Danske akademikerne søger i hastigt tempo væk fra de offentlige arbejdspladser og mod det private. Med sig har de en liste med klare ønsker: Cheferne skal understøtte deres udvikling, arbejdet skal have et inspirerende formål, og opgaverne skal være udfordrende. Til gengæld betyder løn og jobsikkerhed markant mindre end tidligere.
Det viser en undersøgelse, som rådgivningsvirksomheden Universum har fortaget blandt 11.151 danske akademikere med en gennemsnitlig erfaring på seks år.
»De akademikere, der kan vælge på øverste hylde, søger i endnu højere grad end tidligere mod det private erhvervsliv. Det handler ikke om løn, for det bliver mindre vigtigt for akademikerne i øjeblikket – det handler om, hvilken kultur og arbejdsklima de forbinder med arbejdspladserne,« siger Jesper Dansholm, direktør for Universums danske afdeling.
Hvad enten man spørger akademikere udannet inden for IT, naturvidenskab eller business er billedet, at få, store ikoniske virksomheder har lagt sig forrest i feltet i kampen om akademikernes gunst.
De business-uddannede vil til Bagsværd eller Billund for at arbejde for Novo Nordisk eller Lego, de IT-uddannede vil til Google, mens ingeniørerne drømmer om at arbejde for Rambøll.
»Det er et par enkelte virksomheder, som er ekstremt populære og attraktive blandt akademikerne. Man skulle måske tro, at det var en bredere vifte, for der har aldrig været mere tilgængelig information om virksomhederne, men det er faktisk de samme virksomheder, der fylder stadigt mere i akademikernes bevidsthed,« siger Jesper Dansholm.
En af de akademikere, der har valgt det private erhvervsliv på bekostning af et det offentlige, er Kasper Lyager Christensen.
Oprindeligt havde han ellers forestillet sig en karriere i det offentlige, og han begyndte sin uddannelse med en bachelor i politik og administration.
»Jeg har søgt en praktisk tilgang til tingene, og samtidigt har jeg ikke set nogen tilfredsstillende eksempler på, hvordan man kan være med til at skabe og udvikle nye projekter i det offentlige, hvor jeg mere er stødt ind i forskellige administrationsroller. Det er også det billede, jeg har hørt fra mine tidligere medstuderende,« fortæller Kasper Lyager Christensen.
Han har siden valgt at søge mod det private med sin kandidatuddannelse, hvor han studerede IT og ledelse. Siden begyndelsen af september, har han arbejdet i Nykredit.
I Djøf vækker det glæde, at flere akademikere bevæger sig mod den private sektor, forklarer Henrik Funder, som er formand for Djøf Privat:
»Det er fra den private sektor, at væksten skal komme, og samtidigt kommer vi nok til at se en nulvækst i den offentlige sektor i de kommende år,« siger Henrik Funder, som genkender tendensen:
»Der er flere universitetsuddannede og handelshøjskoleudannede, der går ud i den private sektor, og vi ser også i vores medlemsskare, at der kommer flere ud i den private sektor end i den offentlige,« siger han.
Kan få et rekrutteringsproblem
Mens få, store private virksomheder kan vælge og vrage mellem akademikerne på øverste hylde, tegner der sig et billede af, at de store offentlige arbejdspladser nu må vælge fra anden eller tredje hylde i stedet for.
Selv Udenrigsministeriet, der tidligere lå helt i toppen af djøfernes ønskeliste, er faldet fra 12. pladsen i 2015 til 35. pladsen i årets undersøgelse.
»Samtidigt falder de tre største kommuner, der er nogle af de største akademikerarbejdspladser, fra en skidt placering til noget, man kan kalde talentløst,« siger direktør Jesper Dansholm.
»Den meget markante tendens er, at de offentlige arbejdspladser over hele linjen er blevet mindre attraktive blandt akademikerne. Paradoksalt nok er Skat den eneste offentlige virksomhed, der går frem i undersøgelsen, og det er der to gode forklaringer på: Dårlig omtale er bedre end ingen omtale, og samtidigt er flere nok er blevet opmærksomme på, hvor vigtig en samfundsfunktion Skat udfylder,« vurderer han.
På de offentlige arbejdspladser er man opmærksomme på rekruteringsproblemet. Lars Frelle-Petersen har siden 2012 været direktør i Digitaliseringsstyrelsen, og han kan mærke, hvordan det er blevet sværere at rekruttere og fastholde de dygtigste akademikere.
»Vi er i en mere udpræget konkurrencesituation med den private sektor om de samme kandidater,« siger Lars Frelle-Pedersen.
Han står i spidsen for en styrelse, der arbejder på at gøre den offentlige sektor mere effektiv med nye digitale løsninger som NemID og Digital Post. Styrelsen har brug for dygtige akademikere for at løse sin opgave:
»Ellers ender vi med at lave for mange fejl, og så rammer vi ikke skiven med de løsninger, der skal til,« siger Lars Frelle-Pedersen.
I de senere år har flere offentlige virksomheder og styrelser været udsat for hård kritik i medierne. DSBs indkøb af IC4-tog, Finanstilsynets manglede kontrol af flere banker og sparkasser op til finanskrisen og Skat, der har tabt over 12 milliarder kroner, har været i mediernes søgelys.
Ifølge Lars Frelle-Pedersen kan de mange skandaler have været medvirkende til, at flere akademikere vender blikket væk fra den offentlige sektor.
Derfor igangsatte Digitaliseringsstyrelsen for et par år siden en proces, der skulle fastholde dygtige medarbejdere og kommunikere til nye, hvad det indebærer at arbejde i Digitaliseringsstyrelsen. Foreløbigt har initiativet været en stor succes.
Skal være mere sexede
Tidligere har blandt andet de store, private virksomheder Danske Bank og Vestas vist, hvordan man på få år kan genopbygge et stærkt omdømme blandt akademikerne, og det samme kan offentlige virksomheder gøre, vurderer Henrik Funder.
»I det private erhvervsliv har vi et godt parameter, der hedder udbud og efterspørgsel. Det handler jo om, at nogle af de her offentlige arbejdspladser, der kan få en udfordring med rekruttering, skal i gang med at opbygge deres image og gøre sig sexede over for de unge kandidater igen,« siger formanden for Djøf Privat.