Godmorgen og velkommen ugens – og aprils – sidste, hurtige Business-overblik.

I dag runder vi blandt andet:

  • Udlændinge og ældre redder dansk økonomi

  • Myndighed vrider armen rundt på TDC – Huawei-software skal fjernes

  • Energibranchens største købmand vil have politisk indgreb

Men vi begynder med dagens vigtigste nyhed om, at den amerikanske medicinalgigant Eli Lilly nu er klar til at få en konkurrent til Novo Nordisks fedmemiddel godkendt.

Det vigtigste, du skal vide i dag

Novo Nordisks ærkerival er klar til at få godkendt slankemiddel

Den amerikanske medicinalgigant Eli Lilly ønsker hurtig godkendelse af sit nye middel til vægttab.

Konkurrenten er igen kommet med lovende resultater for midlet tirzepatide, der ventes at blive en konkurrent til Novo-storsællerten, vægttabsmidlet Wegovy.

I et nyt studie gav Eli Lilly-midlet for diabetikere et vægttab på gennemsnitligt 15,7 procent for den højeste dosis, skriver medicinalvirksomheden i en pressemeddelelse.

Midlet sælges aktuelt under navnet Mounjaro og er godkendt til at hjælpe personer med type 2-diabetes med at kontrollere deres blodsukker. Eli Lilly vil efter de gode resultater bede den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse (FDA) om hurtig godkendelse af midlet blot til vægttab.

Virksomheden forventer en afgørelse i slutningen af året.

Det skriver andre medier om

1. Udlændinge og ældre redder dansk økonomi

84,6 procent af fremgangen i beskæftigelsen skyldes udlændinge og lidt ældre danskere. Af 143.000 flere fuldtidsbeskæftigede siden februar 2020 udgør udenlandsk arbejdskraft 60.000 og danskere over 54 år 61.000 personer. »Det er en meget markant udvikling,« siger tidligere overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen, til Børsen.

2. Energibranchens største købmand vil have politisk indgreb

Den største af de danske energikøbmænnd efterlyser nu en politisk regulering af den branche, som gennem måneder har vakt stor opsigt og forargelse. Helle Østergaard Kristiansen, som er administrerende direktør i Danske Commodities, mener ifølge Finans, at der er behov for at løfte barren for, hvad der skal til for at kunne arbejde på energimarkedet.

Få dit »Business-overblik« hver morgen

Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse overblikket i din indbakke for at være opdateret.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske sender mig morgenfriske nyheder fra dansk erhvervsliv, børserne og udland man-fredag. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.

Det skriver vi om

1. Myndighed vrider armen rundt på TDC – Huawei-software skal fjernes

For første gang har Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste taget en ny lov i brug og stillet krav om, at TDC Net skal fjerne den software, som styrer datamotorvejen i selskabets store fibernet – et krav, der sandsynligvis udløser en trecifret millionregning. Læs historien her.

2. FH-krisemøde om formandens opførsel

Flere unge mænd fortæller om krænkende fysisk adfærd fra FH-formand Lizette Risgaard over en længere periode. Sent i aftes gik Lizette Risgaard ud på Facebook med en undskyldning for sin opførsel, og her til morgen er hele striben af fagforbund i FH indkaldt til krisemøde. Læs artiklen her.

Det bør du også læse

Skat har i årtier haft rod i inddrivelse af børnepenge

Man tror efterhånden, det er løgn, når den ene sag efter den anden om rod i skatteinddrivelsen ruller frem. Denne gang afdækker Vibe Hyltoft, hvordan Skat ikke har haft styr på inddrivelsen af forhøjede børnepenge siden – 1950! Skat må nu sætte flere hundrede millioner kroner af til forventede erstatningssager. Læs artiklen her.

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA – lukkekurser torsdag:

  • Dow Jones: +1,57 procent

  • S&P 500: +1,96 procent

  • Nasdaq: +2,43 procent

Asien – indeks fredag kl. 06.50:

  • Japan Nikkei: +0,92 procent

  • Hongkong Hang Seng: +0,87 procent

  • Kina CSI: +0,67 procent

Tak, fordi du læste med, og rigtigt god weekend!