Kære brevkasse
Tak for dit notat om fremtidsfuldmagter som omtalt i Berlingske 20. oktober. Det er omfangsrigt, og jeg får opfattelsen af, at det nærmest er nødvendigt at bruge advokat. Du advarer også mod de skabeloner, som Justitsministeriet har lavet. Kan der ikke »opfindes« en standard, som alle kan bruge?
Med venlig hilsen
N.I.
Tak for din mail. Indlægget har givet meget stor respons, og jeg kan ikke inden for brevkassens rammer svare på det hele, men her vil jeg besvare dit spørgsmål, og så vil jeg derefter kommentere et par andre reaktioner.
Det vigtigste er ikke fuldmagten som sådan. Vigtigere er det, at du vælger, hvad netop din fuldmagt skal rumme, og at du gør det på et oplyst grundlag, så du forstår, hvad du har valgt til og fra. Jeg vil advare mod for stor tiltro til papiret – det bør der kun være, hvis du selv har forstået det, der står på papiret. Det siger jeg ikke for at nedgøre nogen, men jeg vil gerne påpege vigtigheden af, at du først sætter pennen til papiret, når du er sikker.
Jeg behandler mange dødsboer, og desværre oplever jeg ofte, at arvinger fortæller, at »det var jo ikke meningen med testamentet«. Jeg oplever, at længstlevende vil ændre testamentet efter ægtefællens død og først da opdager, at det ikke er muligt, fordi det fælles testamente har glemt at tage stilling til det spørgsmål. Og så er det for sent. Og hvis dine pårørende, når fuldmagten skal bruges, først da indser, at den er mangelfuld, så kan det forhold ikke repareres, hvilket kan føre til en uønsket og kompleks værgemålssag.
Hvad gør vi så ved det? Ældre Sagen skrev i deres høringssvar til Lov om fremtidsfuldmagter, at erfaringen er, at kun de færreste kan overskue så brede områder ude i fremtiden, som Lov om fremtidsfuldmagter handler om. Ældre Sagen anbefaler, at der skal være advokatbistand til udarbejdelse af fremtidsfuldmagter.
Europarådet har to sæt anbefalinger med betydning for fremtidsfuldmagter. Man slår fast, at fuldmagter bør anvendes frem for værgemål, og man nævner, at der er en risiko for, at fuldmagter bliver oprettet uden den tilstrækkelige og omhyggelige overvejelse om, hvad en fuldmagt betyder. Derfor anbefaler Europarådet professionel bistand, så den, der opretter en fuldmagt, kan blive tilstrækkeligt mundtligt orienteret med mulighed for drøftelse af omfanget af bemyndigelserne.
I nogle lande er advokatrådgivning påbudt. I Danmark er det frivilligt. Forfatterne til den 357 sider lange kommentar til loven, Lennart Lynge Andersen og Svend Danielsen, anfører, at »der ofte vil være behov for, hvad der skal stå i fuldmagterne, og hvad de enkelte elementer indebærer«.
Forfatterne peger på, at der i loven med fremtidsfuldmagter netop lægges op til individuelle bestemmelser på en række områder, og valg heraf kræver rådgivning. Her kan nævnes f.eks. spørgsmålet om flere fuldmægtige, deres prioritetsstilling; en privat tilsynsfunktion og bestemmelser om gaver og arveforskud og inhabilitet.
Jeg sammenlignede i mit svar i lørdags en fuldmagt med, at du udleverer nøglen til hoveddøren i dit hjem. Det er et godt billede af dispositionens betydning.
Det nytter ikke med en standardblanket, når der skal træffes personlige valg – det afgørende er – som det også fremgår af citaterne foran – den personlige rådgivning/forklaring og sikringen af, at den enkelte forstår, hvad der skrives under på. Og så gælder det for fuldmagter som for meget andet: Det sværeste er ikke at tage stilling til det, der står på tryk, men at vurdere, om der står for meget eller – vigtigere endnu – om der mangler noget.
En fuldmagt skal også vurderes i lyset af, hvordan den risikerer at skabe problemer for den, der skal bruge fuldmagten (fuldmægtigen), og i det hele taget hvordan den vil spille ind i familien.
Det kan ikke løses med en standardblanket, men kræver erfaring med, hvordan tingene folder sig ud i det virkelige liv. Det er her, den seriøse, personlige rådgivning viser sin berettigelse. Enhver sparet konflikt er penge værd.
Det notat, du har læst, er skrevet i et forsøg på at give en lidt bredere introduktion til emnet, og jeg har suppleret det med 20 ideer til ting, der bør overvejes, før en fuldmagt udarbejdes. Berlingskes læsere kan fortsat gratis rekvirere det ved at sende mig en mail på ao@forumadvokater.dk og skrive »Notat om fremtidsfuldmagt« i emnefeltet, så sender jeg uden beregning notatet pr. mail.
Flere læserreaktioner
Flere læsere har udtrykt bekymring for, at udarbejdelse af både en fremtidsfuldmagt og en vedvarende fuldmagt skal udvande hele ideen med fremtidsfuldmagten. Det er jeg enig i. Vi mangler bare en sikkerhed for, at Statsforvaltningen har de tilstrækkelige ressourcer til at tage stilling til anmodning om igangsætning af fremtidsfuldmagter, når først omfanget kommer i normalt leje.
En vedvarende fuldmagt kan være en god idé, men det er næppe hovedreglen. Hvor en vedvarende fuldmagt ikke er løsningen, vil jeg – indtil det modsatte er bevist – hævde, at der i fremtidsfuldmagten med fordel kan indbygges en slags vedvarende fuldmagt, der dog kun træder i kraft på visse let dokumenterbare vilkår. Kun tiden kan vise, om det er den rigtige melodi, og jeg kunne ønske mig, at emnet tages med ved en revision af lov om fremtidsfuldmagter.
En del læsere har bedt om, at brevkassen følger op, når vi har større erfaring med loven. Det ønske er noteret.
Med venlig hilsen
Allan Ohms, advokat (H) og mediator
Har De et spørgsmål til brevkassen, er De meget velkommen til skrive en e-mail til brevkassen@business.dk
