De danske boligrenter kravler langsomt i vejret. Det betyder, at det ellers meget lukrative 0,5 procent fastforrentede lån, bliver slået af banen. Mandag var gennemsnitskursen på 1,0 procentslån lige under 100 i gennemsnit, og det betyder, at det fra i dag er det lån, som er på banen, når danskerne skal købe bolig.
Rentestigningen begyndte allerede i sidste uge, hvor kursen på det 30-årige 1,0 procent lån med op til ti afdragsfrie år kom under 100, og i dag er versionen med afdrag så fulgt med. Dermed vil boligejerne fra tirsdag igen få en rente på 1,0 procent, uanset om de ønsker et fastforrentet lån med eller uden afdrag.