Businessupdate: Køen af coronaledige bliver mindre: »Vi skal dog lade champagnepropperne blive på«
Berlingskes businessredaktion guider dig til de vigtigste nyheder om økonomi og virksomheder på denne mandag.
God eftermiddag og velkommen til endnu en businessupdate, der giver dig et overblik over de centrale historier om dansk erhvervsliv og økonomi på endnu en dag i hedebølgens tegn.
Vi skal forbi både diabetes-piller og høreapparetter, men vi starter med coronaledighed.
Finans.dk skriver nemlig i dag, at køen af corona-ledige bliver mindre. Der er dog grund til at lade champagnepropperne blive på lidt endnu.
De seneste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser således, at den samlede stigning i antallet af ledige siden 9. marts nu er faldet til 38.241 personer. Det er det laveste tal siden marts, og samlet bringer det det samlede antal ledige op på 170.043 ledige.
På trods af, at køen af ledige er blevet mindre siden begyndelsen af juni, er det dog for tidligt helt at afblæse krisen, lyder det.
»Vi skal lade champagnepropperne blive på. Det kan nemlig ikke udelukkes, at den faldende ledighed kun er et midlertidigt fænomen, og at vi over de kommende måneder igen vil se stigende ledighed, når vi for alvor ser effekten af udfasningen af lønkompensationsordningen,« siger Niklas Praefke til finans.dk.
Novo Nordisk diabetespille kommer til Danmark
De flere end 250.000 danskere, der lider af type 2-diabetes, får nu en ny type pille til at behandle sygdommen. Det skriver Børsen i dag.
Novo Nordisk diabetespille, Rybelsus, kommer nemlig nu til Danmark, oplyser medicinalselskabet i en pressemeddelelse.
Lægemidlet er ifølge Novo det første i pilleform med en kunstig version af det hormon, som blandt andet er med til at få kroppen til at producere insulin.
Mange diabetikere tager allerede medicin, der bygger på det hormon – det sker dog ved injektion.
Der er stadig behov for fysiske butikker
Krisen har bekræftet høreapparatets-udvikleren Demant i, at der stadig er behov for fysiske butikker. Det kan Finans.dk også fortælle om i dag.
Trods ihærdige forsøg er det ikke lykkedes at digitalisere salget af høreapparater under coronakrisen. Derfor gælder det om at holde fast i den fysiske servicemodel, mener Demants topchef.
Selv om det er piblet frem med digitale løsninger under nedlukningen af verden, har coronakrisen først og fremmest bekræftet Demant i, at det er nødvendigt at fastholde et stort fysisk aftryk.
Her er fem skarpe bud på nyheder fra Berlingskes egne businessskribenter:
Sådan blev sorte, gældstyngede DONG til det grønne milliardeventyr
DONG er blevet til Ørsted. Henrik Poulsen, direktøren for det hele, har sagt op. Og olien er skiftet ud med vind. Berlingske bringer her de vigtigste nedslag i forløbet, der har gjort selskabet til et af Danmarks mest værdifulde.
Tidslinjen kommer i kølvandet på første kapital af Berlingskes fortælling om verdens mest vellykkede skandale.
Siden Goldman Sachs købte sig ind i DONG Energy er værdien eksploderet, så staten i dag ejer Ørsted-aktier for 188 milliarder kroner og har tjent 14 gange mere end amerikanerne.
Den enorme værdistigning på få år forgylder ikke mindst den danske stat, der med en ejerandel på 50,1 procent sidder på Ørsted-aktier for 188 milliarder kroner og har opnået en fortjeneste mere end 14 gange højere end den kontroversielle amerikanske storbank Goldman Sachs, siden amerikanerne i 2014 fik lov at købe en anseelig luns af det daværende DONG Energy.
Sagen antændte for seks år siden en bombe i dansk politik, der kulminerede med, at et SF i total opløsning tumlede ud af Helle Thorning-Schmidts S-R-SF-regering. Det er på én og samme tid historien om det største danske erhvervseventyr og det største politiske drama i nyere tid.
Læs Berlingskes Jonas Rimer Hansens første kapitel her
DONG-salget var verdens mest vellykkede skandale
Det stærkt kontroversielle salg af DONG Energy til Goldman Sachs har været en guldrandet forretning for de danske skatteborgere. Og er samtidig en kæmpe skandale. Hvordan hænger det sammen?
