Businessoverblik: Arnold Busck har fået statsstøtte trods konkurs

Her er de vigtigste businessnyheder, du bør kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og kontrollerer aktiekurserne, før du står op, så du fra morgenstunden kun behøver at læse én artikel for at være opdateret.

Arnold Busck har fået statsstøtte trods konkurs. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen

Godmorgen og velkommen til dagens overblik over de vigtigste erhvervsnyheder denne fredag morgen efter en fridag for mange Kristi himmelfartsdag.

Vi skal blandt andet forbi historien om, hvor meget danske banker har udlånt til virksomhederne under krisen, og høre om udsigt til flere ledige og sløje økonomiske tal herhjemme trods den begyndende genåbning.

Men først skal det handle om boghandlerkæden Arnold Busck.

Ar­nold Busck får stats­støt­te ef­ter kon­kurs

Boghandlerkæden Arnold Busck har fået godkendt en lønkompensation på næsten 6 mio. kr. af staten, viser en opgørelse over tildelte støttekroner, som Børsen har fået aktindsigt i hos Erhvervsstyrelsen.

Da boghandlerkæden Arnold Busck gik konkurs sidst i april, forlød det, at selskabet godt nok havde søgt om, men ikke nået at få støtte i de statslige hjælpepakker. Når pengene alligevel er blevet udbetalt, skyldes det, at der i støtteordningerne ikke er indskrevet et krav om, at modtagerne af støtte skal være et selskab i normal drift.

Kuratorer kritiserer, at konkursramte selskaber både kan få del i statslige hjælpepakker til lønkompensation og få dækket faste omkostninger.

Partner i Horten Advokatpartnerselskab Nicolai Dyhr ser for sig, at det vil afføde kritik, når konkursramte selskaber søger støtte.

»Man kan jo sige, at det er frastødende at søge staten om midler til et selskab, som man ved er på vej direkte i en konkurs. Hvorfor skal man så malke staten for et tilskud? Så meget desto mere kan det fremstå frastødende, at en kurator bagefter skal forsøge at »malke« staten for støttemidler, når virksomheden er i konkurs. Det er jo ikke formålet med de vedtagne støttepakker at hjælpe konkursramte selskaber,« skriver han i et mailsvar.

Danske banker har lånt 103 mia. til coronapressede brancher

Danske pengeinstitutter har udlånt 103 mia. kr. til brancherne handel, hoteller og restauranter, skriver Finans. Indtil videre er der få misligholdte lån i danske banker, men det kan coronakrisen ændre på.

Nedlukningen af samfundet, forsamlingsforbud og indrejseforbud har ifølge tilsynet forværret situationen drastisk – særligt for virksomheder inden for handel, hoteller og restauranter.

»De pengeinstitutter, der er mest eksponeret over for disse brancher, må forventes at få betydelige tab,« konstaterer Finanstilsynet i en analyse af de danske bankers økonomiske sundhedstilstand.

Her fremgår det også, at danske pengeinstitutter har udlånt 103 mia. kr. til brancherne handel, hoteller og restauranter.

Det er ellers indtil nu særligt udlån til landbrug, der har været misligholdt i de danske banker.

»Det har hidtil været svært for pengeinstitutterne at vende denne tendens, og NPL-lån (non-performing lån eller på dansk misligholdte lån, red.) til landbruget har i store træk været upåvirket af de gode konjunkturer,« skriver Finanstilsynet i sin analyse.

Dog fastslår tilsynsmyndigheden, at andelen af dårlige lån til landbruget er faldet fra 25 pct. i 2018 til 22 pct. i 2019. Og i det hele taget er andelen af misligholdte lån i de danske banker faldet støt de seneste fem år.

Flere ledige og lavere vækst trods genåbning

Der er udsigt til nye, voldsomme stigninger i ledigheden, lyder det fra fagforeningen 3F, mens Danmarks Statistik forudser et andet kvartal med »betydelig negativ vækst«.

Dermed fortsætter coronakrisen med at udvikle sig, selv om den danske økonomi nu gradvist åbner, skriver Berlingske.

Bruttoledigheden oplevede fra februar til marts den største stigning siden 2015, men 3Fs beregninger viser, at der kan ventes en uhørt stor stigning i den samlede ledighed i april på helt op til 32.000 personer.

»Hvis man skal fremhæve noget positivt, så ser det ud til fra de foreløbige ledighedstal, at stigningen ser ud til at være bremset i maj. Vi forventer fortsat, at arbejdsløsheden vil tikke i vejret men slet ikke så voldsomt som i april. En egentlig vending kan vi ikke få øje på endnu,« siger Jesper Grunnet-Lauridsen, der er arbejdsmarkedsøkonom i 3F.

Der er dog også lyspunkter:

»Samlet set har en blid nedlukning og omfattende hjælpepakker bragt dansk økonomi helskindet gennem en svær periode,« skriver Berlingskes økonomiske redaktør, Ulrik Bie.

Arbejdsløsheden i USA fortsætter lodret opad

Arbejdsløsheden i USA fortsætter med at vokse hastigt. Endnu 2,4 millioner amerikanere har sidste uge meldt sig ledige. Det bringer det samlede antal arbejdsløse op på 38,6 millioner, siden lukningen af landet begyndte for ni uger siden.

Det skriver den britiske finansavis Financial Times.

USA er verdens største økonomi, og de dårlige tal lægger ekstra pres på den amerikanske centralbank, den amerikanske kongres og regeringen under Donald Trump for at få sat yderligere finansielle og skattemæssige hjælpepakker i gang, nu hvor krisen trækker ud.

Arbejdsløsheden er nu oppe på 14,7 procent, og økonomer forventer, at maj vil betyde endnu en stigning.

Mange håber på, at antallet af afskedigelser snart vil toppe, eftersom økonomierne gradvist genåbner, så mange hjemsendte kan komme tilbage på arbejde. Til gengæld vokser bekymringerne for, at mange midlertidige nedskæringer ender med at blive permanente.

Markederne i dag

Det danske aktiemarked er lukket i dag fredag, men rundt om i verden er børserne åbne.

USA – lukkekurser torsdag:

  • Dow Jones -0,41 pct.
  • S&P 500 -0,78 pct.
  • Nasdaq -0,97

Asien – indeks fredag kl. 06.30:

  • Japan Nikkei -0,69 pct.
  • Hongkong Hang Seng -4,61 pct.
  • Kina CSI -1,31 pct.