Godmorgen, og velkommen til torsdagens Business-overblik.
Her følger dagens vigtigste erhvervshistorier. Vi skal i dag forbi udsigten til en større regning for håndtering og sortering af affald, topchefers frygt for en tiltagende trussel for cyberkriminalitet og en positiv historie om konkurrenceforholdene i banksektoren, som manglede en ordentlig varedeklaration.
Men vi starter med at kigge ind i regnskaberne hos en kendt dansk restaurantkoncern.
God læselyst!
Restaurantkoncernen Cofoco hårdt ramt under coronakrisen
Bundlinjen hos den kendte restaurantkoncern Cofoco er svundet ind til ikke en gang en tiendedel af det tocifrede millionbeløb, der kunne mønstres året før.
Det viser regnskabet fra selskabet Copenhagen Food Collective, der dækker over al driften af Cofocos 14 restauranter og ene hotel i 2020. Det skriver branchemediet Fødevarewatch.
Ved årets udgang var resultatet opgjort til 1,1 millioner kroner. Til sammenligning var det 13,8 millioner kroner ved udgangen af 2019. Koncernen oplyser ikke tal for omsætningen.
Ligesom store dele af hotel- og restaurationsbranchen er det coronakrisen, der har kostet Cofoco dyrt.
»Koncernens restauranter har været tvangslukkede i flere perioder i 2020, ligesom åbningstiderne har været begrænsede. Koncernens hotel har ligeledes været lukket i flere perioder pga. covid-19 virussen. Disse forbehold har påvirket koncernens indtjening i en negativ retning,« skriver ledelsen i regnskabet.
Her betegner ledelsen også resultatet som »tilfredsstillende« og som en million kroner mere end forventet.
Ved udgangen af 2021 forventer ledelsen igen et resultat på et tocifret millionbeløb, ti millioner kroner.
»Der forventes en påvirkning fra covid-19 virussen, som direkte påvirker selskabets omsætning og likviditet. Selskabets fortsatte drift afhænger af, at selskabets personaleressourcer tilpasses den nuværende situation, og at de af regeringen bebudede hjælpepakker til erhvervslivet tilfører den nødvendige likviditet,« står der.
Private og virksomheder kommer til at betale mere for indsamling og sortering af affald
Omkostningerne til affaldssortering kommer til at stige. Det kan danske virksomheder og husstande godt forberede sig på.
Det kommer især til at kunne mærkes hos selskaber, der producerer plastikemballage. Pharma-tech og DS Smith skal berede sig på en regning, når de fra og med senest 2025 selv skal finansiere indsamlingen af egne produkter. Det er konsekvensen af EUs såkaldt udvidede producentansvar. Det skriver Børsen.
»Der er arbejde i gang med nogle af de store aktører på området for at finde ud af, hvordan vi kan gøre producentansvarets implementering så let og praktisk som mulig. Men det kommer til at blive en ekstraomkostning for virksomhederne,« siger miljøminister Lea Wermelin (S) til avisen.
Samtidig vil regeringen gøre det mere attraktivt at producere mere miljøvenlig emballage.
Det bliver i høj grad den samlede befolkning, som skal finansiere den nye affaldssortering, når man ser bort fra plastik. Miljøministeriet vurderer, at det gennemsnitligt vil koste 55 kroner om året pr. husstand, mens Dansk Affaldsforening vurderer, der bliver tale om 550 kroner om året.
Truslen fra cyberkriminalitet stiger: »Det her handler om hele livsnerven i vores samfund
Hackerangreb, digitale gidseltagninger og store løsesummer til en voksende kriminel undergrund bekymrer i stigende grad en række eksperter i it-sikkerhed. Det skriver vi på Berlingske.
For den usynlige, digitale trussel fra cyberkriminalitet har over de seneste måneder budt på en serie af angreb på både internationale og danske virksomheder med omfangsrige konsekvenser til følge.
Konsekvenser, som ifølge ekspert i cybersikkerhed Peter Kruse er med til at afsløre det digitaliserede samfunds sårbarheder.
»Det her handler i bund og grund om hele livsnerven i vores samfund, for den er båret over internettet i dag. De digitale systemer er vitale, og når de fejler, har vi set, at det gør meget, meget ondt – ikke kun på virksomhederne, men på hele samfundet,« siger Peter Kruse, der er medstifter af it-sikkerhedsfirmaet CSIS.