Det spørgsmål stiller Berlingskes redaktør og souschef Simon Bendtsen i en klumme i dag.
En stor del af det politiske projekt for Mette Frederiksen og resten af S-ledelsen henter sin politiske legitimitet i et opgør med arven fra Thorning, fra daværende finansminister Bjarne Corydon og navnlig fra det stærkt kontroversielle salg af aktier i DONG Energy til Goldman Sachs.
Salget af aktier i DONG Energy i 2014 til blandt andet Goldman Sachs detonerede en bombe i dansk politik og splittede den daværende Thorning-regering, da SF under stor tumult væltede ud af regeringen.
Læs Berlingskes Simon Bendtsens klumme her
Coronakrisen kan rundbarbere dansk forskning med op mod en milliard
Danmark står overfor et stort fald i BNP i år. Det kan få konsekvenser for dansk forskning, når regeringen sidst i august fremlægger sit forslag til en finanslov. Statens udgifter til forskning er nemlig bundet op på udviklingen i BNP. DIs direktør har en opfordring i politikerne.
Den historiske svækkelse af dansk økonomi som følge af coronapandemien kan risikere at få alvorlige følger for dansk forskning.
Sådan lyder advarslen fra toppen af dansk erhvervsliv og forskerverdenen med adm. direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen og formanden for Rektorkollegiet, rektor på DTU Anders Bjarklev, i spidsen.Når regeringen i disse dage kæmper for at få enderne til at hænge sammen i et finanslovsudspil, vil et skrumpende bruttonationalprodukt udløse færre forskningskroner, medmindre politikerne gør noget aktivt.
Han opfordrer derfor politikerne til som minimum at fastholde det nuværende niveau for forskningsinvesteringer i Finansloven for 2021.
Læs Berlingskes Vibeke Lyngklip Svansøs artikel her
Flirten, fotos og sexbeskeder: McDonald's går rettens vej mod ekschef
Briten Steve Easterbrook var en succes som chef for fastfoodgiganten McDonald's, indtil et forhold til en medarbejder tvang ham ud i november 2019. Nu går McDonald's rettens vej efter afsløringer om flere forhold og anklager Easterbrook for at lyve og forsøge at slette beviser. Baggrunden er en større MeToo-bevægelse blandt McDonald’s-ansatte.
Efter fire års succes som chef for McDonald’s tilstod Steve Easterbrook i november 2019 at have haft et forhold til en medarbejder, og den slags må man ikke i burgergiganten. Han undskyldte pænt, erklærede sig enig med bestyrelsen i, at det var bedst at skilles ad, og fik lov at beholde en større fratrædelsespakke.
Der var ikke kun det ene forhold til en ansat. Der var flere. Og der var uartige fotos og beskeder, udvekslet via arbejdsmail og firmamobil. Men mere end det: Easterbrook løj om det. Han forsøgte at slette billeder og beskeder, og han misbrugte sin stilling til at belønne en af kvinderne med en ekstrabonus.
Det er i hvert fald, hvad McDonald’s nu hævder som begrundelse for at sagsøge sin tidligere topchef. Samtidig vil man have fratrædelsespakken på op mod 40 millioner dollar tilbage.
Læs artiklen fra Berlingskes Bibi Christensen her
Verdens tredjestørste økonomi styrtbløder
En rekordstor nedgang for Japans økonomi gør ondt værre. BNP-fald værre end under finanskrisen. Udsigterne for den kommende tid er dog væsentligt lysere, medmindre covid-19-smitten igen kommer ud af kontrol, vurderer analytiker.
I årets andet kvartal skrumpede den japanske økonomi således med 7,8 procent – det største dyk nogensinde siden statistikkens begyndelse i 1980. På årsbasis svarer BNP-faldet til et dyk på 27,8 procent. Til sammenligning lød den årlige nedgang på 17,8 procent i 2008, da finanskrisen brød ud i lys lue, skriver Reuters.
Tilbagegangen i andet kvartal skyldes især, at landets borgere blev opfordret til at holde sig hjemme så meget som muligt i store dele af april og maj. Dette har sat sig i privatforbruget, som har taget det største dyk nogensinde målt.
Del: