Businessoverblik: Linak-ejer »skulle hænge halvvejs i et træ«, hvis staten skulle være medejer af hans virksomhed

Her er de vigtigste businessnyheder, du bør kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og kontrollerer aktiekurserne, før du står op, så du fra morgenstunden kun behøver at læse én artikel for at være opdateret.

Bent Jensen, ejer og topchef i industrivirksomheden Linak, takker her ved en tidligere lejlighed Dronningen for sit ridderkors. Til gengæld afviser han i skarpe vendinger at have staten med som medejer i sin milliardvirksomhed. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Godmorgen!

Så er det blevet torsdag, og weekenden – og for manges vedkommende sommerferien står for døren. Vi skal en tur til Sønderjylland, hvor Linaks markante ejer og topchef, Bent Jensen, siger sin uforbeholdne mening om regeringens krisefond, som han bestemt ikke er tilhænger af. I København finder vi en hoteldirektør, der heller ikke er imponeret af regeringens hjælpepakker. Men alt handler ikke om krisen. Vi skal også se på, hvor mange job aftalen om to gigantiske energiøer og en stor havvindmøllepark vil kaste af sig, og det er ikke så få.

Men vi begynder med endnu et indspark i debatten om, hvorvidt der skal betales topskat af de tre ugers indefrosne feriepenge, som politikerne vil udbetale til efteråret.

1. Fagbevægelsen: Topskat på feriepenge vil være løftebrud

Over for Finans fastslår formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, at det vil være løftebrud, hvis de tre ugers indefrosne feriepenge, som skal udbetales ekstraordinært til efteråret, beskattes med mere end 38 procent.

»De 38 procent var en forudsætning for, at vi overhovedet gik med til at indefryse pengene, så jeg forstår slet ikke diskussionen eller kravet fra nogle om midlertidigt at hæve topskattegrænsen. Jeg har da en klar forventning om, at de 38 procent fortsat gælder i denne situation,« siger hun til Finans.

Da den nye ferielov, som betyder, at danskerne i år optjener feriepenge for fem ekstra uger, skulle vedtages, skete det efter et omfattende forarbejde, hvor fagbevægelsen og arbejdsgiverne sad med ved bordet i det såkaldte ferielovsudvalg.

I den betænkning, udvalget barslede med, blev der taget højde for, hvordan feriepenge skulle beskattes, hvis de blev udbetalt før tid, for eksempel hvis en virksomhed gik konkurs, og Lønmodtagernes Garantifond skulle dække pengene. Heraf fremgår det ifølge Finans, at staten i så fald skulle opkræve en afgift på 38 procent baseret på beskatningen i en gennemsnitskommune, så det blev ens for alle, og det er den sats, Lizette Risgaard mener, at man må holde fast ved.

2. Nyt gigantisk havvind-eventyr kræver 85.000 nye job, men er det overhovedet realistisk?

Der er udsigt til en regulær jobfest i kølvandet på opførelsen af verdens første og gigantiske energiøer i Nordsøen og ved Bornholm samt en ny havvindmøllepark ved Hesselø, som et bredt flertal i af Folketingets medlemmer er blevet enige om at opføre.

Det skriver Berlingske på baggrund af en analyse, som Danske Rederier, Dansk Energi og Wind Denmark har fået lavet af konsulenthuset QBIS.

Samlet betyder det, at dansk havvind skal udbygges med seks gigawatts kapacitet i 2030. Og det vil betyde intet mindre end 85.000 nye job over de næste 25 år – eller mere korrekt årsværk. Heraf vil de omkring 47.000 årsværk opstå omkring opførelsen af havvindmøllerne, viser beregninger, som QBIS har foretaget.

Men flere lufter bekymring for, om Danmark har ledige hænder nok, når man også tager i betragtning, at den grønne omstilling omfatter en række andre, arbejdskraftkrævende tiltag, og at andre lande også har ambitioner på området.

»Vi skal huske, at englænderne har lige så ambitiøse planer med deres vindindustri, så det er ikke sådan, at vi bare kan gå et andet sted hen og søge arbejdskraft. Der har vi en opgave som samfund,« siger Peter Lytzen, der er topchef i rederiet Esvagt, som servicerer havvindmøller, til Berlingske.

