Business-Update: Overvismanden: »Vi er nødt til at acceptere, at nogle virksomheder vil gå ned«

Berlingskes businessredaktion guider dig til de vigtigste nyheder om økonomi og virksomheder på denne fredag.

Overvismand Carl-Johan Dalgaard mener, at man bør lade nogle virksomheder gå konkurs, hvis de ikke kan klare sig selv i coronakrisen. Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Godeftermiddag og velkommen til dagens overblik over de vigtigste erhvervsnyheder op til weekenden.

Vi lægger ud med historien fra Finans.dk, hvor overvismand Carl-Johan Dalgaard udtrykker, at han ikke er fan af alt for meget statsstøtte trods coronakrisen.

Han mener, at brancher, der stadig er ramt af forbud – som for eksempel natklubber – har ret til at få hjælp af staten. Resten skal lære at klare sig selv i coronakrisen, selv om det kan koste nogle virksomheder livet.

»Støtten bør ikke fastholdes alle de steder, hvor der ikke er forbud, heller ikke hvis nye regler eller begrænsninger giver forhøjede omkostninger,« siger Carl-Johan Dalgaard, der til daglig er professor i økonomi på Københavns Universitet.

Erhvervsministeren har fredag præsenteret en række mindre tiltag, der skal stå i stedet for de første store hjælpepakker.

Læs hele historien her.

Re­stau­rant Flam­men i krise: Over­skud dyk­ker for tred­je år i streg

Efter flere års markant vækst med rekordresultater og tocifrede millionudbytter til ejerne fortsætter overskuddet med at falde frit for den sønderjyske buffetkæde Restaurant Flammen, der er ejet af Rosenfeldt Sunddal-familien. Det skriver Børsen.

Den familieejede virksomhed, der er en direkte rival til Jensens Bøfhus og sælger kød ad libitum, kommer ud af 2019 med et overskud før skat på 1,1 millioner kroner mod 3,2 milioner kroner året før. Samtidig står omsætningen stille og lander på 203 millioner kroner mod 206 millioner kroner året før.

Det oplyser Restaurant Flammen til Børsen, men kæden har endnu ikke offentliggjort selve regnskabet.

Dermed dykker overskuddet før skat nu for tredje år i træk og er faldet med over 97 procent, siden Restaurant Flammen i 2016 tjente rekordhøje 41,8 millioner kroner før skat.

Læs Børsens historie om Flammen her.

Norwe­gi­an-ak­tien nærmer sig 1 krone i vær­di ef­ter blodrødt regn­skab

1,15 kroner. Så meget koster en aktie i det norske flyselskab Norwegian ved middagstid fredag.

Siden børshandlen blev sat i gang i dag, er aktien faldet med 7,54 procent, skriver Børsen. Norwegian landede regnskab for årets første seks måneder, og det viste absolutte gysertal for investorerne. Selskabet har tabt 3,8 milliarder kroner i første halvår af et coronaramt 2020.

Alene i år har selskabet tabt næsten 97 procent af dets værdi, og har man købt aktier for en værdi af 100.000 kr. i selskabet i 2016 og holdt dem indtil dags dato, vil der kun være en plovmand tilbage.

Da Norwegian-regnskabet i morges blev lagt for dagen, indebar det et tab på 3,8 milliarder kroner og en besked til investorerne om, at i begyndelsen af 2021 vil pengekassen være tom, hvis tingene fortsætter med at se ud, som de gør for selskabet i øjeblikket.

Læs historien her.

Her får du fem skarpe bud på historier fra Berlingske Business' egne skribenter:

Kendt skatteadvokat i »intenst samarbejde« med finanskrise-spekulant

Fire partnere og advokater fra det århusianske advokatfirma TVC, der har en af landets største skatteafdelinger, har i flere år samarbejdet med et kritiseret netværk af ejendomsspekulanter, som trækker tråde til finanskrisen. Det viser en omfattende kortlægning.

De fire advokatpartners ejendomsselskaber betaler en af netværkets og finanskrisens hovedpersoner Kenneth Schwartz Thomsen som konsulent. Han var ejendomsspekulant, og hans lån i Roskilde Bank på godt 900 millioner kroner var en af årsagerne til, at banken kollapsede i sommeren 2008. Herfra begyndte finanskrisen at buldre i Danmark.

