Godmorgen! Så er det blevet tirsdag, og mens vi blandt andet venter på en af dagens store begivenheder, Danske Banks generalforsamling, tager vi en hurtig overflyvning over dagens vigtigste erhvervsnyheder. En af dem er, at der er udsigt til, at den danske regering melder sig ud af den udskældte »sparebande« i EU og bløder op på sine budgetkrav. En anden handler om, hvorvidt vi rent faktisk kan klare regningen for coronakrisen i Danmark uden at miste velfærd.
Men vi begynder hos en af landets største bilforhandlere, som har fået ny topchef.
Tysk svigersøn overtager styringen i jysk bildynasti
Børsen kan fortælle, at det jyske bildynasti, Ejner Hessel, der er ejet af de fire brødre Bjarne, Bent, Hans Peder og Sten, får ny topchef på et tidspunkt, hvor virksomheden i lighed med hele bilbranchen er hårdt ramt af coronakrisen, efter et forrygende 2019.
Efter 36 år som topchef i virksomheden, der holder til i Brande i Midtjylland og er storforhandler af Mercedes-Benz, helliger 66-årige Bjarne Hessel sig nu bestyrelsesarbejdet og overlader roret til sin svigersøn, den 44-årige tysker Benjamin Mahr, der er gift og har to børn med Bjarne Hessels datter Louise.
»Jeg er stolt over, at Bjarne tror på mig og spurgte, om jeg ville have jobbet. Det tog jeg som en stor kompliment. Det betyder meget mere, at det er min svigerfar og ikke en eller anden headhunter, der har rekrutteret mig,« siger Benjamin Mahr til Børsen.
Benjamin Mahr er en succesrig erhvervsmand, der indtil sidste år var viceadm. direktør i industrivirksomheden Consolidated Precision Products, der fremstiller avancerede komponenter til bl.a. luftfartsindustrien. Inden da har han gjort karriere i Daimler, der ejer Mercedes-Benz.
Lækket dokument: Regeringen på vej ud af »sparebanden« – bløder op i krav til EU
Vi flytter fokus væk fra biler over til regeringen, der ifølge Børsen er klar til at foretage et markant kursskifte i slaget om EUs budget og genopretningsplanen efter coronakrisen.
Børsen har set et internt dokument, som åbner op for, at regeringen vil droppe kampen for et budget på allerhøjst 1,0 pct. af BNI forud for et EU-topmøde i næste uge, hvor EUs 27 stats- og regeringschefer skal diskutere unionens syvårige budget og EU-kommissionens forslag om en lånefinansieret genopretningspakke på 750 mia. euro.
»I det interne dokument lyder det, at Danmarks krav skal være et budget »så tæt på 1.050 mia. euro som muligt«. Det svarer fortsat til ca. samme niveau som før, men er altså ikke længere et kategorisk krav. To kilder har over for Børsen bekræftet, at regeringen er på vej til at forlade det tidligere budgetkrav,« skriver Børsen.
I sidste uge stod en række grønne topchefer med Grundfos' Mads Nipper i spidsen frem i Berlingske og opfordrede regeringen til at droppe det skrappe budgetkrav og melde Danmark ud af »sparebanden«. Sparebanden refererer til, at fire lande – Danmark, Holland, Sverige og Østrig – oprindeligt var gået sammen om kravet til EUs budget.
Regeringen skal have et forhandlingsmandat fra Folketingets Europaudvalg inden EU-topmødet, som afholdes 16. maj.
Helt nye beregninger: Vi har råd til coronakrisen, men det kræver to ting
Vi slutter herhjemme, men bliver i den økonomiske afdeling. Berlingske har med hjælp fra tænketanken Kraka kigget nærmere på, om det passer, når regeringen siger, at den store regning for coronakrisen kan håndteres, uden at det koster velfærd.
Og Kraka er enig med regeringen. Men der er et men. Det kræver nemlig, at vores arbejdsstyrke bliver ved med at vokse. Mere præcist skal arbejdsstyrken øges med 72.000 personer frem mod 2025.
Hvis det sker, har vi 28 mia. kroner at gøre godt med i det såkaldte finanspolitiske råderum. Det er dog ikke penge, vi bare kan bruge, for de 15 mia. kroner er allerede reserveret til at finansiere flere ældre. Herudover er der tre mia. kroner til stigende militærudgifter.
Dermed er der omkring 11 mia. kroner til nye tiltag. Hvis coronakrisen sætter sig varige spor i arbejdsstyrken, forsvinder halvdelen af de penge, vi kan bruge til nye tiltag, imidlertid.
De mere præcise beregninger og økonomernes kommentarer til dem, kan du læse her.
Tre ting, investorerne skal holde øje med
Seniorstrateg i Nordea, Andreas Østerheden, peger på tre ting, som investorerne skal holde øje med i dag:
Dagen i går fortsatte med en mere blandet stemning på aktiemarkederne end sidste uges entydigt positive markeder og betydelige aktiekursstigninger. Der var ikke mange nyheder til at bevæge markederne, men retningen synes fortsat opad særligt for amerikanske aktier, som havde endnu en god dag oven på en langt bedre end ventet arbejdsmarkedsrapport i fredags og fortsat god stemning omkring genåbningen af økonomierne.
Tirsdag er der ikke de store planlagte begivenheder. Men det vil være muligt at studere de endelige europæiske BNP-tal fra første kvartal, optimismen blandt de mindre selskaber (NFIB) i USA og ikke mindst jobåbninger (JOLTS). Data vil forventeligt bekræfte, at det er en dyb nedtur, men at der vil være tegn på en bund og fremgang i f.eks. NFIB-tallene, som er data fra maj måned.
Sidst men ikke mindst vil den Europæiske Centralbanks Olli Rehn tale. Markedet vil som i går under Lagardes tale søge efter detaljer om ECBs hjælpepakker, men det forventes ikke, at der kommer noget nyt på den front.
Det sker på markederne
Indeks & udvikling i procent.
Aktier USA lukkekurser mandag
Dow Jones +1,70 pct.
S&P 500 +1,50 pct.
Nasdaq +1,13 pct.
Aktier Asien indeks mandag kl. 05.35
Japan Nikkei -0,8 pct.
Hongkong Hang Seng +1,3 pct.
Kina CSI +0,6 pct.