Få Business-overblikket – hver dag


Du er i gang med at læse morgenposten fra Berlingske Business. Her får du dagligt det fulde overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du få overblikket direkte i din indbakke – hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver morgen inden klokken 09.00 sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan i visse tilfælde blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

3. Linak-ejer »skulle hænge halvvejs i et træ«, hvis staten skulle være medejer af hans virksomhed

Ejeren af den sønderjyske industrivirksomhed Linak, Bent Jensen, har ikke meget tilovers for den hjælpefond, der skal kunne gå ind og redde kriseramte virksomheder ved at overtage ejerandele. Det fremgår af et længere interview med Finans.

»Jeg skulle ikke have staten ind i min virksomhed. Det ville jeg ikke turde. Jeg skulle hænge halvvejs i et træ, hvis jeg skulle have dem ind som ejer,« siger Bent Jensen til Finans.

Bent Jensen er 69 år, og virksomheden står over for at skulle finde hans afløser. Men det er ikke nemt, fremgår det også af interviewet i Finans.

Hans døtre kommer ikke til at tage over, og han har forsøgt at finde en ekstern afløser, men det blev droppet, fordi det ikke »kom til at fungere«. Nu leder Bent Jensen efter en intern kandidat til virksomheden, der er blevet et milliardforetagende på at producere hospitalssenge og hæve-sænke-borde.

4. Hotelejer har ventet på kompensation i 69 dage: Føler sig »en smule til grin«

Ifølge Børsen var hotelejer Søren Kaas, der driver hotellerne Saga og Ansgar i København, hurtig til at søge om kompensation for faste udgifter, da regeringen åbnede for muligheden i april i år. Ansøgningen blev sendt 16. april, men i dag – 69 dage senere, har Søren Kaas stadig ikke fået svar på sin ansøgning på godt to mio. kr.

»Jeg føler mig en lille smule til grin. Politikerne står og lover at holde hånden under erhvervslivet, og så kan vi se, at man her, to måneder senere, stadig ikke har udbetalt pengene, og at der generelt ikke er udbetalt ret meget,« siger Søren Kaas, der har drevet hotel i 30 år, til Børsen.

Tre ting, investorerne skal holde øje med

Seniorstrateg i Nordea Andreas Østerheden peger på tre ting, som investorerne skal holde øje med i dag:

  • Markederne tumlede ned i går med omtrent to procent globalt. Bekymringen er fortsat den smittespredning, vi ser i mange amerikanske stater, og den risiko det udgør for genåbningen af økonomien. Det er noget, som investorerne vil have øje på i løbet af i dag. Et andet fokus fra investorerne vil være den fortsatte udenrigspolitiske boksekamp mellem den amerikanske administration, EU og ikke mindst Kina. Markederne synes at mangle en katalysator for enten at tage næste skridt højere eller lavere, og højst sandsynligt vil vi opleve en periode med sidelæns handel og store udsving over sommeren. Om det er de positive nyheder, der kommer til at dominere på den helt korte bane, eller de negative, er meget usikkert, og derfor er vi fortsat neutrale aktier mod obligationer. Men ikke desto mindre forventer vi positive aktieafkast i løbet af de kommende 12 måneder.
  • Torsdag bliver en travl dag på nøgletalsfronten i USA. Vi får ordrer for varige forbrugsgoder og prisudviklingen samt tal for privatforbruget i første kvartal. Førstnævnte ventes at stige kraftigt i forhold til april, da økonomien i maj åbnede mere. Det er en vigtig indikator for den fremadrettede investeringsaktivitet. Vi forventer dog generelt, at investeringsaktiviteten vil være afdæmpet i en periode med høj økonomisk usikkerhed og kraftigt faldende indtjening. Der vil dog være mere potentiale i nogle sektorer, som for eksempel IT-sektoren, end i andre sektorer.
  • Skal vi se lidt på vores egen andedam, så får vi i Danmark tal for detailsalget i maj, som vil give os et håndfast bevis på, hvordan coronakrisen påvirkede vores indkøbsmønstre og -lyst under nedlukningen af samfundet. Og hos vores tyske nabo får vi tal for forbrugertilliden. Der ventes en bedring af tallet efter forrige måneds meget dystre tal.

Det sker på markederne

Indeks og udvikling i procent.

Aktier USA lukkekurser onsdag

Dow Jones -2,7 procent
S&P 500 -2,6 procent
Nasdaq -2,2 procent

Aktier Asien indeks torsdag kl. 05:35

Japan Nikkei -1,3 procent
Hongkong Hang Seng -0,5 procent
Kina CSI +0,4 procent