Kenneth Schwartz Thomsen fungerer i dag som honorarbetalt konsulent for de fire advokaters fælles ejendomsselskaber, hvor han blandt andet udpeger ejendomme, som partnerne køber og investerer i. Han ejer ikke selv andele i partnernes selskaber.

Det er særligt bestyrelsesformanden i TVC, Torben Bagge, der har forbindelser til netværkets selskaber.

Læs hele afsløringen fra Julie Schneider og Ida Nyegård Espersen her.

Ny analyse om bankernes største frygt: »Hvis det her går galt, så går det rigtigt galt«

Forestil dig et samfund, hvor det ikke er muligt at betale for dine varer på nettet eller i supermarkedet. Hvor netbank, NemID og MobilePay er nede. Hvor der står et rundt nul på din bankkonto, og hvor ingen længere aner, hvem der ejer hvilke aktier.

Truslen fra cyberkriminalitet er »meget høj« og er også finansielle virksomheders største frygt. Allerede for år tilbage tog Nationalbanken sammen med den finansielle sektor initiativ til at oprette Finansielt Sektorforum for Operationel Robusthed (FSOR) med det formål at øge modstandsdygtigheden over for blandt andet cyberangreb.

Fredag har FSOR offentliggjort en ny analyse, som afslører, hvordan den danske finanssektor samarbejder for at forebygge og håndtere for eksempel cyberrisici, så man kan blive inspireret af den model i andre sektorer og i andre lande.

»Den fælles cybertrussel gør, at det eneste rigtige svar er at arbejde sammen og dele viden,« siger Karsten Biltoft, vicedirektør i Nationalbanken og formand for FSOR.

Læs hele Søren Martin Olsens historie her.

Radikale siger nej tak til højere aktieskat: »Det ligner en rigtig dårlig idé«

Står det til de Radikale, bliver det ikke danske aktionærer, der skal betale for en tidlig pension til Arne.

Som en del af finansieringen af retten til tidlig pension vil Socialdemokratiet hæve aktieskatten fra 42 til 45 procent. Den tanke er de Radikale meget afvisende overfor. Det er bestemt ikke tidspunktet at hæve aktieskatten, når landet befinder sig midt i en økonomisk krise og vil have virksomhederne til at øge investeringerne i den grønne omstilling.

Sådan lyder det fra de Radikales næstformand og finanspolitiske ordfører, Sofie Carsten Nielsen. Kommentaren falder op til, at regeringen på mandag præsenterer sit forslag til finanslov for 2021. Et forslag til finanslov, der vil indeholde en tidligere pension til Arne, som er prissat til at koste tre milliarder kroner, og som regeringen vil finansiere via en særskat på bankerne og den højere aktieskat.

Læs Frederik M. Juels artikel her.

Fyringsbølge vil ramme københavnske hoteller: »Det er blevet en kamp for overlevelse«

Det står rigtig skidt til for hovedstadens oplevelsesindustri, der er blevet lagt ned af det verdensomspændende udbrud af coronavirus.

Den københavnske turistbranche har i løbet af sommeren især været hårdt ramt af den såkaldte seksdagesregel, der har pålagt visse udenlandske turister at booke minimum seks hotelovernatninger, hvis de ville besøge den danske hovedstad. Den omstridte regel blev taget af bordet tidligere i denne måned, men menes at have påført industrien enorme tab.

En analyse fra hotellernes brancheorganisation, Horesta, peger på, at massive indtægtstab blandt de københavnske hoteller vil resultere i omfattende fyringsrunder.

Thomas Mikkel Mortensen har skrevet historien, som du kan læse her.

Nu kan du få fast rente og afdragsfrihed i 30 år

Danske Banks realkreditselskab, Realkredit Danmark, lancerer nu lån med fast rente og mulighed for afdragsfrihed i lånets 30-årige løbetid.

Der er tale om en ny version af lånetypen FlexLife.

Det betyder, at boligejere kan optage realkreditlån til en fast rente på lige nu én procent og afdragsfrihed i 30 år.

Læs Povl Dengsøes historie her.