God eftermiddag og velkommen til ugens første business-update, som giver overblik over de vigtigste erhvervsnyheder lige nu, så du kan gå velinformeret og opdateret ind i en ny uge.
Vi begynder med historien om, at værdien af grunden fylder langt mere end værdien af boligen, når skatteregningen skal betales. Det skriver Finans.dk i dag.
Grundskyld er en guldgrube for kommunerne. 30,6 milliarder kroner løb der sidste år ind på kommunernes konto for grundskyld og dækningsafgifter. Staten tjente blot 14,8 milliarder kroner på ejendomsværdiskatten.
Dækningsafgift rammer erhvervsejendomme, mens alle boligejere betaler grundskyld. Begge beregnes efter grundværdien.
Grundskylden har dermed større betydning for boligejerne og er lidt af en joker i forbindelse med det nye boligskattesystem. I denne uge blev ejendomsvurderingerne, der danner grundlag for reformen udskudt et år på grund af fortsatte IT-udfordringer.
Tyskland lukker kassen for danske virksomheder
Mindst 27 danske virksomheder har fået nej til lønkompensation i Tyskland under coronakrisen. Det er i strid med EU-retten, mener deres advokat. Det skriver Børsen i dag.
De har satset på eksport til Tyskland, og da coronakrisen ramte, forsøgte de at holde på deres ansatte. Men nu står mindst 27 mindre danske virksomheder hver især med en regning, der er blevet større, end de håbede og forventede.
Virksomhederne har ansatte på tyske vilkår og betaler tysk social sikring. Men de har ikke et fast tysk kontor eller arbejdssted, fordi deres ansatte for eksempel er kørende sælgere eller projektledere. Og med den begrundelse har de fået afslag på deres ansøgninger om den såkaldte »Kurzarbeitergeld« – et fast og etableret tysk system for kortvarig lønkompensation, som er blevet udvidet under coronakrisen.
Hos Danish Marine System (DMS), der har speciale i gulve til skibsbyggeri, har direktør Søren Markussen ansat en fast projektleder til et stort tysk projekt. Da krisen lukkede det tyske værft, stod projektlederen uden opgaver. Men DMS fik ingen lønkompensation.
Jysk åbner ny plan: Skifter butiksnavne for millioner
Kollgerne på Finans.dk har kastet sig over Jysk i dag. For den danske detailkæde Jysk vil slå endnu stærkere på, at den sælger skandinavisk udstyr til boligen. Og ikke kun dyner, senge og madrasser som oprindeligt. Derfor indledes nu en stor investering, som skal ende med, at navnet Jysk bruges på alle over 2.900 butikker i 51 lande rundt om på kloden.
Aktuelt drives over 1.000 butikker i Østrig og Tyskland nemlig under navnet Dänisches Bettenlager. Den næste måneds tid indledes første skridt i et navneskifte.
Facader på og skilte hos de 87 butikker i Østrig får på kort tid navnet Jysk.
Navneskiftet indgår faktisk i en af de sidste planer, som dynekøbmand Lars Larsen lagde for fremtiden i hans livsværk Jysk.
Her er fem skarpe bud på nyheder og analyser fra journalisterne på Berlingske Business:
Sådan vil forslag ændre din fremtidige biløkonomi – især ét punkt rammer hårdt
Regeringens eksperter har netop offentliggjort anbefalinger til at gøre danskernes biler grønnere. De lægger op til radikale ændringer i din biløkonomi.
Der er ingen vej udenom: Det skal være dyrere at køre i de biler, der belaster miljøet mest.
Det er konklusionen i den rapport med anbefalinger til at gøre danskernes biler grønnere, som netop er offentliggjort. Afsenderen er den såkaldte »Kommission for grøn omstilling af personbiler« med Anders Eldrup som formand.
Som nye tiltag lægger kommission op til nye redskaber som en vejafgift og et tilskud til købere af elbiler. Men der lægges også op til at bevare en del af de kendte brikker i et nyt afgiftssystem.
For at begynde med købet af en bil lægger kommissionen op til at bevare en registreringsafgift, som bare skal skrues lidt anderledes sammen. Mens en samlet bilbranche længe har foreslået at lægge registreringsafgiften om til at afhænge af en bils egenskaber – blandt andet i forhold til miljøbelastning og sikkerhed – så foreslår eksperterne at bevare en del af registreringsafgiften som afhængig af bilens pris.
Læs hele historien fra Povl Dengsøe her
Mørke skyer over Tesla: Aktien kan falde markant
Tesla blev imod forventning ikke indlemmet i S&P 500-indekset, mens et japansk investeringsselskab ifølge Financial Times står bag de vilde kursstigninger på amerikanske teknologiaktier. De to faktorer skaber ifølge ekspert en stor risiko for markant kursfald på Tesla-aktien.
I maj tweetede Teslas ejer og stifter Elon Musk, at elbilproducentens aktiekurs var for høj. Alligevel er Teslas markedsværdi eksploderet under coronakrisen, og aktien er nu ti gange mere værd, end den var i marts.
