Godmorgen og velkommen til ugens sidste Business-overblik med dagens vigtigste historier fra dansk erhvervsliv.

I dag skal vi høre om, at Arla snart er lige så store i Mellemøsten som i Danmark, om den nye energi- og forsyningsminister syn på energikrisen og om en lang række danske banker, der er længe om at hæve renten for deres indlånskunder.

Men først til grænsehandlen.

Grænsehandlen har endeligt overvundet coronapandemien

Efter et par hårde år under coronapandemien ser grænsehandlen endelig ud til at være på vej tilbage godt hjulpet på vej af de store prisstigninger på dagligvarer, der sender danskerne på jagt efter gode tilbud.

Det skriver Finans.

»Grænsehandlen er på vej tilbage til at stabilt niveau. Forbrugerne har fokus på pris og discount, som er en fordel for os. Der er ingen tvivl om, at høje brændstofpriser ikke er til vores fordel. Så vi glæder os da over, at niveauet der er kommet ned i forhold til efteråret. Derfor har vi meget pæn kundetrafik igen ved den dansk/tyske grænse,« fortæller Jens Klavsen, der er koncerndirektør i Fleggard. Den sønderjyske familiekoncern Fleggaard er den største aktør i den dansk/tyske grænsehandel med ni butikker i Fleggaard-kæden samt otte i Calle-kæden.

Han har netop præsenteret en fremgang i omsætningen på 11 procent til 6,3 milliarder kroner Resultatet før skat steg med 24 procent og endte på 398 millioner kroner

Arla er snart lige så stor i Mellemøsten som i Danmark

Mellemøsten fortsætter med at være en vigtig motor for Arla Foods internationale forretning, der samlet set tegner sig bedre end det hårdere inflationsramte europæiske marked.

Det skriver FødevareWatch, efter at Arla Foods har offentliggjort sit årsregnskab for 2022

»Det er en betydelig motor, fordi vi i de markeder har opnået det, som vi altid tilstræber, at vi med vores brands opnår; nemlig positionen som nummer 1 og 2 på markedet. Så regionen er selvfølgelig et af vores kernemarkeder – i min bog lige så vigtigt som det danske, og i øvrigt også snart lige så stort,« siger finansdirektør, Torben Dahl Nyholm.

Særligt Puck-brandet, der er Arlas stærke brand i Mellemøsten og det førende brand inden for smørbar ost i MENA, har klaret sig godt og bidraget til den stigende omsætning i det internationale segment.

Andre steder er mejerigiganten er ramt af inflationen, som især påvirker Arla i Europa.

Minister med klar advarsel: Energikrisen er langtfra ovre

Danskerne skal vende sig til, at energipriserne permanent vil ligge over det niveau, som de har været vant til, siger energi- og forsyningsminister, Lars Aagaard (M), til Børsen.

»Alvoren er der stadigvæk. Det er meget, meget vigtigt, at både virksomhederne og borgerne spiller med i forhold til at reducere forbruget. Det er et helt afgørende kortsigtet bidrag, vi alle sammen kan give,« siger Lars Aagaard.

Udtalelsen finder sted på et tidspunkt, hvor det står klart, at risikoen for de mest drastiske tiltag i dag er mindre. Myndighederne advarede blandt andet i efteråret om, at strømmen kunne blive afbrudt i perioder eller at gassen ville blive lukket for visse virksomheder.

Men i dag er Europas gaslagre bedre fyldt mere op end frygtet.

Ministeren siger, at tiden med billig russisk gas endegyldigt er ovre, og det betyder, at tiden med lave el- og gaspriser, som vi har haft de foregående ti år, næppe kommer tilbage.

Danske banker tøver med at give gevinsten videre til kunderne: »De kører forbrugerne rundt i manegen«

En lang række danske banker er længe om at hæve renten for deres indlånskunder, når Nationalbanken har gjort det samme. En række eksperter slår alarm, mens én banks unikke rentepolitik får ros, skriver Berlingske.

