Pensionskassen ATP's investeringer blev kastet ud i et voldsomt uvejr i løbet af de første seks måneder af året.
Selskabet har således tabt 57,6 milliarder kroner på de finansielle markeder, viser halvårsregnskabet, der kom ud torsdag morgen. Det skyldes den generelle markedsudvikling med faldende aktiemarkeder og stigende renter, lyder forklaringen i regnskabet.
»Det har været et usædvanlig svært halvår,« konstaterer Martin Præstegaard, administrerende direktør i ATP. Præstegaard tiltrådte som topchef 1. juli, hvor han tog over fra Bo Foged.
Det største tab kom fra investeringer i stats- og realkreditobligationer, der tabte 48,4 milliarder kroner i værdi, mens aktiebeholdningen faldt med 20.4 milliarder kroner. Til gengæld tjente pengetanken 10,7 milliarder kroner på såkaldte inflationsrelaterede instrumenter, der giver afkast, når forbrugerpriserne stiger.
Store tab hele vejen rundt
ATP er ikke alene om at præsentere store tab for første halvår. PFAs kunder tabte i løbet af årets første seks måneder 77,6 milliarder kroner, mens Sampension tabte 30 milliarder kroner. Den svære periode kommer i kølvandet på galopperende inflation, stigende renter, en ulmende energikrise i Europa og problemer i de globale forsyningskæder.
Hvad der har været særligt svært for pensionskasserne – og andre investorer – i år, er at både aktier og obligationer har fået tæsk. Normalt vil de to aktivklasser ellers bevæge sig modsatrettet, og obligationer har på den måde fungeret som en buffer for store aktietab.
Ved slutningen af første halvår var globale aktier og obligationer begge nede over ti procent siden nytår, hvilket er første gang siden midten af 70erne, at de to investeringsgrupper har lidt så store tab samtidig.
»Det er klart, at når alt falder, er det svært ikke at tabe penge. Sådan er det. Der er ikke nogen steder at skjule sig. Så kan man prøve at tage så meget risiko af som muligt, og så se hvad der sker,« siger Martin Præstegaard til Berlingske.
»Det, jeg bare må advare om, er at forudsige, hvad der sker det næste halve år. At sige, nu tror vi alt falder, så vi sælger alt. Eller nu tror vi, at alt stiger, så nu køber vi alt. Det har historisk vist sig at være meget svært,« tilføjer han.
Sælger aktier fra
Det turbulente 2022 har derfor ikke fået ATP til at ændre strategi, men i stedet bekræftet pensionskassen i at følge sine principper om at skrue ned for risikoen, når bølgerne går højt. Derfor er ATPs aktiebeholdning i årets første seks måneder skrumpet til godt 58 milliarder kroner fra knap 118 milliarder kroner i slutningen af 2021. En del af det skyldes kurstab, mens en skyldes at aktier simpelthen er blevet solgt fra.
For eksempel havde ATP 30. juni cirka tre millioner Novo Nordisk aktier, et fald fra 4,9 millioner Novo-aktier i slutningen af december 2021. Samtidigt har pengetanken solgt alle sine Lundbeck-aktier fra, og betydeligt reduceret sin aktiepost i blandt andre Microsoft.
»Man er altid misfornøjet, når man kommer ud gennem et halvår som det her, men når man tager de lidt længere briller på, så ser det fornuftigt ud,« siger Martin Præstegaard.
»Det mest vigtige at få frem, for der er meget usikkerhed derude, er, at de garantier vi har givet folk er intakte. Det vil sige, at når du slår op på PensionsInfo, og ser hvad ATP Pension giver dig, så vil det være det samme som i går, og det samme i næste uge og næste måned,,« tilføjer han.
ATP-topchefen fremhæver også, at det svære halvår kommer efter en solid investeringsperiode. I første halvår sidste år, fik pensionskassen et afkast på næsten 20 milliarder kroner, mens dem fem foregående år har givet et investeringsresultat på 140 milliarder kroner.
»Og så har vi tabt 58 milliarder kroner nu, og det er selvfølgelig mange penge. Men det væsentligste budskab er, at pensionister vil ikke opleve nogen forskel.«
Til trods for at Præstegaard har ro i maven på længere sigt, vil han ikke udelukke at de kommende måneder også kan blive turbulent.
»Finansmarkederne er ret usikre. Vi har ydmyghed i ATP og har haft det i mange år, at vi tror ikke på, at vi kan time markedet.«
