Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Godmorgen og velkommen til torsdagens Business-overblik med dagens vigtigste historier inden for erhverv, økonomi og finans.
I dag skal vi høre om webshoppen Proshop, hvis overskud er styrtdykket, hvilket ifølge direktøren er helt efter planen, og vi skal også forbi historien om Mærsks skatterabat, som nu får skatteminister Jeppe Bruus (S) til at gå i forsvarsposition. Til slut runder vi sænkede priser hos Realkredit Danmark.
Men vi begynder med øl. Carlsberg møder nemlig hård kritik for, at der fortsat står populære danske ølmærker på hylderne i de russiske butikker.
God læselyst!
Carlsberg får hug for sin slingrekurs i Rusland: Stadig danske øl på hylderne
For snart et år siden meddelte Carlsberg, at »det rette at gøre« var at forlade Rusland ved at sælge sine milliardstore russiske aktiviteter, skriver Berlingske.
Men siden da har der været flere eksempler på, at Carlsberg er kommet med vildledende meldinger om håndteringen af den russiske hovedpine.
Sådan lyder det fra en række eksperter og iagttagere, der nu kritiserer Carlsberg for slingrekurs og for at give forbrugerne et forkert indtryk af, at det var slut med danske øl i Rusland.
Men det er det ikke. Planen er tværtimod, at russerne skal kunne købe populære danske mærker som Tuborg og Somersby – også i fremtiden.
»Der har fra krigens begyndelse været et stort etisk pres på Carlsberg. Man kan undre sig over, at Carlsberg ikke har turdet at stå ved sin position og være åben om, hvordan de russiske aktiviteter ville komme til at fortsætte. Det har været én lang zigzagkurs,« siger Jacob Dahl Rendtorff, professor i virksomhedsetik ved RUC, til Berlingske.
Helt efter strategien er Proshops overskud mere end halveret
Direktør Poul Thyregod betegner selv onlineselskabet Proshop som »Danmarks største onlinebutik målt på omsætning«. I et hårdt presset marked med massive prisstigninger valgte den aarhusianske webshop at gå den modsatte vej. Og det kan nu ses på omsætningen, skriver Finans.
Med den strategi er det lykkes Proshop at fastholde en omsætning på 2,7 milliarder kroner i en tid, hvor forbrugerne ellers begyndte at justere deres indkøbsvaner oven på pandemien og nedlukningen, bemærker Poul Thyregod.
Til gengæld afslører overskuddet, at Proshop reagerede på verdenssituationen ved at trimme virksomheden og sænke sine avancer i kampen om kunderne. Mens 2021 resulterede i et overskud på hele 83,9 millioner kroner, er det kun blevet til 32,6 millioner kroner i 2022.
»Vi lykkedes med strategien med at fastholde omsætningen og hjælpe vores kunder bedre igennem krisen, ved at tilbyde bedre priser i markedet. Dette resulterede selvfølgelig i, at vores overskud faldt markant i 2022,« siger direktøren til Finans.
Regeringen forsvarer Mærsks skatterabat
Skatteminister Jeppe Bruus (S) siger nu, at der »intet unormalt« er i, at Mærsk har mødtes med Skatteministeriet og Søfartsstyrelsen og arbejdet imod en global minimumsskat, skriver DR.
Onsdag kom det frem, at Mærsk har arbejdet for at undtage shipping fra en global skatteaftale. Det skete, selvom Mærsk udadtil i offentligheden sagde, at man var åben for at betale mere i skat, hvis det skete gennem en global aftale.
»Jeg vil næsten være mere foruroliget, hvis vi havde et skattevæsen, der ikke var i dialog med de virksomheder og borgere, som ændringer vedrører,« siger Jeppe Bruus til DR.
I kølvandet på onsdagens regnskab fra Mærsk er der fra flere sider rejst kritik af, at rederigiganten i 2022 fik et overskud på 203 milliarder kroner, men kun betalte hvad der svarer til tre procent i skat.
