Ny prognose: Boligpriserne bliver ved med at stige

De stigende boligpriser vil fortsætte ind i det nye år efter den overraskende udvikling i 2020. Det spår to af landets store realkreditselskaber. Se her hvor de forventes at stige mest.

Normalt fører kriser til boligprisfald. 2020 har dog været undtagelsen, hvor vi har oplevet stigninger. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Coronaåret 2020 satte gang i salget af boliger, og priserne er steget langt mere end forventet. Den tendens ser ifølge nye boligprisprognoser fra realkreditselskaberne Nykredit og Nordea Kredit ud til at fortsætte.

Men der er forskel på, hvor meget man forventer, at priserne vil stige rundt omkring i landet.