Business-update: ECCO har længe været i skammekrogen – nu får de tidligere bankdronning i toppen

Brand i Børsen. Fald i flytrafik fra Kina. Og nyt om Carlsbergs russiske trakasserier. Det er nogle af overskrifterne i tirsdagens Business-update fra Berlingske.

Karen Frøsig er snart forhenværende administrerende direktør for Sydbank. Nu har hun landet en bestyrelsespost i skogiganten ECCO. Mathias Svold

God eftermiddag, kære Berlingske-læser, og velkommen til tirsdagens Business-update på en dramatisk dag i København.

For branden i den godt 400 år gamle børsbygning klos op ad Christiansborg, hvor interesseorganisationen Dansk Erhverv holder til, er næppe gået nogens næse forbi.