Gennem tre-fire år havde Lotte Kenvig haft fuldt op at gøre med at tage sig af sin kræftsyge mand og parrets teenagedatter, som var stærkt påvirket af sin fars sygdom.
Derfor fik hun et chok, da hun åbnede et brev fra Skattestyrelsen, der truede med at gøre udlæg i huset. Hendes syge mand havde arkiveret alle breve fra skattevæsnet uåbnet, og nu skyldte familien over tre mio. kroner i skat. 3.125.568,45 kr. helt nøjagtigt.
»Det gik op for mig, at min mand havde mistet interessen for og overblikket over vores virksomhed, vores økonomi og tilværelsen i øvrigt. Jeg er uddannet folkeskolelærer, men pludselig blev jeg kastet ud i en situation, hvor jeg måtte varetage alt vedrørende driften af vores virksomhed og vores personlige økonomi,« fortæller Lotte Kenvig.
»Jeg havde kort tid til at løse problemet, hvis vi ville undgå, at Skattestyrelsen tog pant i vores ejendom. I samråd med vores revisor solgte jeg en portion værdipapirer i min mands holdingselskab og var glad og lettet, da jeg betalte Skat det skyldige beløb. Jeg var så lettet, at jeg også hævede knap en halv million kroner for at »forære« min syge mand en motorbåd, som han længe havde ønsket sig.«
»Men begge dele viste sig at være en kæmpe fejl, ligesom det var en fejl at låne min mands datter to mio. kroner i to måneder til køb af lejlighed fra firmaets kasse,« siger Lotte Kenvig.
Hun vidste ikke, at hævningerne på i alt 6,5 mio. kroner ville føre til dobbeltbeskatning, og nu tegner transaktionerne til at koste familien dyrt. Den samlede skatteregning for hendes fejltrin inklusive restskatterenter lyder lige nu på 5,7 mio. kroner, men kan løbe op i over syv mio. kroner. Samtidig truer Skattestyrelsen med straffesag, som kan give store bøder og måske endda fængselsstraf.
Oliefiltre i Brøndby
Hendes ægtefælle Ole Kenvig, som i dag er 75 år og stadig syg, drev i mange år produktionsvirksomheden O.K. Kenvig A/S i Brøndby, hvor 80 ansatte i firmaets velmagtsdage blandt andet fremstillede oliefiltre. Efterhånden blev konkurrencen fra Kina for hård, og firmaet blev omdannet til en ren handelsvirksomhed med domicil på Kenvig-parrets hjemadresse i Klampenborg.
Virksomheden kørte godt, og parret er velhavende med en egenkapital i holdingselskabet på omkring 30 mio. kr. Men så fik Ole Kenvig konstateret kræft i skjoldbruskkirtlen med spredning til lungerne, og langsomt opgav han at holde styr på virksomhed og privatøkonomi.
Lotte Kenvig forsøgte at tage over. Men det viste sig ikke at være godt nok, for familien er havnet midt mellem to forskellige regelsæt. De 6,5 mio. kr., som hun hævede i Ole Kenvig Holding, er efter Erhvervstyrelsens opfattelse ulovlige aktionærlån, der skal betales tilbage til selskabet. Skattestyrelsen betragter derimod hævningerne som udlodning af udbytte, som skal beskattes.
Personligt pres
»Det var på ingen måde noget, jeg skænkede en tanke dengang. Jeg var under et stort personligt pres med en alvorligt syg mand og en teenagedater, der reagerede voldsomt på situationen. Oveni skulle jeg varetage en lang række opgaver, som jeg ikke havde forudsætninger for.«
»Jeg vidste ikke, at jeg skulle indkalde til en ekstraordinær generalforsamling og foretage en udlodning for at undgå risikoen for dobbeltbeskatning,« siger Lotte Kenvig, som fik bragt tingene i orden ved afslutningen af regnskabsåret.
Kenvig-parret fik betalt den udbytteskat på i alt 2,7 mio. kr., som de skyldte, og Lotte Kenvig troede så, at alt var godt.
Men i 2015 fik familien en ny skatteregning på over tre mio. kr. Familiens revisor havde nemlig bogført udlodningerne på en måde, der i praksis udløser dobbeltbeskatning. Det betyder, at de 2,7 mio. kr., som Kenvig-familien én gang har betalt i udbytteskat, skal betales én gang til med renter svarende til over tre mio. kr.
Mulig straffesag
Og ikke nok med det. I marts i år modtog Lotte Kenvig et brev fra Skattestyrelsens Straffesagsenhed om, at enheden vil vurdere, om der skal rejses straffesag, når familiens skattesag er endelig afgjort i det administrative system.
En skattestraffesag kan blive dyr og i yderste konsekvens udløse fængselsstraf, oplyser advokat Helle Porsfelt fra det århusianske advokatfirmaet Hejm Vilsgaard. Hun fører flere sager for aktionærer, der er kommet i tilsvarende vanskeligheder.
Sanktionerne for min fejl er helt ude af proportion.Lotte Kenvig, skatteyder
»Skattestyrelsens Straffesagsenhed vurderer, om der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt, og om der skal rejses en straffesag. Hvis der er handlet forsætligt, risikerer hovedaktionæren at få en bøde oven i den skat, der allerede er betalt på op til to gange skatten. Er der handlet groft uagtsomt, skal skatten betales én gang til. Er der tale om en skattebetaling på over en kvart mio. kr., og er det forsætligt, så er der risiko for fængselsstraf,« forklarer advokat Helle Porsfelt, som oplyser, at Erhvervsstyrelsen derudover vil forlange en bøde på fem pct. af aktionærlånet.