Det på trods af, at der i 2021 blev vedtaget en stor aftale om minimumsskat af 135 lande under OECD, der skal sikre, at internationale virksomheder betaler mere i skat. Men netop shippingindustrien blev undtaget fra aftalen.
Danske Bank sænker prisen for tusindvis af boligkunder
Danske Banks datterselskab Realkredit Danmark har valgt at sænke prisen for afdragsfriheden på realkreditlån.
Det skriver Jyllands-Postens Finans.
Tiltaget vil i første omgang komme 28.000 kunder til gavn, og de vil ifølge Realkredit Danmark opnå en samlet årlig besparelse på 40 millioner kroner.
Manøvren skyldes, at selskabet arbejder med en særlig prismodel for de afdragsfrie lån. Her sættes bidragssatsen automatisk ned, når belåningsgraden falder til under 60 procent af boligens værdi.
De faldende boligpriser har dog på det seneste sendt flere kunders belåningsgrader op over 60 procent. Uden realkreditinstituttets tiltag ville det således have medført højere bidragssatser til kunderne.
»Vi kigger måske ind i en fremtid med faldende boligpriser, og vi ønsker at skabe tryghed for kunderne. Derfor ændrer vi vores prismodel og sænker prisen for afdragsfrihed,« siger Kamilla Hammerich Skytte, topchef i Realkredit Danmark, til Finans.
Tre forhold, investorerne bør holde øje med
Josephine Cetti, chefstrateg i Nordea, har i dag disse punkter på blokken:
Markedet begynder så småt at sætte spørgsmålstegn ved, om den fortælling, der har drevet markedet opad siden årets start, er helt realistisk. På cirka fem uger har vi fået et afkast, som man gennemsnitligt burde forvente at få på et helt år. Som Howard Marks, den garvede investor og stifter af Oaktree Capital Management, ville sige, så er stemningen på markedet gået fra hopeless til flawless på kun et par måneder.
Faldende inflation, udsigter til lavere renter og et udmærket vækstbillede har været et ideelt scenario for aktier, og datapunkter, der peger andetsteds, er blevet negligeret og sparket til hjørne. Sidste års tabere på aktiemarkedet har været dette års vindere, og de mest spekulative områder i markedet har haft en gedigent comeback. Investorerne har kastet sig over uprofitable vækstselskaber og mere stabile kvalitetsselskaber har ikke kunne følge med resten af markedet. Der er dog en smule tendenser på, at denne rotation i markedet er ved at løbe tør for luft, og at investorerne igen vil fokusere på mere defensive og solide selskaber med profitable forretningsmodeller. Denne begyndende tendens afspejler et mere usikkert investeringsmiljø og er noget som er værd at holde øje med.
Den sløje regnskabssæson er en af de ting, som investorerne begynder at lægge mere vægt på, og der kommer en del interessante regnskaber i dag. Vi får blandt andet en temperaturmåling på forbrugerne, da der kommer regnskaber fra PepsiCo, L’Oréal, Unilever og Ralph Lauren.
Der kommer også inflationstal fra Tyskland. Tallene skulle være offentliggjort den 31. januar, men blev forsinket grundet tekniske problemer med at behandle data. Man undres lidt, da det ikke ligner tyskerne at være så utjekkede. Der forventes et fald i den overordnede inflation grundet faldende energi- og fødevarepriser. Dog er den underliggende inflation, kerneinflationen, sværere at få ned, og der kan godt gå nogle måneder, før vi ser den aftage. Der kommer også data for antallet af nye dagpengeansøgere i USA. Efter sidste uges gode jobrapport bliver det interessant at se, om der også er en forbedring her.
Det sker på markederne
Aktier – indeks og udvikling i procent
USA – lukkekurser onsdag:
- Dow Jones: -0,61 procent
- S&P 500: -1,11 procent
- Nasdaq: -1,68 procent
Asien – indeks torsdag kl. 06.35:
- Japan Nikkei: -0,12 procent
- Hongkong Hang Seng: +0,59 procent
- Kina CSI: +0,74 procent
Tak, fordi du læste med!