En længere videregående uddannelse betyder i mange tilfælde en tidligere pension.
Pensionsalderen står til at blive hævet til 70 år fra 2040, men en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) – der beskrives i Information – viser, at hver femte akademiker har råd til at gå på pension hele fem år før tid. Det er en fordobling blandt gruppen siden 2014.
Muligheden for selvpension er ikke forbeholdt alle. Det er kun 11 procent af den samlede arbejdsstyrke, der har råd til at gå på pension for egen regning fem år før pensionsalderen. Det kræver nemlig en større formue.
»Vi ser en tendens til stigende ulighed i mulighederne for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Nogle grupper er meget afhængige af, hvilke tilbagetrækningsordninger politikerne beslutter, at der skal være, mens akademikerne i højere og højere grad har råd til at tage sagen i egen hånd,« siger Sune Caspersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, i en pressemeddelelse.
Kun hver tiende faglærte og syv procent af de ufaglærte kan gå på pension før tid, viser analysen, der er udarbejdet på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Den viser også, at der ikke er særlig stor forskel på indkomsten mellem dem, der har råd til at gå tidligere på pension, og dem, der ikke har det.
I stedet er det størrelsen på pensionsformuen, der først og fremmest er markant.
De, der har råd til selvpension
Ifølge Sune Caspersen kan det blandt andet skyldes, at akademikerne har haft arbejdsmarkedspensioner længe før andre grupper i samfundet og derfor har en større pensionsformue, skriver Information.
En anden markant forskel er størrelsen på friværdien:
Dem, der har råd til at gå på pension som 63-årige, har en gennemsnitlig friværdi på 796.000 kroner, mens dem, der ikke har råd, kun har 121.000 kroner.
Analysen opgør muligheden for selvpension med afsæt i den løn, man er vant til at få, ud fra en tommelfingerregel om, at man skal have en bruttodækningsgrad på mindst 80 procent af sin løn.
De, der defineres som at have råd til selvpensionering, skal altså højst gå 20 procent ned i disponibel indkomst om måneden.
Den rettesnor er dog ikke dækkende for alle, da der »sagtens kan være flere«, som vurderer, at de ikke har brug for så meget, men at de godt kan gå længere ned i indkomst i pensionstilværelsen, forklarer Sune Caspersen til Information.
I takt med den stigende levealder er pensionsalderen planlagt til at stige de næste mange år. I 2025 skal politikerne stemme om at hæve pensionsalderen til 70 år fra 2040, og fem år senere skal de stemme om at hæve den til 71 år fra 2045.
Den store ulighed er derfor problematisk, da den skaber nogle »bekymrende skævheder«, siger Sune Caspersen, som også mener, at analysen kan læses som en bekymrende tendens for de offentlige finanser:
»Hvis akademikerne i høj grad gør brug af deres mulighed for at trække sig før tid via deres private opsparinger, mister vi skatteindtægter, der igen vil betyde mindre velfærd og potentielt øget ulighed,« siger senioranalytikeren til Information.
Han vurderer samtidig, at dette billede vil kunne ses i »mange, mange år endnu«.
Forskellene vil på sigt blive mere udvisket, men først om 30-40 år.
