God eftermiddag og velkommen til tirsdagens Business-update her på Berlingske. Vi har været nyhedsbilledet rundt for at give dig et hurtigt overblik over og opdatering på de vigtigste historier i erhvervslivet.
Mens krigen i Ukraine nu får flere storbanker til at skære Rusland ud af deres porteføljer, er den danske ølgigant Carlsberg afventende i forhold til, hvad der skal ske med de russiske aktiviteter. Samtidig tiltrækker flere danske virksomheder sig i disse dage ekstra opmærksomhed, da de har russiske oligarker i ejerkredsen.
Danske Bank og Nordea ekskluderer russiske investeringer
Putins invasion af Ukraine får nu både Danske Bank og Nordeas investeringsafdelinger til at trække sig endegyldigt fra Rusland og ekskludere russiske aktiver.
I et opslag på Linkedin skriver Carsten Egeriis, adm. direktør i Danske Bank, at Danske Invest nu skal i gang med at afvikle eksponeringen mod Rusland.
»Den russiske invasion går imod alt, hvad Danske Bank står for. Som bank og en del af det globale finansielle system har vi en nøglerolle at spille i at sikre, at de sanktioner, Rusland pålægges, bliver implementeret rettidigt og hensigtsmæssigt,« skriver han og oplyser, at Danske Bank de seneste dage har arbejdet døgnet rundt på at implementere alle sanktioner.
Samtidig understreger han, at Danske Bank ingen fysisk tilstedeværelse har i Rusland.
»Vi har ikke russiske aktiver i bankens statskasse og vil ikke erhverve eller investere i sådanne aktiver,« skriver Carsten Egeriis.
Også Nordea Asset Management har i nogen tid arbejdet på at nedbringe eksponeringen mod Rusland. Og man »vil i overensstemmelse med den nye beslutning om at ekskludere russiske investeringer fortsætte med at reducere eksponeringen yderligere i det omfang, det er muligt«, hedder det i en skriftlig kommentar fra Nordea til Børsen.
Det er dog i praksis ikke muligt at sælge alt, hvad man har, i øjeblikket. Det skyldes dels, at de russiske markeder er lukket, dels at den russiske centralbank har blokeret udenlandske investorers frasalg af russiske værdipapirer som en form for modsanktion.
Carlsbergs kommende formand afventer udviklingen i Ukraine
Krigen i Ukraine har stillet Carlsberg i et dilemma. For skal den danske bryggerigigant, der har en milliardomsætning i Ukraine og Rusland, gå samme vej som virksomheder som britiske BP og afhænde sine aktiver i Rusland, eller skal man slå koldt vand i blodet og vente?
Henrik Poulsen, som er Carlsbergs kommende bestyrelsesformand, mener, at man skal se se tiden an, før den slags beslutninger kan tages, skriver Børsen.
»Det er vigtigt, at man navigerer i situationen, søger noget sigtbarhed og til en start holder fokus på medarbejdernes sikkerhed og gør hvad man kan for at hjælpe medarbejderne i Ukraine, som er et relativt stort marked for Carlsberg og med mange medarbejdere,« siger Henrik Poulsen til Børsen.
Carlsberg har omfattende aktiviteter i både Ukraine og Rusland, som målt på volumen er bryggeriets største enkeltmarked. Og krigen har allerede medført en lukning af de tre bryggerier i Ukraine, hvor Carlsberg sammenlagt har har 1.350 ansatte.
Ifølge Henrik Poulsen, som i dag er næstformand i Carlsbergs bestyrelse, har man som virksomhed brug for at vide, hvad slutspillet er, inden man for alvor kan forholde sig til effekterne. Og det kan tage noget tid, forklarer han til Børsen.
Danske virksomheder ejet af russiske oligarker bliver sat under kritisk lys
Flere danske virksomheder tiltrækker sig i disse dage negativ opmærksomhed på gund af deres russiske forbindelser. En af dem er NLMK Dansteel i Frederiksværk. Milliardvirksomheden er ikke bare Danmarks eneste stålvalseværk, den er også en del af en koncern ejet af stålmagnaten Vladimir Lisin - én af Ruslands rigeste, skriver Finans.