Nye skrappe skatteregler
Familien Kenvigs problemer skyldes, at der i 2012 blev indført nye skrappe skatteregler om ulovlige aktionærlån, fordi mange hovedaktionærer brugte aktionærlån som skattefri kredit. Men et sammenstød mellem reglerne i selskabsloven og skattereglerne betyder, at hovedaktionærer som familien Kenvig risikerer at blive dobbeltbeskattet.
»Det er fornuftigt at ramme de hovedaktionærer, der tidligere brugte aktionærlån som skattefri kredit. Men det er uheldigt, at man får lavet en regel, der er født med en dobbeltbeskatning,« siger advokat Helle Porsfelt.
»Dobbeltbeskatningen kan opstå, hvis hovedaktionæren efter Skattestyrelsens opfattelse hæver udbytte to gange, selvom det ikke er det, aktionæren rent faktisk forsøger. Aktionæren forsøger blot ligesom Lotte Kenvig at gøre den første hævning lovlig. Men så siger Skattestyrelsen, at der er tale om en ny hævning, som skal beskattes én gang til,« forklarer Helle Porsfelt.
Frustration
I dag er Lotte Kenvig frustreret over manglende rådgivning fra familiens mangeårige rådgivere. Både advokat og revisorer kommer fra velrenommerede firmaer.
»I dag ved jeg, at hovedparten af dobbeltbeskatningen kunne være reddet gennem simpel bogføringsteknik. Der skulle have været lavet en såkaldt vurderingsberetning, så lånet blev udloddet som et aktiv, men det skete ikke. Derfor forventer jeg, at sagen får et retsligt efterspil,« siger hun.
Lotte Kenvig føler sig uretfærdigt behandlet og har kørt sin sag hele vejen gennem klagesystemet – men hidtil uden resultat. Senest har hun tabt i Landsskatteretten. Som et sidste forsøg har hun nu indbragt sin sag for den nye Skatteombudsmand.
»Det må stå lysende klart, at jeg har handlet i uvidenhed. Vi har rigelige økonomiske midler, så hvorfor skulle jeg begå noget så dumt som at tage et ulovligt aktionærlån med så vidtrækkende økonomiske konsekvenser,« spørger hun.
»Jeg er helt klar over, at vi selv bærer ansvaret for håndteringen af vores skatteforhold. Men der kan være omstændigheder, som gør, at man utilsigtet begår fejl uden at have til hensigt at snyde i skat.«
»Sanktionerne for min fejl er helt ude af proportion. Jeg oplever, at Skattestyrelsen ønsker at straffe skatteydere, som allerede har betalt den fulde skat af de midler, de har hævet. Man har opbygget et system med en indbygget automatisk straf af voldsom økonomisk karakter,« siger Lotte Kenvig.
Tilladelse til omgørelse
Lovgivningen åbner mulighed for, at skattemyndighederne kan give tilladelse til, at en hovedaktionær omgør et ulovligt aktionærlån og dermed undgå dobbeltbeskatning. Lotte Kenvig har to gange søgt om at få tilladelse – men forgæves.
Advokatfirmaet Horten opnåede i 2014 på vegne af en klient tilladelse til at omgøre et aktionærlån i en konkret sag, hvor en hovedaktionær havde ydet et aktionærlån til sit barn.
»Skat lagde blandt andet til grund, at hovedaktionæren ikke havde haft viden om, at lånet til barnet udgjorde et ulovligt aktionærlån,« forklarer Horten-partner Henrik Stig Lauritsen.
Horten har haft flere sager med hovedaktionærer, som er kommet i vanskeligheder, men ifølge Henrik Stig Lauritsen har efterfølgende praksis vist, at det er vanskeligt at opnå tilladelse til omgørelse.
»Rationalet er, at de ulovlige aktionærlån ifølge Skats opfattelse er et udtryk for skattespekulation, og at der følgelig ikke bør være frit spil for efterfølgende »reparation« via en tilladelse til omgørelse,« siger han.
Helle Porsfelt havde i sidste uge sammen med en klient foretræde for Folketingets skatteudvalg.
»Formålet med mødet var at få politikerne til at ændre reglerne, så dobbeltbeskatningen undgås. Rigtig mange skatteydere bliver urimeligt ramt, og ofte er der tale om simple fejl,« siger advokaten.
Skatteministeren vil hjælpe
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) vil ikke gå ind i den konkrete sag, men er indstillet på at komme skatteborgerne til hjælp:
»Jeg har sympati for borgeren, som tilsyneladende er kommet i klemme i urimelige skatteregler. Generelt vil jeg gerne slå fast, at det ikke er hensigten med loven, at borgere bliver dobbeltbeskattet. Derfor har jeg også allerede sat gang i en undersøgelse af, om lovgivningen er indrettet på den rigtige måde.«
»Det er vigtigt, at aktionærlån beskattes, men det er samtidig også vigtigt for mig, at borgerne ikke oplever en urimelig dobbeltbeskatning eller at blive straffet for en utilsigtet fejl. Det er også baggrunden for, at jeg i mit udspil til Retssikkerhedspakke V har lagt op til, at borgerne får bedre mulighed for at rette utilsigtede fejl,« skriver skatteministeren i et e-mailsvar til Berlingske.
