Den søde tilværelse som pensionist med tid til at nyde livets mange glæder er sandsynligvis noget, mange ser frem til. Men før forventningens glæde kan falde i hak efter livet på arbejdsmarkedet, skal mange faktorer dog gå op i en højere enhed – og en af de allervigtigste er det økonomiske fundament.
Uden tilstrækkeligt på kistebunden bliver den søde pensionisttilværelse måske ikke helt så sød, som ventet. Derfor er opsparing til alderdommen helt afgørende. De fleste erhvervsaktive danskere sparer da også op hver eneste måned via en arbejdsmarkedspension, og mange supplerer med yderligere indbetalinger i privat regi.
Spørgsmålet er så, om indbetalingerne vil sikre den nødvendige pensionsopsparing, og det spørgsmål trænger sig på i lyset af bl.a. lavere forventninger til afkast fremover – og det faktum at levetiden forlænges.
Længere levetid lig flere år i alderdom
For at tage det sidste først: Vi lever i gennemsnit i flere år. ATP regner f.eks med, at 45-årige i dag kan regne med blive henholdsvis 86 år for mænd og 89 år for kvinder, og nyføde anno 2018 forventes at blive endnu ældre.
Det er i sagens natur godt, men betyder flere år i alderdommen og uden for arbejdsmarkedet. Som om det ikke er nok, viser en amerikansk Gallup-undersøgelse, at mange amerikanere forlader arbejdsmarkedet tidligere end forventet. Undersøgelsen viste, at den gennemsnitlige forventede pensionsalder var 66 år, men at den faktiske pensionsalder var 62 år.
Så både det faktum, at vi lever længere og lader os pensionere tidligere end forventet, øger behovet for en større pensionsopsparing.
Pengene skal ganske enkelt række i flere år. En nem måde at kompensere for det øgede behov er ved at spare mere op i dag. Det betyder mindre forbrug nu, men det er noget, mange kan have svært ved at forlige sig med.
En anden presserende udfordring er beskedne afkastforventninger. Mange obligationsrenter er i dag tæt på nul pct., enten lige under eller lige over nul pct. Selv på obligationer med lang løbetid er renten i bund.
Det er godt for boligejerne, men skidt for afkastet på pensionsopsparingen. Dertil kommer, at afkastet skal fratrækkes inflation og omkostninger. Både den danske inflation og omkostninger i danske pensionsordninger (varierer efter pensionsprodukt og selskab) er i underkanten af en pct., og i det perspektiv er der ikke megen reel forrentning tilbage på obligationsdelen.
På mere risikofyldte aktiver er forventninger til afkast dog højere end på obligationer, men stadig under niveauet fra de senere år. Et afkast korrigeret for inflation og omkostninger på f.eks. aktier i omegnen af fire pct. er ikke utænkeligt eller særligt pessimistisk. I lyset af aktiemarkedernes resultater i de senere år vil fire pct. være nye tider.
Problemet med lavere afkast er det simple, at opsparingen ganske enkelt vokser mindre i opsparingsforløbet, og lavere afkast vil i nedtrapningsforløbet tømme opsparingen hurtigere end ellers. Igen er den mest ligefremme løsning at spare mere op nu, men det påvirker jo forbrugsmulighederne negativt.
Alternativt kan pensionstidspunktet udskydes. Det øger perioden med pensionsindbetalinger og reducerer nedtrapningsperioden, og dermed kan opsparingen holde længere end ellers. Løsningen konflikter dog med at mange – jævnfør den amerikanske undersøgelse – går på pension tidligere end forventet, og længere levetid trækker også i den gale retning.
Planlægning af pensionsopsparing sker ofte med udgangspunkt i, hvor stor andel af lønniveauet, som den enkelte opsparer ønsker at fastholde.
Der er intet entydigt svar her, da det afhænger af den enkeltes forventninger til livet som pensionist uden for arbejdsmarkedet, men ofte vil behovet være mindre end 100 pct. af lønnen. Det skyldes bl.a. en række udgifter reduceres eller bortfalder, og mange vil modtage sociale ydelser fra det offentlige. En tommelfingerregel er et sted mellem 70-80 pct. af lønnen, og typisk vil niveauet være højere i lavindkomstsegmentet.