NLMK Dansteel har ikke mulighed for at stille op til interview, men fortæller i en skriftlig udtalelse, at den har et øje på krigen i Ukraine og konsekvenserne af den.
»Vi følger situationen tæt og er fortsat forpligtede til at holde gang i vores nuværende forretning. Vores nuværende lager af nødvendigt produktionsmateriale er betydeligt og gør, at vi kan fortsætte med vores industrielle aktiviteter. Vi har udviklet og justerer løbende vores beredskabsplaner, så vi kan sikre vores forretningsmæssige aktiviteter, som situationen skrider frem,« lyder det i en udtalelse fra NLMK Dansteel A/S, som i 2020 omsatte for 2,3 milliarder kroner og beskæftigede over 400 ansatte.
Vladimir Lisin kom i 2018 på de amerikanske myndigheders såkaldte »Putin«-liste med over 200 prominente russere - oligarker og politiske figurer, der havde tætte tråde til Kreml. Han optræder dog ikke på nuværende tidspunkt på de nye sanktionslister.
Det gør til gengæld den russiske oligark Mikhael Fridman, som ejer den danske it-distributør EET og i mange år har hørt til Vladimir Putins inderkreds, skriver InsideBusiness.
EET, der er en af Europas førende distributører af it-udstyr, blev kort før jul solgt til kapitalfonden Pamplona, der har Mikhael Fridman som medstifter og hovedaktionær. Handlen gav blandt andet på grund af Fridmans tætte forbindelser til Putin anledning til en del undren herhjemme, da andre bydere som danske Axcel også stod på spring for at overtage EET.
Nu bliver Fridmans ejerskab igen sat under kritisk lys, da Putins invasion i Ukraine har fået politikere til at opfordre til boykot af Ruslandske virksomheder og varer. Mandag blev Fridman sat på EUs sanktionsliste, der blandt andet betyder, at EET-ejeren får indrejseforbud og får fastfrosset sine eventuelle værdier i EU-landene.
Trods det fortsætter tunge aktører som Bruun & Hjejle, EY og Dades samarbejdet med EET, skriver InsideBusiness.
Her er fem skarpe bud på historier fra journalister på Berlingske Business:
1. Krypto er det nye guld – og redningen for den russiske lokalbefolkning
Bitcoins værdi er på sit højeste i mere end et år. Krigen i Ukraine har presset russere og ukrainere ind på kryptomarkedet. Direktør i kryptofond mener, at det er det mest fornuftige, fordi deres formuer er ved at fordufte.
Læs journalist Katrine Mengels historie her.
2. »Grundprincippet for mig må være, at man tager mennesker ind for deres dygtighed«
Marika Fredriksson drog over Øresund for at redde et sønderbombet Vestas. Lovede at give vindmøllekæmpen fem år af sit liv, men endte med næsten det dobbelte. Mandag trak hun sig med kursen sat mod Mærsks bestyrelse. Berlingske har mødt svenskeren til en snak om dansk erhvervsliv, benhårde prioriteringer og et ekstremt liv.
Læs hele journalist Jonas Rimers interview her.
3. Microsoft sender skrappe hackere til Ukraines cyberforsvar
I timerne op til den russiske invasion opdagede den amerikanske softwaregigant Microsofts eksperter noget, der fik alarmklokkerne til at bimle – og de rykkede i et tempo, der aldrig er set før.
Læs journalist Thomas Breinstrups artikel her.
4. Mærsk stopper transport til Rusland
Mærsk indstiller næsten al transport til Rusland på grund af krigen i Ukraine. Beslutningen er endnu et alvorligt slag mod russernes muligheder for at handle med resten af verden, fordi det danske rederi står for omkring 20 procent af den globale varetransport på havet.
Læs artiklen fra Lasse Friis og Jonathan Lundgren Larsen her.
5. Mads Nipper lærte det på den hårde måde – dommen er hård over de virksomheder, som svigter
Ukraine-krisen er en konflikt af en skala og rækkevidde, som betyder, at man ikke kan nøjes med kun at spille erhvervsliv, når man mødes med de vanskelige valg, som en krig i Europa og en potentiel trussel mod Danmarks fred og sikkerhed indebærer. Dommen over virksomheder, som ikke forstår det, vil være hård.
Læs erhvervsredaktør Thomas Bernt Henriksens kommentar her.
