Da Mogens Lykketoft (S) tiltrådte som finansminister, tvang han tøvende embedsmænd til at bekæmpe 1990ernes enorme arbejdsløshed med alle midler. I dag skal fodslæbende ministerier mærke regeringens jernnæve for at opfinde en velfungerende CO2-afgift til at angribe klimakrisen, lyder hans råd til statsminister Mette Frederiksen (S).
Lykketofts selvsikre og handlekraftige håndtering af Finansministeriets embedsmænd hvilede på en af de mest berømmede og vellykkede økonomiske helhedsplaner i Danmark, »Gang i 90'erne«, som har inspireret Berlingske til sommertemaet »Gang i Danmark«.