Den reelle betydning
Vi har analyseret, hvordan lavere afkastforventninger og det forhold, at pensionsopsparingen skal række flere år, påvirker vores økonomiske råderum i livet som pensionist. Og svaret er ganske klart: Lavere afkast og længere levetid øger opsparingsbehovet. Ellers vil drømmen om en magelig pensionstilværelse forblive en drøm for mange – hvis ikke mindre kan gøre det.
Resultaterne fremgår af tabel 1. Udgangspunktet er en person med 40 år til pensionering. Vedkommende tjener 40.000 kr. om måneden, dvs. lige under topskattegrænsen, og sparer 15 pct. af lønnen op til pension. Efter AM-bidrag, betaling til forsikringsdækninger og omkostninger opspares årligt 60.000 kr. til pension (i nutidskroner). Opsparingshorisonten er 40 år, og nedsparingen strækker sig over 20 år i udgangspunktet.
Der er tre risikokategorier. I lav risiko fastholdes en lav aktieandel (25 pct.) gennem hele opsparingsperioden. Det samme er tilfældet med høj risiko, som består af 95 pct. aktier. Moderat indeholder en gradvis aftrapning af risikoen efter Dannebrog Invests aftrapningsmønster og starter med 95 pct. i aktier og slutter med 45 pct. Under nedtrapningen fastholdes aktieandelen på 25 pct. i lav risiko og ved moderat og høj risiko bevares aktieniveauet på 45 pct. i begge tilfælde.
Spar mere op ellers brister drømmen
Resultaterne i tabel 1 skal tolkes således, at de viser sandsynligheden for, at den opsparede pensionsformue vil være tilstrækkelig i forhold til den forventede årlige udbetaling (som er fastsat til 70 pct. af lønnen før skat). Eksempelvis kan det udledes, at der er 100 pct. sandsynlighed for at den opsparede formue er tilstrækkelig, når historiske afkast anvendes. Det gælder, uanset om det er lav, moderat eller høj risiko.
Derfra går det dog drastisk ned ad bakke for, at man har tilstrækkelig opsparing. Ved lavere forventet afkast reduceres sandsynligheden til bare 11 og 23 pct. for moderat og høj risiko. Lægger vi dertil tre år ekstra til livet som pensionist qua længere levetid, forværres billedet yderligere. For lav risiko er det helt usandsynligt, at opsparingen rækker, idet sandsynligheden er nul pct.
Med andre ord er der behov for handling.
Forøges de årlige indbetalinger med 50 pct. (til 90.000 kr. i nutidskroner) vil sandsynligheden for, at formuen er tilstrækkelig øges til mellem 19 og 95 pct. Bedst ser det ud ved høj risiko. Tages der samtidig højde for flere år i alderdommen falder sandsynligheden, men den er stadig markant højere end udgangspunktet. Fordobles indbetalingerne (til 120.000 kr. årligt) øges sandsynlighederne yderligere, men det skal vejes op mod et markant lavere rådighedsbeløb nu.
En udskydelse af pensionstidspunktet i fem år vil ligeledes øge sandsynligheden. Det vil betyde flere år på arbejdsmarkedet og færre år til det søde liv, så det er måske ikke et drømmescenarie for mange.
Tabellens resultater viser desuden, hvor kostbart det kan blive at spare op med en for defensiv strategi. Der er en verden til forskel på, om drømmen kan udleves eller ej, alt efter om pensionsopsparingen investeres defensivt med få aktier eller med flere aktier i en moderat eller høj risikoprofil.
I det lys bør man huske på, at pensionsopsparing generelt er langsigtet, hvilket i sig selv understøtter en allokering til aktier, som kan være betydeligt højere end det niveau, man måske forestiller sig. Ikke bare i opsparingsforløbet, men selv på pensionstidspunktet vil tidshorisonten stadig være lang og appellere til en relativ høj aktieandel.
Der er ingen tvivl om, at lavere afkast og længere levetid er en udfordring for det behagelige pensionsliv. Hvis du vil være sikker på, at pengene rækker, så er det ikke, når du går på pension, men nu, der skal handles.
Nikolaj Holdt Mikkelsen er partner hos den uvildige investeringsrådgiver Dannebrog Invest
