Godmorgen og velkommen til mandagens Business-overblik.
I dag runder vi blandt andet:
1.000 Lauritz-kunder skal hjælpe med oprydning
Kinesiske økonomer presses til ikke at være så negative
Tysk økonomi i krise mærkes allerede i Danmark
… og en række andre historier.
Men vi begynder med en ny opgørelse, der viser, hvilke bankers rådgivere der får de bedste vurderinger.
God læselyst!
Her er Danmarks bedste – og mindre gode – bankrådgivere
Konsulenthuset Voxmeter har foretaget en tilfredshedsundersøgelse blandt landets ti største banker og spurgt kunderne til, hvor tilfredse de er med deres bankrådgiver ud fra 13 forskellige kriterier.
Listens højdespringer scorer den øverste placering på hele seks af kriterierne, herunder på fleksibilitet, forståelse og beslutningsdygtighed, skriver Finans.
»Sparekassen Kronjyllands kunder er samlet set meget tilfredse med deres rådgivere. De er ganske enkelt bedst til at leve op til kundernes forventninger,« siger Christian Stjer, administrerende direktør i Voxmeter, om højdespringeren.
På anden- og tredjepladsen finder man Rinkjøbning Landbobank og Sparekassen Danmark.
Imens afrundes toptilisten af Danske Bank, Sydbank og Nordea på en sidsteplads.
Det skriver andre medier om
1. 1.000 Lauritz-kunder skal hjælpe med oprydning
Omkring 1.000 kunder i onlineauktionshuset Lauritz.com er nødt til hver især at melde deres præcise krav ind til kuratorerne, fordi der er rod i opgørelserne i auktionshuset. Det oplyser Rune Derno, partner i advokatfirmaet Poul Schmith, til Finans. Køberen af Lauritz.com, Auktionshuset, der ejes af Ib Henrik Rønje, er i færd med at kontakte sælgerne for at finde ud af, om de fortsat ønsker at sælge de genstande, som de havde sat til salg på Lauritz.com.
2. Kinesiske økonomer presses til ikke at være så negative
De kinesiske myndigheder lægger pres på fremtrædende, lokale økonomer, forskere på universiteter og statslige tænketanke for at få dem til at undgå at tale om negative tendenser som risikoen for deflation, kapitalflugt og prispres. Det sker i et forsøg på at genskabe tilliden til verdens næststørste økonomi, skriver den britiske finansavis Financial Times, der har talt med syv anerkendte økonomer.
3. Tysk økonomi i krise mærkes allerede i Danmark
Den tyske økonomi skranter efter at have været i recession vinteren over, og problemerne risikerer at udfordre den danske eksport og lægge låg på hele den europæiske økonomi. Det skriver Børsen. Flere danske virksomheder, der har et stort salg til Tyskland, kan allerede mærke, at den tyske økonomi er presset, i form af vigende efterspørgsel.
Det skriver vi om
1. Unge arbejder hjemmefra som aldrig før – men det er ikke nødvendigvis godt
Efter corona er det blevet udbredt at arbejde hjemmefra. Især blandt de 25-34-årige er der sket en markant stigning. Men det har en bagside, advarer eksperter – både i form af udfordringer for ledelserne og for de unge selv, som kan få sværere ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Læs med her.
2. Lizette Risgaard er billedet på et større problem – det sker oftere, end vi går og tror
Lizette Risgaard-sagen er den første store sag herhjemme, hvor det er kommet frem, at en magtfuld kvinde har krænket mænd. Det kan blive begyndelsen på mændenes #metoo-bevægelse, siger eksperter til Berlingske. Læs mere her.
Det bør du også læse
Efter den hidtil største investering i »Løvens Hule« gik alting galt
En halvanden år lang strid mellem grundlægger og investor har fundet sin afgørelse. En domstol har underkendt »løven« Jan Lehrmanns beslutning om at smide sin egen partner, Christian Yding, ud af virksomheden Vuffeli. Læs historien her.
Det sker på markederne
Aktier – indeks og udvikling i procent
USA – lukkekurser fredag:
Dow Jones: -0,43 procent
S&P 500: -0,53 procent
Nasdaq: -0,36 procent
Asien – indeks mandag kl. 07.04:
Japan Nikkei: 0,17 procent
Hongkong Hang Seng: -0,02 procent
Kina CSI: -0,56 procent
Tak, fordi du læste med!





