Danskernes forbrug vender »ekstraordinært hurtigt« tilbage

Efter en længere kriseperiode, hvor danskerne ikke har haft lyst til at bruge penge, viser nye tal, hvordan danskerne alligevel hiver tegnebogen op af lommen.

En analyse fra Boston Consulting Group viser, at danskernes forbrug næsten er oppe på samme niveau som før krisen. Danskerne bruger især penge på nyt tøj, sko og elektronik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix

Kigger man ud ad vinduet, kan man allerede se en forskel: Mennesker, der nyder en kold øl på cafeerne, og folk, der strømmer ind og ud af butikkerne med indkøbsposer i hænderne.

Alt tyder på, at danskerne har købelysten i behold.

De første spinkle antydninger af, hvordan det kommer til at gå efter genåbningen, vidner om, at danskernes forbrug er næsten det samme, som inden krisen indtraf. Det viser en ny analyse fra konsulentfirmaet Boston Consulting Group, der har kigget på forbrugsvaner i Danmark og i udlandet.

Det er ifølge Boston Consulting Group »ekstraordinært hurtigt«, eftersom forbruget faldt med 50-60 pct. under nedlukningen. Ifølge Andreas Malby, der er chef for forbruger- og detailområdet i Boston Consulting Group i Norden, havde man ikke forventet, at forbruget ville stige så hurtigt.

»Det er overraskende, at vi har nået de her niveauer i ugen efter åbningen. Vi havde ikke troet, at det ville komme så hurtigt tilbage,« siger han.

Analysen baserer sig blandt andet på data fra en million kort- og MobilePay-betalinger fra Danske Bank, og ifølge analysen har danskerne især været villige til at bruge penge på nyt tøj og sko. Allerede 13. maj ramte tøjsalget samme niveau som før krisen, og skobutikkerne er tilbage på 80 pct. af det normale salg. Det er en stor fremgang siden marts, hvor salget faldt til 20 pct. af normalen.

Samme tendens ser man for møbel- og elektroniksalget samt byggebrancen. For elektronik og byggebranchen ligger salget 150 pct. over niveauet før krisen, og udviklingen ser ud til at fortsætte efter genåbningen.

Ifølge Andreas Malby er der flere årsager til det højere forbrug. En af dem kan være dét, man kalder »hævnshopping« – altså, at man ikke har brugt penge i lang tid og derfor får voldsom trang til at gå ud og spendere.

»Det, der bliver kaldt hævnshopping, er et koncept, som vi tror, spiller ind. Folk har sparet op til at kunne gå ud og bruge penge og har lidt ekstra mellem hænderne,« siger han.

Andreas Malby er chef for forbruger- og detailområdet i BCG i Norden og overvåger løbende udviklingen i Danmark og de øvrige nordiske lande. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR-foto.

Hjælpepakkerne hjælper

Danskernes højere forbrug kan i høj grad også skyldes de danske hjælpepakker. Fordi mange danskere har modtaget løn, har de stadig penge på lommen, som de har lyst til at bruge, fortælle Andreas Malby.

»Fordi hjælpepakkerne har været så generøse i Danmark, har det givet folk penge mellem hænderne. Hvis man ser hjælpepakkerne fra en lønmodtagers synspunkt, har de mere eller mindre fået fuld løn i den her periode,« siger han.

Det står modsat til i Sverige og Norge, hvor butikkerne har været åbne, og der derfor ikke har været samme behov for hjælpepakker, som desuden har været væsentligt mindre.

Det samme gælder for lønkompensation, hvor norske og svenske lønmodtagere ikke har fået udbetalt lige så meget som de danske. Det har ifølge Andreas Malby påvirket deres lyst til at forbruge.

»De danske forbrugeres privatøkonomi er langt mere fornuftig end i Norge og Sverige. Hvis man kigger på, hvad der bliver udbetalt, er deres hjælpepakker væsentligt dårligere end de danske. Det gør, at man hos svenskerne og nordmændene ser et lavere forbrug i et stykke tid, eftersom de, der skal ud og bruge pengene, ikke har ligeså mange penge mellem hænderne, som danskerne har,« siger han.

Hos Boston Consulting Group forventer man på trods af de positive forbrugstal, at tallene kan dale igen. Når hjælpepakkerne begynder at ebbe ud, kan det få forbruget til at falde.

»Vi forventer, at der sker en lille afmatning, men ikke på det niveau vi har set tidligere. Det er afgørende, om der kommer en bølge af konkurser, der gør, at arbejdsløsheden stiger væsentligt, og som forårsager, at folk stopper med at bruge penge. Hvis det sker, kan der være behov for at stimulere købelysten yderligere, men ikke, som det ser ud nu,« siger Andreas Malby.

Det er dog heller ikke hos alle brancher, at man ser den positive fremgang i forbruget. Rejsebranchen og restaurationsbranchen er fortsat nødlidende, hvor forbruget hos restauranterne ligger 40 pct. under niveauet før krisen. Boston Consulting Group vurderer dog, at tallet kan stige hurtigt, eftersom flere restauranter kun lige er åbnet igen.