Så mange ledige akademikere er der heldigvis ikke

Regeringens vækstplan overser initiativer, der kan styrke vidensniveauet i små og mellemstore virksomheder og få alle med på opsvinget.

Når opsvinget tager fart, ender vi hurtigt med, at de store virksomheder i de store byer løber med alle de unge talenter. Foto: Iris Fold sammen
Læs mere

Det økonomiske opsving buldrer af sted. Senest har Nationalbanken opjusteret sit skøn for væksten i dansk økonomi til 2,3 pct. for i år. Det er gode nyheder.

Forleden dryppede Berlingske Business dog en smule malurt i bægeret. Ledigheden blandt unge er fortsat høj, fremgår det af artiklen »Mens danskerne er til jobfest, står flere unge uden job«.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden blandt unge mellem 25 og 29 år er stigende.

Man kunne som læser let sidde tilbage med et indtryk af, at problemet med de 23.000 unge uden job især rammer akademikere, som typisk afslutter deres uddannelse i den alder.

Så mange ledige akademikere er der heldigvis ikke. Hverken unge eller ældre. Ledigheden blandt nyuddannede rammer bredt i alle faggrupper og uddannelsesretninger – både faglærte og korte, mellemlange og videregående uddannelser. Det er ikke et isoleret fænomen for akademikere, at det kan tage lidt tid at lande det rigtige job. Og selvfølgelig er det et problem, at unge ikke med det samme kommer ud på arbejds­markedet, så de kan bruge deres kompetencer. Det er et problem for de unge. Men i høj grad også for samfundet, der har investeret i de unges uddannelser. Og for virksomhederne.

Men samtidig er det vigtigt at holde proportionerne på plads. Vi taler om få måneders ledighed over for 40 højproduk­tive år på arbejdsmarkedet – og for manges vedkommende et langt arbejdsliv som topskatteydere.

Og når opsvinget tager fart, intensiveres jagten på de unge talenter. I takt med at stadig flere brancher og dele af landet melder om begyndende flaskehalsproblemer, risikerer vi hurtigt at havne i en situation, hvor de store virksomheder i de store byer løber med de unges opmærksomhed. Dermed forstærkes de regionale ubalancer og de små og mellemstore virksomheders muligheder for at tiltrække nye kompetencer.

Derfor skal vi bruge anledningen til at opprioritere de redskaber, der kan hjælpe akademikere og små og mellemstore virksomheder med at finde hinanden.

Gevinsten er dobbelt. De ledige får et spændende job. Og virksomhederne får nye kompetencer, der kan bidrage til at udvikle forretningen og styrke beskæftigelsen.

Når mindre virksomheder ansætter deres første akademiker, styrker det jobvæksten med 4,5 nye medarbejdere – fortrinsvis faglærte og ufaglærte, og værditilvæksten er 38 pct. større end i virksomheder uden akademikere på lønningslisten.

Desværre er perspektiverne i at styrke vidensniveauet i virksom­hederne fraværende i regeringens vækstplaner – på trods af, at der ligger meget store potentielle gevinster for samfundet og virksomhederne her. Hvis vi kan øge andelen af virksom­heder med en akademiker ansat fra de nuværende to ud af ti til tre ud af ti, vil det skabe 55.000 flere job. Og styrke virksom­hedernes værditilvækst med knap 15 milliarder kroner.

I det lys er det uforståeligt, at regeringen ikke ønsker at opprioritere eksempelvis ordningen for, at virksomheder i land­distrikt­erne kan ansætte akademikere som vækstpiloter. En ordning, der løb tør for midler allerede i februar måned i år, og som blot giver ti millioner kroner at gøre godt med i 2018. Eller akademikerkampagnen, der matcher akademikere med virksom­heder. De har et budget på kun fem millioner kroner i 2018 og ved ikke, om der er penge i 2019.

Hvis de mindre virksomheder og virksomheder uden for de store byområder skal undgå at blive sorteper i kampen om de dygtige unge, skal de kende deres besøgelsestid og allerede i dag gå langt mere målrettet efter at rekruttere unge. Og hvis regeringen ønsker et Danmark i bedre balance og mere blus på væksten, skal der skrues voldsomt op for initiativerne, der understøtter matchet mellem akademikere og virksomheder.

Det er til gavn for alle parter.