Danmark og Sverige klar med ni mia. kroner til SAS

Der er politisk opbakning fra både den svenske og danske regering til en omfattende redningsplan, der skal få SAS gennem coronakrisen. Aftalen betyder blandt andet, at staterne sandsynligvis øger deres ejerandel af SAS.

Danmark og Sverige er klar til at hjælpe SAS for at sikre luftfartsselskabets overlevelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Den danske og svenske stat er klar til at skyde ni mia. kr. ind i SAS, som har mistet hovedparten af selskabets forretningsgrundlag pga. coronakrisen. Aftalen betyder, at Danmark sandsynligvis kommer til at sidde på en større andel af SAS, men planen er på længere sigt at nedbringe ejerandelen igen.

Det er alle partier i Folketinget, som står bag aftalen, fremgår det af en meddelelse fra Finansministeriet. Der er blandt andet enighed om, at statens investering i SAS skal modsvares af »en rimelig ejerandel«.

»Den danske stat vil agere som ansvarlig medejer af SAS. Samtidig er aftaleparterne enige om, at statens ejerandele i SAS på længere sigt principielt skal nedbringes igen ved at sælge til ansvarlige og langsigtede investorer, når de rette markedsforhold måtte gøre sig gældende,« fremgår det af aftalen mellem de danske partier.

Aftalen skal sikre, at SAS forsætter den nuværende strategi, der drastisk skal reducere udledningen af CO2 i de kommende år.

»Det vil blandt andet sige, at staten investerer i et selskab med en klar og ambitiøs grøn profil, der aktivt søger at bidrage til den grønne omstilling, herunder ved at opstille mål for at reducere udledningen af CO2 og for at øge anvendelsen af biobrændstof,« fremgår det.

I en pressemeddelelse oplyser SAS, at den svenske regering foreslår at skyde 3,5 mia. danske kroner ind i selskabet. Også den danske regering støtter op om rekapitalisering, der samlet skal tilføre SAS 8,9 mia. kroner.

Rickard Gustafsson, topchef i SAS, har tidligere bekræftet, at der har været tætte forhandlinger mellem SAS og staterne. Den svenske stat ejer i dag 14,8 pct. af SAS, mens den danske stat sidder på 14,2 pct. Norge solgte i 2018 alle sine SAS-aktier.

»Pga. covid-19 har der været et stort fald i antallet af passagerer og et efterfølgende omsætningsfald i SAS. Selv om grænserne nu er begyndt at blive åbnet igen, vil genopretningen af luftfartsindustrien og af SAS mest sandsynligt vare langt ind i 2022, før efterspørgslen kommer op på niveauet fra før udbruddet af covid-19,« skriver selskabet i meddelelsen.

Danmark og Sverige har indtil nu bidraget med lånegarantier for ca. 2,2 mia. danske kroner. Men det har vist sig ikke at være tilskrækkeligt, fordi SAS i øjeblikket taber en halv mia. kroner om måneden.

»Det her er helt afgørende for, at SAS kan overleve. Men vi havde forventet det, fordi SAS er meget vigtig for Danmark,« siger Jacob Pedersen, analysechef i Sydbank.

SAS oplyser, at en mere detaljeret plan vil blive fremlagt i slutningen af juni. Og endnu er det uklart præcist hvad kapitalindskuddet vil betyde for Danmark og Sveriges ejerandele i SAS. Sandsynligvi vil staterne få såkaldte præferenceaktier uden stemmeret. Jacob Pedersen forventer derfor ikke, at Danmark og Sverige vil komme til at sidde med fx 80 pct. af stemmerne i SAS. Men det står klart, at de nuværende aktionærer vil blive væsentlig udvandet.

»De aktionærer, som ejer SAS i dag, skal ikke forvente, at der bliver meget tilbage. De nye aktionærerer skyder så meget ind, at de kommer til at eje langt størstedelen af selskabet,« siger Jacob Pedersen.

I slutningen af april meldte SAS ud om en af de største fyringsrunder nogensinde i Danmark, da flyselskabet fremlagde planerne om at afskedigede 5.000 ansatte, heraf 1.700 danske medarbejdere, for at SAS kunne »overleve frem til 2022«, som SAS' topchef sagde til Berlingske i den forbindelse.

Den svenske Wallenberg-familie, der med 6,5 pct. af aktierne er den største private aktionær i SAS, har tidligere opfordret Danmark, Sverige og Norge til at gøre mere for at redde selskabet.