Men måske havde Elon Musk ret i sit tweet, for nu tegner sig et mørkt billede for Tesla, der imod investorernes forventning ikke blev indlemmet i det brede S&P 500-indeks. En indlemmelse, der kunne have været endnu en kurskatalysator for virksomheden.
Ifølge investeringsøkonom i Nordnet Per Hansen kommer det til at betyde en gevaldig begmand for investorerne, når de amerikanske markeder åbner igen tirsdag efter Labor Day.
»Investorerne har nærmest taget det for givet, at Tesla ville blive indlemmet i S&P 500-indekset. For de mange investorer, som køber og sælger aktier i forhold til hvilke selskaber, der er i større indeks, kan det være en streg i regningen,« siger han.
Læs historien, som Kalle Kehlet har skrevet, her
Dokumenter afslører: Seks patienter fik Novo-behandling – pris? 290 millioner
Novo Nordisk har flere gange været i stormvejr i USA med hård kritik af, at det danske selskab sætter tårnhøje priser på sin medicin.
En rapport fra de amerikanske myndigheder konkluderer, at det har kostet statskassen omkring 290 millioner kroner at behandle seks patienter med Novo-medicin over en toårig periode.
Danmarks mest værdifulde virksomhed er hvis ikke verdensmester så i hvert fald europamester i at tjene penge.
Den danske medicinalkoncern har år efter år været i stand til at præsentere overskudsgrader, der selv i medicinalbranchen er helt enestående. Hos Novo Nordisk kommer en stor del af indtjeningen fra det lukrative amerikanske marked, hvor det danske selskab flere gange har været i skudlinjen for sine priser på insulin.
Netop Novos årelange praksis med konstant at hæve priserne på insulin bestød, at det danske selskab sammen to andre medicinalvirksomheder i foråret 2019 måtte stå skoleret ved en høring i den amerikanske kongres, hvor vrede politikere krævede klare svar.
Det er dog ikke kun salget af diabetesmidler, der skæpper godt i det danske selskabs kasse.
Læs Thomas Mikkel Mortensens historie her
Gorms Pizza med stort underskud
Nu skal stifterne tilbage, og kæden skal være mere end tynde pizzabunde. De seneste år har der været fart på Gorms Pizza med åbning af en lang række spisesteder. Men ekspansionen er gået for hurtigt, underskuddet for 2019 er stort, og samtidig ulmer en pizzakrig. Så nu skal der sadles om, og stifterne og iværksætterånden skal tilbage i ejerkredsen.
I 2018 var seks venner på Rio Bravo. De spiste wienerschnitzel, drak kolde øl og fejrede, at de netop havde solgt majoriteten af deres populære pizzakæde og fælles hobby til et stort millionbeløb.
Gorms Pizza var på få år blevet en kæde med mange spisesteder, og med en nyrig norsk ejer i ryggen var der stadig masser af byer på det danske landkort at indtage.
Men sidste år var kædens ekspansionsfest slut. Åbningerne var gået for stærkt, der var problemer flere steder, og tallene for 2019 viser nu, at Gorms Pizza kom ud af regnskabsåret med et stort og »utilfredsstillende« underskud.
Derfor har ejerne nu sat farten ned, er trådt et skridt tilbage og har revurderet situationen. Tre restauranter er blevet lukket, og ekspansionsplanerne bremset.
Ifølge kokken Gorm Wisweh, der lægger navn til kæden og er en af stifterne, har ekspansionen været for ambitiøs og taget for meget fokus.
Læs hele Mette Dalgaards historie her
245.000 besøgende forsvandt – men det bliver stadig jul i elektronikland
Coronakrisen gjorde Europas største forbrugerelektronikmesse til en skygge af sig selv, men der er stadig masser af julegavemuligheder på vej.
Årets store overblik over ny elektronik, som vi kan ønske os til jul, er i år vanskeligere at få, fordi Europas største forbrugerelektronikmesse i Berlin i weekenden har måttet begrænse publikumstallet voldsomt.
Men teknologiproducenterne har ikke holdt sig tilbage og fortsætter i fuldt tempo med at forsøge at gøre sig uundværlige i alles hjemme- og arbejdsliv.
Messen IFA (Internationale Funkausstellung) blev afviklet over tre dage, 3.-5. september, og grundet coronakrisen var det i år udelukkende for fagfolk, tilmed et begrænset antal på højst 1.000 om dagen.
Sidste år satte IFA ellers rekord med 2.000 udstillere og 245.000 besøgende over de da fire dages messe. Normalt kan hr. og fru Tyskland også købe billet, så de kan snuse rundt i det enorme halkompleks Messe Berlin med det karakteristiske radiotårn, som trækker tråde tilbage til begyndelsen af det, der begyndte som en radioudstilling.
Læs hele Thomas Breinstrups artikel her