Den seneste rundspørge til Berlingskes Toplederpanel viser, at landets topchefer kan mærke, at de digitale trusler er rykket tættere på. 86 procent af 151 topchefer har angivet, at de oplever, at truslen fra hackerangreb og anden IT-svindel er »steget« eller »steget meget« inden for de seneste to år.
Peter Mogensen talte varmt om bankerne efter ny undersøgelse fra tænketank – men det fremgik ikke, at undersøgelsen er betalt af Danske Bank
Der er godt nyt for den danske finanssektor, hvis man læser en artikel i erhvervsmediet Finans onsdag morgen.
»Konkurrencen i finanssektoren fejler ikke noget. Især ikke i en direkte sammenligning med eksempelvis medicinalindustrien,« indledes artiklen, som er baseret på en ny undersøgelse, der har »tænketanken Kraka« som afsender.
I positive vendinger kommenterer Krakas administrerende direktør, Peter Mogensen, undersøgelsen:
»Der er ingen signallamper, som blinker i banksektoren, når det handler om konkurrence,« siger han og tilføjer blandt andet, at hvis han var erhvervsminister Simon Kollerup (S), ville han »gå ikke bare én, men to cru ned i min kritik af bankerne«.
Det fremgår dog ikke af artiklen, at den omtalte undersøgelse i virkeligheden stammer fra konsulentdelen af Kraka, nemlig Kraka Advisory, som har indgået et treårigt samarbejde med Danske Bank om en række undersøgelser af finanssektoren.
Med andre ord er undersøgelsen, artiklen baserer sig på, betalt af Danske Bank. Historien om artiklen, skriver vi på Berlingske.
Finans’ chefredaktør Steen Rosenbak siger i et skriftligt svar til Berlingske:
»Det er en fejl, at vi ikke har været opmærksomme på, at Danske Bank deltager i finansieringen af Kraka Advisorys analyser af finanssektoren. Det skal selvfølgelig fremgå af omtalen, og fejlen blev rettet, så snart vi blev opmærksomme på det forhold. Men det ærgrer os, at artiklens første version ikke levede op til Finans’ standarder for tydelig deklarering af kilderne.«
Peter Mogensen afviser at det faglige arbejde, der ligger til grund for undersøgelsen kan kritiseres. Han beklager, at »der er skabt forvirring« omkring Kraka og Kraka Advisory, men mener, at problemet er »til at overskue«
Tre forhold, investorerne skal holde øje med:
Her er, hvad seniorinvesteringsstrateg Simon Kristiansen fra Nordea holder øje med onsdag:
Midt i fodboldfeberen i Europa er investorerne optaget af udbredelsen af deltavarianten. En af forklaringerne på de stigende obligationspriser i denne uge er øjensynligt investorer, som ønsker at polstre porteføljen og hjemtage aktieafkast. I Spanien er syvdagesinfektionsantallet steget fra 58 ud af 100.000 testede i sidste uge til 156 i denne uge. Stigningen i antallet af tilfælde kommer på et uheldigt tidspunkt for den turismeafhængige økonomi, der er afhængig af besøgende i juli og august. I Catalonien, der er blandt de hårdest ramte regioner, er der sågar snak om en tilbagevenden til tidligere tiders restriktioner og udgangsforbud. Selvom vi ikke er så nervøse for deltavarianten og dens effekt på de finansielle markeder, er det noget, som investorerne bør holde øje med, især nu hvor fodboldfesterne begynder at melde sig i data.
Det er svagt på nøgletalsfronten i dag, men vi får dog tal for handelsbalancen i Tyskland i maj, som investorerne vil kigge nærmere på.
Mere interessant bliver det i USA, hvor vi får tal for antallet af nye ledige i USA. Tallet er et ud af flere fra det amerikanske arbejdsmarked. Det viser temperaturen på udbud og efterspørgsel på jobmarkedet, som er afgørende for udviklingen i det private forbrug i USA, der trækker en stor del af læsset i den amerikanske økonomi. Sidste uge bød på en månedlig jobrapport, som var tilpas positiv til, at aktier steg, men ikke så positiv, at investorer blev bekymret for før end planlagt-rentestigninger. Analytikerne forventer 350.000 arbejdsløshedsansøgere, hvilket vil være i tråd med ugen før.
Det sker på markederne
USA – aktier, lukkekurser onsdag:
Dow Jones: +0,30 procent
S&P 500: +0,34 procent
Nasdaq: +0,01 procent
Asien – aktier, indeks torsdag kl. 06.40:
Japan Nikkei: -0,71 procent
Hongkong Hang Seng: -2,00 procent
Kina CSI: -0,57 procent
Rigtig god dag.
