Business-update: Nu buldrer jobmarkedet derudad – men det går langtfra lige godt alle steder
Berlingskes businessredaktion guider dig til de vigtigste nyheder om økonomi og virksomheder på denne torsdag.
God eftermiddag og velkommen til torsdagens overblik over de vigtigste erhvervsnyheder.
Vi begynder med en god nyhed fra jobmarkedet. Finans skriver, at antallet af nyopslåede stillinger stort set er tilbage på niveau med tiden, før coronakrisen ramte i marts. Den positive melding dæmper økonomernes frygt for, at massefyringer i forbindelse med udløb af lønkompensationsordningen i næste uge vil sende genopretningen af landets økonomi i grøften.
»Efterspørgslen efter arbejdskraft er tæt på at være tilbage på niveauet før krisen. Der er job at søge,« siger Kaare Danielsen, direktør i Jobindex, landets største jobportal.
De positive tal gælder for næsten alle brancher – rejsebranchen er en undtagelse. Kaare Danielsen forventer dog, at de fleste af dem, der nu bliver afskediget i rejsebranchen, vil have job inden nytår.
Anden runde af coronavirus rammer
Coronavirus fortsætter med at plage verden, og nu ventes anden runde af epidemien i Europa. Dette vil gå hårdt ud over økonomien, og derfor vil OECDs værste forudsigelse fra juni formentlig desværre gå i opfyldelse. Det skriver Børsen.
Det er den danske vicegeneralsekretær I OECD Ulrik Vestergaard, der kommer med det triste budskab. Han fremhæver, at 34 af 57 europæiske lande står med et øget smittetal. Det betyder, at anden runde af epidemien har ramt Europa, og at dette er meget alvorligt.
OECD forventer på den baggrund et fald i den globale BNP på 7,6 pct. i år. Ulrik Vestergaard påpeger, at med undtagelse af 2009 har vi ikke oplevet en negativ vækst i den globale økonomi siden 2009. Det vidner om, hvor alvorligt det er, forklarer han.
OECD kom i juni med ny prognose for den globale økonomi med to mulige udfald for i år. Det mindst dårlige var et med en negativ vækst på seks pct. Det andet udfald var værre, og det er dette, som OECD nu mener vil blive en realitet.
Danskerne samler penge til huse
Danskernes bankbøger bugner af penge og er tæt på at runde ny milepæl. Mere præcist er danskernes indlån i bankerne vokset med ni mia. kr. i juli, og er derved kommet op på 997 mia. kr. Det viser tal fra Danmarks Nationalbank. Det voksende indlån kommer efter et fald i juni på 10,5 mia. kr.
Seniorøkonom i Dansk Erhverv Kristian Skriver bemærker, at danskernes indestående i bankerne snart runder milepælen på én billion kroner – altså 1.000 mia. kr.
»Danskerne er nu snublende tæt på at have en billion kroner stående i banken. Det kan komme til gavn nu, hvor fremgangen i den private økonomi går i et lavere gear end tidligere på grund af coronakrisen. Nu kan danskerne i stedet trække lidt på den store opsparing, der står i banken. Det kan sikre, at vi ikke kommer til at se et markant fald i det private forbrug, som vi oplevede i årene efter finanskrisen,« siger Kristian Skriver.
Fem skarpe bud på historier skrevet af Berlingske Business' journalister:
1. Nyt tilbud til de danske boligejere
En procent i fast rente og afdragsfrihed i 30 år. Sådan lyder det seneste tilbud til boligejere, som dog skal have en ganske solid privatøkonomi for at kunne opnå den nye lånetype, der nu kommer på markedet.
Du kan læse om den nye lånetypes fordele og ulemper her.
2. Danskerne skal have klar besked om pension
Skal nyfødte arbejde, til de er 80 år? Vores pensionsalder stiger, fordi vi lever stadig længere. Nu skal ny pensionskommission se på, om vi kan stoppe stigningen i pensionsalderen efter 2040. Pensionsselskaber opfordrer til større fleksibilitet.
3. Hvor bliver medarbejderne mest nedslidt?
Bankerne er blevet udpeget til at betale halvdelen af regeringens pensionsudspil, der skal sikre en tidligere tilbagetrækning til Arne. Men det er helt andre brancher, som nedslider flest. Ifølge tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er det bygge- og anlægsbranchen samt fremstillingsvirksomheder som for eksempel slagterier, der nedslider flest.
4. Topchefens bud på grøn eksport
Grundfos' topchef, Mads Nipper, der er formand for et af regeringens klimapartnerskaber, har udtænkt en plan, der kan fordoble dansk eksport af klimavenlig teknologi frem mod 2030 og gøre mangefold mere gavn for klimaet end det danske 70-procentsmål. Ét forhold ved regeringens politik bekymrer ham imidlertid.
5. Brasiliansk bestikkelsessag vokser
En tidligere topdirektør hos Mærsk i Brasilien bliver af den føderale brasilianske anklagemyndighed beskyldt for ulovligt at have stukket omkring ni millioner kroner i lommen. Ifølge brasiliansk politi skulle Mærsk-direktøren have bestukket sig til en række lukrative kontrakter med oliekæmpen Petrobras.
Del:
