God morgen og velkommen til en ny uges første Business-overblik.
Læs i dag om, at Lars Løkke Rasmussens grønne købmand nægter at klimamissionere, at den spøgende storkonflikt kan blive historisk dyr for dansk erhvervsliv, at det er pengene ud ad vinduet at betale banken for at finde vinderaktierne, og – her først – hvordan store nedslag på bøder for brud på EUs databeskyttelsesregler bekymrer eksperterne.
God læselyst!
Store nedslag på gdpr-bøder bekymrer eksperter
Endnu en bøde for overtrædelse af EUs skrappe databeskyttelsesregler, kendt under den engelske forkortelse gdpr, er blevet sat voldsomt ned i retten.
Datatilsynet og anklagemyndigheden havde lagt op til en bøde på 1,2-1,3 millioner kroner til Taxa 4x35 for ulovligt at have gemt oplysninger om knap ni millioner taxiture. I stedet fik selskabet en bøde på 100.000 kroner, skriver Finans.
»Det her er der ikke nogen, der kan været særligt bekymrede for. Udsigten til at få en bøde på 100.000 kroner gør ikke indtryk på nogen,« mener Jesper Langemark, partner i advokatfirmaet Bird & Bird med speciale i persondataret, og kalder det »et meget lavt bødeniveau«.
Tidligere har møbelkæden Ilva fået en bøde ændret fra 1,5 millioner til 100.000 kroner for at have gemt oplysninger om 385.000 kunder i et gammelt it-system.
Formanden for Rådet for Digital Sikkerhed, Henning Mortensen, undrer sig også over retternes rabatter og forventer, at flere virksomheder vil indbringe bøderne for domstolene for at se, »om man også får en reduktion til en tiendedel af bøden«.
Forlaget Gyldendal er indstillet til en bøde på en million kroner, Danske Bank til en bøde på ti millioner kroner.
Gdpr-reglerne blev indført i maj 2018.
Løkkes grønne købmand nægter at klimamissionere
Den nyudpegede klima- og energiminister Lars Aagaard (M) har altid været politisk, men aldrig politiker.
Det er han nu, og med opgaven følger et stort ansvar, men han kommer ikke til at missionere, for han er ikke prædikant, siger han i et stort interview med Berlingske.
Alternativets nye klimaordfører, Therese Scavenius, har allerede nu været i vælten for sine indenrigsflyvninger, men Lars Aagaard nægter at give sig på den front.
»Det er mit sommerhus. Det er en Volkswagen California. Den er på hjul, og den kører på diesel. Jeg elsker mit sommerhus. Jeg bruger den, når jeg kører på ferie. Jeg kan sove i den. Det er mit liv,« siger Lars Aagaard.
Politisk vil han stå på mål for, at de rigtige rammer skal skabes, og så er han overbevist om, at handlingen fra borgere og virksomheder vil følge med.
Det er penge ud af vinduet at bede banken finde vinderaktier for dig
En stor del af danskerne sætter hver dag deres lid til, at banker og investeringsforeninger kan slå markedet gennem aktivt forvaltede investeringer.
Men der er ingen grund til at have den tillid.
Det mener i hvert fald Aswath Damodaran, der er professor i finansiering ved New York University Stern School of Business, skriver Børsen.
Flere aktive forvaltere har nemlig gennem den årelange aktieoptur haft svært ved at slå markedet, fordi mange af aktiekurserne ikke afspejlede virksomhedernes reelle værdier.
»Hvis jeg har brug for en vvs'er til at fikse et vandudslip, forventer jeg, at det bliver fikset, når jeg betaler. Skal jeg betale aktive forvaltere for at få et dårligere afkast end markedets?« spørger Aswath Damodaran.
En storkonflikt spøger, og det kan blive historisk dyrt for dansk erhvervsliv
Faldende realløn og mangel på arbejdskraft danner rammen for årets overenskomstforhandlinger.
Og mere end i mange år risikerer forhandlingerne at ende i en storkonflikt, men hvis det sker, risikerer det at ramme virksomhederne hårdere end den seneste storkonflikt i 1998, skriver Berlingske.
»Den kortsigtede effekt af en konflikt kan virksomhederne godt indhente, men hvis det går udover værdikæderne eller samarbejdspartnerne på eksportmarkederne, kan det godt blive slemt,« siger Nana Wesley Hansen, lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet.
Beregninger, som Danske Bank har lavet for Berlingske, viser nemlig, at hvis vi får en storkonflikt på linje med konflikten i 1998, vil den koste 23 milliarder kroner på bruttonationalproduktet (BNP).
Tre forhold, som investorerne bør holde øje med
Her er, hvad investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet holder øje med mandag:
Aktierne trodser indtil videre de dårlige vækstudsigter. En del af det kan skyldes, at investorerne har været advaret om risikoen for lavere vækst, og at inflationen vil forblive for høj i en længere periode. Holder den gode udvikling ved?
Kansler Scholz sagde i sidste uge, at Tyskland rundt regnet skal opføre tre nye vindmøller per dag for at sætte mere fart i den grønne omstilling. Det er et vidnesbyrd om, at den grønne omstilling tager fart, og ikke mindst Vestas vil holde øje med, om den udtalelse bliver omsat til konkrete ordrer
Svækkelsen af den amerikanske dollar ser ud til at fortsætte. Her til morgen koster en dollar 6,85 kroner, og den er faldet tæt på 14 procent siden septembertoppen. Inden længe bliver den svækkede dollar et investeringstema også for de danske lifescience-selskaber, som har USA og den amerikanske dollar som vigtigste markeder/faktureringsvaluta.
Det sker på markederne
Aktier – indeks og udvikling i procent
USA – lukkekurser fredag:
Dow Jones: +0,33 procent
S&P 500: +0,40 procent
Nasdaq: +0,71 procent
Asien – indeks mandag kl. 06.45:
Japan Nikkei: -1,15 procent
Hongkong Hang Seng: +0,11 procent
Kina CSI: +1,40 procent
Tak, fordi du læste med!
