Business-overblik: Ølguru åbner for salg af livsværk

Her er de vigtigste Business-nyheder, du skal kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være opdateret.

Mikkel Borg Bjergsø åbner nu for slag af livsværket Mikkeller. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Godmorgen og velkommen til endnu en grå novemberdag. Du får hermed de vigtigste erhvervsnyheder, som vi håber kan lyse din dag lidt op. Denne gang med nyt om blandt andet Mikkeller, 3F og Blackstone-indgrebet. Men vi begtbder med udbyttesagen.

1
Skat stævner to amerikanske rigmænd i udbyttesag

Det er knap fire år siden, at Skat opdagede, at flere gerningsmænd havde lænset kassen for milliarder. Og nye oplysninger fortsætter med at dukke op i danmarkshistoriens største skatteskandale.

Børsen og DR kan nu sætte endnu flere ansigter på de formodede hovedmænd, som i tæt samarbejde med den britiske finansmand Sanjay Shah snød det danske skattevæsen.

En kortlægning af retsdokumenter, selskabsoplysninger og interne dokumenter fra banker og firmaer i sagen viser, at to amerikanske rigmænd, en skatteadvokat og en tidligere direktør i Goldman Sachs har været centrale i sagen om udbytteskat. De to rigmænd Richard Markowitz og John van Merkensteijn formodes at have svindlet Skat for 2,8 mia. kr. sammen med Sanjay Shah. Nu er de blevet stævnet af Skat.

Læs historien her.

2
Danske virksomheder har i årevis haft ulovlige overenskomster med 3F

Det er 13 år siden, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol slog fast, at danskere frit kan vælge fagforening. På trods af det har danske virksomheder stadig den dag i dag overenskomster, hvor de forpligtiger ansatte til at være medlemmer af fagforeningen 3F. Ligesom de forpligter sig til løbende at overvåge, hvilken fagforening medarbejderne er medlem af.

Det viser en gennemgang Berlingske har lavet af flere overenskomster mellem en række virksomheder og 3F.

De borgerlige politikere kræver nu, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) gransker sagen. 3F og Dansk Industri erkender, at de kontroversielle formuleringer burde ændres.

Læs historien her.

3
Ølguru åbner op for salg af livsværk

En af landets største ølguruer, Mikkel Borg Bjergsø, åbner op for at sælge sit livsværk. Dermed kan en køber, med den rigtige profil og en tilpas tyk pengepung få lov til at blive medejer af det verdenskendte mikrobryggeri Mikkeller.

Det skriver Børsen.

»Jeg står ved en skillevej med Mikkeller, hvor jeg overvejer at sælge yderligere en del af virksomheden, måske endda sælge majoriteten, hvis det er den helt rigtige køber,« siger Mikkel Borg Bjergsø til Børsen.

Han åbner for et eventuelt salg i bogen »Ølbrødre«, som handler om Mikkel Borg Bjergsø og hans tvillingebror, Jeppe Jarnit-Bjergsø, som står i spidsen for mikrobryggeriet Evil Twin Brother. Brødrene har gennem årene haft et noget tumultarisk forhold og har flere gange langet ud efter hinanden i medierne.

Mikkeller omsætter i dag for ca. 300 mio. kr. årligt og er primært ejet af Mikkel Borg Bjergsø, mens den amerikanske kapitalfond Orkila siden 2016 har ejet 20 pct. af virksomheden. Dengang afviste Mikkel Borg Bjergsø, at han ville sælge mere af firmaet.

»Jeg er også blevet ældre, og jeg er nået til et punkt, hvor jeg er realistisk i forhold til min egen tid. Jeg skal ikke sidde som direktør for virksomheden resten af mit liv, men jeg vil stadig være en del af Mikkeller uanset hvad. Jeg kan jo ikke stoppe med at arbejde,« siger Mikkel Borg Bjergsø til Børsen.

Få Business-overblikket – hver dag


Du er i gang med at læse morgenposten fra Berlingske Business. Her får du dagligt det fulde overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du få overblikket direkte i din indbakke – hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver morgen inden klokken 09.00 sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan i visse tilfælde blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

4
Køberrådgiver advarer mod at købe andel før Blackstone-indgreb

Boligminister Kaare Dybvad (S) forhandler lige nu om en ændring af boligreguleringsloven paragraf 5, stk. 2. Det gør han for at bremse spekulanter, som opkøber udlejningsejendomme for at renovere og hæve huslejen for en hurtig gevinst. Men en regulering kan gå ud over andelshaverne, da andele fastsættes efter priserne på udlejningsejendomme i området.

Derfor advarer en køberrådgiver mod at købe andel før den nye boligreguleringslov er på plads.

Det skriver Berlingske.

5
Novo dropper kæmpe projekt med IBM

Novo Nordisk har valgt at slukke for deres store partnerskab med IBM Watson Health. Planen var, at projektet skulle skabe nye løsninger til diabetespatienter verden over.

Det skriver Finans.

»Vi arbejder ikke længere sammen med IBM Watson Health, da vores fokus inden for digital sundhed har udviklet sig i en anden retning, end vi regnede med, da kontrakten blev underskrevet for fire år siden. Vi samarbejder derfor med andre leverandører, der bedre matcher vores behov på området,« oplyser Novo Nordisks presseafdeling til Finans.

Tre ting, investorerne skal holde øje med:

Investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet fremhæver tre ting, investorerne skal holde øje med i dag:

  • Det er nøgletallenes dag. I Tyskland vil investorerne med interesse følge med i, om de foreløbige tredjekvartals-BNP-tal på +0,1 pct. nu også i den endelig udgave kan bekræfte, at Tyskland i denne omgang undgik at komme i vækstmæssig recession. I andet kvartal var der en tilsvarende negativ vækst på minus 0,1 pct. Hvis de foreløbige tal på 0,1 pct. bliver bekræftet, vil det uanset hvad illustrere, at væksten er gået i stå.
  • Fra Tyskland, Eurozonen og USA kommer der alle steder PMI-tillidsindikatorer både fra industri og service.
  • Ambu er kommet ned på aktiejorden igen, efter at investorerne i forbindelse med regnskabet først blev fem pct. fattigere, men på selve regnskabsdagen endte med en stigning på 25 pct. efter annoncering af ny bestyrelsesformand og udtalelser om, at Ambu er foran planen med ændringer i USA. Er aktien ved at »lande« omkring kurs 115?

Det sker på markederne:

Indeks og udvikling i pct.

Aktier USA

S&P 500: -0,2
Nasdaq: -0,2
Dow Jones: -0,2

Aktier Asien

Nikkei 225: +0,3
Hongkongs Hang Seng: +0,3
China Shanghai Composite: -0,6
Sydkoreas Kospi: +0,1