Danmarks største forurener kan sagtens reddes – men det koster samfundet knaster

Man kan sagtens skåne landets suverænt største CO₂-udleder, cementfabrikken Aalborg Portland, for størstedelen af en kommende CO₂-afgift, redde arbejdspladser og stadig nå i mål med industriens reduktionsmål. Det er bare ikke det samfundsøkonomisk smarteste at gøre. Med ekspertrapport i hånden er det nu op til Christiansborg at vælge vejen frem.

Aalborg Portland er Danmarks største udleder af CO₂ og ofte et midtpunkt for ophidsede politiske debatter. Nu forsøger cementgiganten at indfange CO₂ med et nyt anlæg. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Henning Bagger

Forureneren skal betale.

Så simpelt er princippet bag en kommende dansk grøn skattereform med en CO₂-afgift som omdrejningspunkt.