Godmorgen, og velkommen til Business-overblikket her på valgdagen, hvor danskerne skal udpege 175 af de 179 medlemmer til det næste folketing.
Læs om, at det på ingen måde bliver nemt at skaffe den udenlandske arbejdskraft, som alle skriger efter, fordi nabolandene heller ikke kan få besat stillingerne. Læs også om, hvordan SAS gør klar til næste runde af sine spareforhandlinger, denne gang med sine underleverandører, og om, at danskerne er hårdest ramt af alle af priseksplosionen på el og gas.
Men vi begynder hos Twitter, der nu officielt har fået ny topchef – en mand, der i forvejen har travlt.
Elon Musk gør sig selv til Twitter-topchef
Efter sammen med medinvestorer at have lagt 332 milliarder kroner for Twitter har verdens rigeste mand, Elon Musk, nu indsat sig selv som topchef for det sociale medie.
Det er dermed det fjerde selskab, som han er topchef for på samme tid, skriver det britiske nyhedsbureau Reuters.
Elon Musk sidder også i spidsen for rumselskabet SpaceX, som blandt andet sender Starlink-satellitter op for at give internetforbindelse flere steder på jorden, ligesom han er topchef for iværksættervirksomheden Neuralink, der producerer hjernechips, og for tunnelfirmaet Boring Company.
Elon Musk fyrede hele Twitters topledelse, da han fredag i sidste uge købte selskabet efter mere end et halvt års kaos. Han ændrede tidligere på ugen sin Twitter-biografi til »Chief Twit« for at signalere overtagelsen.
Twitters aktiekurs er dykket med en tredjedel siden overtagelsen.
Hvor er det så, man finder den udenlandske arbejdskraft?
Den nærmest desperate mangel på arbejdskraft i såvel det private som det offentlige arbejdsmarked får politikere farvespektret rundt til at pege på udenlandsk arbejdskraft som løsningen. Men også udlændinge kan være svære at få i danske job, skriver Berlingske.
Det er nemlig ikke kun i Danmark, at der er stor mangel på arbejdskraft. Også de lande, der hidtil har været storleverandører til Danmark, har nu selv svært ved at få besat stillinger. Det gælder blandt andet Tyskland og Polen, hvor antallet af ubesatte stillinger er endnu større end i Danmark.
Derfor slipper danske politikere næppe uden om at finde interesserede uden for EU til danske job.
Priseksplosion på el og gas rammer danskerne hårdest af alle
Danskerne er blevet ramt hårdest af alle i Europa af de eksploderende priser på el og gas.
Danmark ligger helt i top, viser nye tal fra EUs statistiske bureau, Eurostat, skriver Finans.
Hvor man i Danmark i årets første seks måneder betalte 45,6 euro for 100-kilowatt-timer strøm, lå prisen i Bulgarien på blot en fjerdedel. Samtidig sætter Danmark rekord i at have den største prisstigning i forhold til året før, nemlig på 57 procent på el.
Når elprisen i Holland ligger helt nede på 5,9 euro pr. 100 kWh, skyldes det dog heftig statsstøtte til at holde priserne nede. Den hollandske stat har anslået betalt 23,5 milliarder euro i støtte.
De danske gaspriser lå i januar-juni ifølge Eurostat næsten fire gange så højt oppe som i Kroatien, hvor man betalte 4,1 euro for 100 kWh, mens danskerne betalte 16 euro. Kun Sverige lå højere med en pris pr. 100 kWh på 22,2 euro,
SAS gør klar til næste runde spareforhandlinger
Luftfartsselskabet SAS er nået så langt i de amerikanske konkursforhandlinger, at turen nu er kommet til næste runde i spareplanen.
Efter at piloter og leasingselskabet har måttet bidrage med lønnedgange og billigere flyleje, er det nu det kæmpestore antal underleverandører, der står til at få genforhandlet kontrakter, skriver Børsen.
SAS har op imod 3.000 leverandører, der står for alt fra mad til rengøring over it-leverancer, og de skal nu til forhandlingsbordet.
»Ligesom vi har gjort med flyudlejerne, så skal alle vores leverandører til at indgå nye vilkår, der passer med den aktuelle markedspris. Og så skal vi lægge alle nye aftaler frem for domstolen. Det kommer til at tage nogle måneder,« siger SAS' danske topchef Simon Pauck Hansen.
Tre forhold, som investorerne bør holde øje med
Seniorinvesteringsstrateg Simon Kristiansen fra Nordea har tirsdag særligt øje på disse tre ting:
Det bliver en dag præget af PMI-tal fra fremstillingssektoren – både fra Kina og USA. I de tidlige nattetimer kommer der PMI-tal fra fremstillingssektoren i Kina (Caixin-undersøgelsen). De seneste nøgletal fra landet tyder på, at det er for tidligt at forvente et nyt økonomisk opsving i Kina på trods af, at BNP-væksten i tredje kvartal kom ud bedre end forventet i sidste uge.
Senere i eftermiddag kommer de vigtige ISM PMI-tal fra USA, hvor pulsen bliver taget på den amerikanske fremstillingssektor. Efter en sommer, hvor dette nøgletal lå stort set fladt, afslørede sidste måned en mere pessimistisk forventning til fremtiden blandt indkøbscheferne, hvor ISM PMI-tallet faldt. Dette medførte, at det nu ligger svagt over grænsen på 50, der adskiller økonomisk ekspansion fra afmatning, og meget tyder på, at dagens tal vil bevæge sig endnu tættere på denne værdi. Yderligere kommer der også tal for arbejdsmarkedet i USA ved JOLTs-rapporten over antal nye ledige stillinger, som sidste måned pegede nedad og nok vil fortsætte denne tendens ved dagens tal. Arbejdsmarkedet i USA begynder dermed at vise tidlige tegn på en nedkøling i skyggen af den amerikanske centralbanks markant strammere pengepolitik.
Overordnet set vil både aktie- og obligationsmarkedet nok varme op til ugens altoverskyggende begivenhed i form af rentemødet i Fed, hvor pressekonferencen afholdes onsdag aften. Derfor vil volatiliteten nok forblive på de seneste dages niveau, medmindre der slipper noget information ud i offentligheden forud for pressekonferencen. Dagen byder også på regnskaber fra blandt andre Pfizer, Toyata, BP, Airbnb og Uber.
Det sker på markederne
Aktier – indeks og udvikling i procent
USA – lukkekurser mandag:
Dow Jones: -0,39 procent
S&P 500: -0,75 procent
Nasdaq: -1,03 procent
Asien – indeks tirsdag kl. 06.20:
Japan Nikkei: +0,12 procent
Hongkong Hang Seng: +2,93 procent
Kina CSI: +1,00 procent
Tak, fordi du læste med!