Hos flere banker – heriblandt Danske Bank, Nordea og Jyske Bank – kan kunderne få lov til at vente i mere end tre måneder, inden Nationalbankens renteforhøjelser fra oktober og dernæst i december fører til ændringer på deres indlånskonto i løbet af februar.

»Selvom bankerne ikke er forpligtet til at følge Nationalbankens ændringer, står man tilbage med en fornemmelse af, at bankerne holder pengene for sig selv,« lyder det fra Morten Bruun Petersen, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.

Han er »meget, meget overrasket« over den langsommelighed, som bankerne har udvist, siden renterne begyndte at stige i sommer. For i Morten Bruun Petersens optik har bankerne modsat været hurtige til at sætte prisen op og indføre gebyrer, da situationen var omvendt med de negative renter:

»Der er en hurtighed den ene vej, som er til ugunst for kunderne. Og så er der en træghed den anden vej, når det er til fordel for banken.«

Tre forhold, investorerne bør holde øje med

Josephine Cetti, chefstrateg i Nordea, har i dag disse punkter på blokken:

I dag udkommer University of Michigans månedlige rundspørgedata. Det forventes, at forbrugerne i USA er blevet lidt mere optimistiske i forhold til måneden før, og at de langsigtede inflationsforventninger fortsætter ned. Faldende benzinpriser og et generelt aftagende inflationspres hjælper på humøret. Når det kommer til inflationsudviklingen i USA, bliver det dog først rigtig interessant i næste uge, da der kommer tal for prisudviklingen i januar måned. Forventningen er, at priserne på månedsbasis stiger en spids mere end i de foregående måneder, hvor der ellers har været et rigtig godt momentum med aftagende prisstigninger.

I markedet spekuleres der så småt i, om inflationen i USA over de kommende måneder kan begynde at tikke lidt op igen. Det skyldes blandt andet, at prisen på brugte biler er begyndt stige igen, og at de vægte, der bruges i beregningen af prisindekset, er blevet ændret, således der nu lægges en smule mere vægt på de områder af forbruget, hvor priserne fortsat stiger. Boligmarkedet er også begyndt at vise små tegn på forbedring, efter at realkreditrenterne er faldet lidt tilbage. Alt sammen er noget, der kan være med til at lægge en dæmper på den aftagende inflation og potentielt føre til, at der kommer en periode, hvor prisstigningerne ikke aftager i samme tempo som i de seneste måneder. Det er nok også derfor, at centralbankchefen er begyndt at tale mere om, at der kommer »bump på vejen« i deres kamp for at nedbringe inflationen.

Der kommer BNP tal for Storbritannien i dag. I takt med at optimismen omkring væksten i Europa har fået et stort løft, vil markedet lægge lidt ekstra fokus på, hvordan det går med væksten i Storbritannien. Selvom det på nuværende tidspunkt ser ud til, at Europa undgår en recession, er Storbritannien ikke lige så heldig. Dog er pessimismen omkring økonomien aftaget lidt, og der er tegn på, at recessionen måske bliver kortere og mindre hård, end hvad man troede for et par måneder siden. Faldende energipriser og højere global vækst trækker i positiv retning for den britiske økonomi, ligesom det har været tilfældet for Europa. Som en sidebemærkning kan nævnes, at det britiske aktieindeks FTSE 100 i lokal valuta faktisk steg til sit højeste niveau nogensinde i denne uge.

I Asien kommer der både forbrugerpriser og producentpriser fra Kina. Der forventes en lille stigning i forbrugerpriserne i januar i forhold til måneden før.

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA – lukkekurser torsdag:

Dow Jones: -0,73 procent
S&P 500: -0,88 procent
Nasdaq: -1,02 procent

Asien – indeks fredag kl. 06.40:

Japan Nikkei: +0,20 procent
Hongkong Hang Seng:-2,09 procent
Kina CSI: -0,66 procent