyrt smør og renter på huslån på seks procent, så tænk på, at der faktisk har været kriser, før I blev født – og større kriser end den, vi måske står i.

I 1970erne og 1980erne rasede inflationen ofte et godt stykke over de ti procent, ja, på et tidspunkt hoppede den over 17 procent – ja, sytten! – og den afgående finansminister Knud Heinesen udtalte i 1979 de skræmmende ord om, at Danmark havde kurs mod afgrundens rand.

Figuren viser inflationen i Danmark siden 1970. I 70erne nåede den på et tidspunkt op over 17 procent. Fold sammen
Læs mere

Ham har I måske aldrig hørt om, men det er en god idé at stifte bekendtskab med den respekterede socialdemokrat.

Heinesens dommedagsprofeti om afgrunden indledte fattigfirserne, da renter på kreditforeningslån til både private og erhverv på 19 procent var hverdagskost, arbejdsløsheden rundede 350.000 mennesker, mens statens gæld nåede astronomiske højder. Balanceproblemerne i dansk økonomi varede ved til begyndelsen af 1990erne.

Afbrænding af Dannebrog i Mellemøsten gjorde os bange under Muhammed-krisen, men vi kom over den. Arkivfoto: Binsar Bakkara/AFP/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

De unge generationer har helt sikkert hørt om terrorbombningen af de to tårne i New York i 2001, som rystede verden og pustede til frygten for terrorhandlinger med rod i Mellemøsten. 9/11 blev efterfulgt af Muhammed-krisen i 2006, som gjorde Danmark til yndlingsmål for raseriet mod Vesten i den arabiske verden.

Knap var vi begyndt at trække vejret mere roligt, da finanskrisen ramte, og ikke mindre end 62 danske pengeinstitutter forsvandt mellem 2008 og 2013. Regeringen måtte i lyntempo strikke redningspakker sammen, da selveste Danske Bank var i farezonen. Samtidig gik folk fra hus og hjem, og værdierne raslede ned på børserne.

I husker selvfølgelig coronakrisen, som I har oplevet på egen krop. Pandemien er den seneste af de otte kriser, jeg har overlevet, og den har kostet Danmark milliarder af kroner og mange små virksomheder, herunder minkfarmere, livet. Samfundsøkonomisk slap Danmark dog nogenlunde helskindet igennem.

Men coronakrisen har desværre influeret på den danske folkesjæl, også nutidens yngre mennesker, som har vænnet sig til at forvente kompensation og hjælpepakker fra staten, når tilværelsen byder på bump.

Præsident Putins angreb på Ukraine har udløst en multikrise af uanede dimensioner, som både handler om sikkerhed og energiforsyning. Den russiske præsidents beslutninger har vi ingen indflydelse på, men vi kan gøre rigtig meget for at håndtere konsekvenserne af krig og sabotage fornuftigt.

Ingen ved, hvad denne mand kan finde på, men vi kan prøve at håndtere konsekvenserne af krig og sabotage bedst muligt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pavel Bednyakov/Reuters/Ritzau Scanpix.

Så lad os på én gang bekæmpe inflationen og tage et opgør med barnepigesamfundet – holde igen med lønkrav – ups, det sidste er svært.

En væsentlig del af den høje inflation skyldes faktorer, der kommer til Danmark udefra, og der er vist endnu ingen tydelige tegn på, at den høje inflation i Danmark skyldes prispres, der er skabt herhjemme. Men det kan ændre sig.

Det er svært for politikerne fra de ufatteligt mange opstillede partier at sige nej til at hjælpe de danskere, som er havnet i alvorlig privatøkonomisk klemme på grund af høje energiregninger og dyre fødevarer.

Men hver gang politikerne bruger penge på ufinansierede skattelettelser, støtte til energiregninger eller fjernelse af afgifter, så risikerer de at puste til inflationen, der som bekendt lige har rundet de ti procent, hvilket er det højeste niveau i 40 år.

En enkelt varmecheck eller to kan gå an, men bliver der tale om en stime af hjælpepakker, risikerer vi at havne i en ny omgang af 1970erne med en spiral af stigende priser kombineret med stigende lønninger.

Inflationen har gennem mit livs væsentligste økonomiske kriser i 1970erne og 1980erne været en af de store syndere, der har skadet eller ødelagt samfundsøkonomien – og min privatøkonomi.

For de unge generationer har voldsom og skadelig inflation været en ukendt størrelse frem til 2021. Rådet til jer er at holde igen med krav til politikerne om statsstøtte til at betale energiregningen og være tilbageholdende med lønkrav, som er begrundet i en høj inflation.

Mit trygge samfund er skabt på vejen forbi mindst otte kriser, som det kostede blod, sved og tårer at overvinde.

Ingen – uanset alder – ønsker sig en returbillet til 1970erne og at kigge ned i afgrunden …

Birgitte Erhardtsen er journalist og kommentator på Berlingske Business